Som NLPist og coach har jeg mange års træning i at høre hvordan mennesker tænker inklusive deres forudsætninger, antagelser og holdninger. Det gælder også vores politikere og deres indre  verdensbilleder, som jeg kigger efter i deres sproglige sømme. Og jeg er tiltagende indigneret over den snigende politiske diskurs, hvorfor jeg er hoppet til tasterne med et lille opråb.

De seneste 2 år har flere politikere f.eks. udtalt sig: “Det er vigtigt, at de unge kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet, for vi har brug for dem.” Det lyder vel som sund fornuft? Men udsagnet indeholder en forudsætning  og en politisk tankemodel, at disse unge er produktionsenheder (ressourcer), som samfundet skal have sat i gang med at arbejde for sin egen skyld.  Væk med sabbat året, path finding, modning, eller selvbestemmelse. For det handler ikke om hvilket liv vi som borgere ønsker at skabe for os selv. Det er først og fremmest samfundets behov det handler om.

For 2 uger siden bragte TV2News igen et eksempel på dette aparte politiker verdensbillede: “Det er et samfundsproblem at småbørns forældre i stigende grad vælger nedsat arbejdstid, for det går ud over produktiviteten i samfundet.” Igen en forudsætning om at vi som borgere svigter velfærdssamfundets hamsterhjul ved at træffe egne valg for hvordan vi vil leve vores liv.

Hvad er det for et velfærdssamfund, hvor politikere ikke kan få øje på at fremtiden kan få gavn af børns trivsel og respektere det hvis forældre ønsker at være mere med i deres børns liv og selv  præge og opdrage dem?  Eller hvor borgernes egne meninger om hvad der repræsenterer livskvalitet for dem skal desavoueres, også hvis det sker for borgernes egen regning?

Dilemmaet er, at velfærdssamfundet i sin nuværende form kun kan eksistere under forudsætning af produktiviteten konstant øges. På engelsk kalder man et menneske for en Human Being. Er den politiske diskurs, at vi skal gøres til Human Doings for at man kan bevare velfærden? Kan man stadig kalde det velfærd, hvis det betyder, at man tager samfundets borgere som gidsler? Og er det civil ulydighed, hvis borgerne trodser det politiske budskab og selv vælger, hvad deres liv skal indeholde?

Den danske velfærdsmodel er blevet en hellig ko, som er blevet så forædt, så velfærd er blevet et spørgsmål om økonomi. Samtidig er den udsultet når vi efterspørger emotionel energi i form af nærhed, omsorg og service. Den mentale energi drejer sig kun om hvordan modellen kan holdes uforandret  og med millimeter nøjagtig lighed. Den åndelige  energi handler om at omfordele velfærd på en måde, som man politisk kan enes om er retfærdigt. Men er retfærdighed for enhver pris det samme som at have en vision for fremtidens velfærd?

Hvis vi ikke selv er opmærksom og vælger hvad vores liv skal indeholde, så er der mange andre kræfter, som bestemmer det for os. Vores autopilot disponerer os til at blive samfundets hamstere.

Kurset i Energibevidsthed handler om at få mere energi ind i sit liv. Det handler om at få mere viljestyrke og bruge den rigtigt, og om at lære at give slip i alt det, som du alligevel ikke er herre over. Men også om at fokusere på og bringe det i spil, som giver dig liv og energi og om at bruge sin viljestyrke til at flyttet det, som du kan gøre noget ved.

Læs metaforen Stupid Mexican, som handler om at være en Human Being.