Det fylder på nyhedsfladen og spider det politiske liv. Det tager energi i hverdagen og æder motivationen på jobbet. Det skaber konflikter i familien, kan bremse vores udvikling og vi kan miste venner på det. Centralt i alverdens konflikter, kontroverser og stridigheder er behovet for at have ret. Men hvorfor kan vi ikke bare give slip? Hvorfor er det nødvendigt at rette på hinanden? Eller hvorfor tager vi det nært, hvis andre retter på os? Kan vi lære at håndtere det bedre?

Filosofien er medansvarlig

Lige siden Sokrates har verden tænkt i ENTEN-ELLER. ENTEN ligner virkeligheden mit indre verdenskort, ELLER også er det forskelligt. Det handler om, at vi konstant forsvarer og modellerer på vores opfattelse af virkeligheden. Der er stor forskel på, hvor åbent og fleksibelt vores indre verdenskort er. Nogle har få kategorier og nuancer, som gør det enkelt for dem selv at overskue virkeligheden, men besværligt at samarbejde med for andre. Andre har mange kategorier, som gør dem rummelige overfor andre, men kompliceret at overskue og træffe beslutninger i for dem selv.

The need to be right all the time
is the biggest bar to new ideas.
– Edward de Bono –

Akademia er medansvarlig

Mange videnskaber gør sig til ”sandhedens vogtere”. Som elever og studerende får vi anerkendelse for rigtige svar, og vi lærer at stive vores selvfølelse af ved at være kloge og bedrevidende. Forkerte svar er vejen til ydmygelse og mindreværd, så livet handler om at have ret. Det er ren og skær konditionering og vores tolerance overfor tvetydige eller relative svar forbliver ikke udviklet.

Det virkelige problem bliver, at vi skaber en atmosfære, hvor kreativ nytænkning og kvalificeret tvivl er ensbetydende med, at man kan blive latterliggjort. Kun få stærke og trodsige individer tør udfordre det etablerede og bedrevidende akademiske enevælde i Danmark.

Voksen- og arbejdslivet indeholder mange facetter og nuancer, som gør tvedelt tænkning til en begrænsning. Vi burde have lært under uddannelsen, at alting skal ses i lyset af sin egen rette kontekst, og at forskellige forudsætninger, antagelser og erfaringer indebærer, at vi kan fortolke situationen forskelligt. Det har betydning for hvor kreative løsninger vi finder på. Vi skal leve af vores kreativitet. Derfor skal reflektionen styrkes, og sandhedstyraniet stoppes.

Medierne er medansvarlig

Heller ikke her udvides vores horizont. I det ene debatprogram efter det andet skabes der dramatik og underholdning i en kampzone om hvem der har ret. Programmer tilrettelægges med mindst mulig plads til nuancer, så kampgejsten kan pirres. Deltagerne skal forsvare sig når tv værten angriber dem. Ellers falder de igennem og bliver stemt hjem eller ud. Hvis nogen forsøger at nuancere, afbryder tv-værten med egne holdninger, som indsnævrer alles horizont.

Vi kan ikke være tjent med, at medierne iscenesætter en kampzone, så ethvert nuanceret budskab bliver lagt ned. Medierne går mere efter seertallet end efter indhold. Deltagerne mister autoritet og værdighed, værten booster sit ego, og tilskuernes er kun vigtige i seertalsmålingen. Vi er med i et landsdækkende tabercirkus, hvor demokrati og samarbejde undergraves, fordi vi ikke får plads til at lytte til hinanden og trække på hinandens kompetencer.

Have you ever stopped to think
and forgotten to start again?
– Winnie the Pooh –

Vi er selv ansvarlige

Selvfølgelig må vi lære selv at være ydmyg overfor hvor objektivt sand eller forvrænget vores eget verdensbillede er. Det er en konstant udfordring at være kritisk overfor sit eget behov for at have ret og være bedrevidende. Det er vigtigt at være åben overfor andres synspunkter. (Så skriv endelig din kommentar til dette indlæg).

Det er et vigtigt element i vores udvikling som mennesker, at vi lærer at være bevidst om og acceptere, at vores eget kort ikke er virkeligheden, men blot et kort. Vi har vores fortolkning af virkeligheden, som baserer sig på egne forudsætninger, holdninger, antagelser, erfaringer, mm.

Alle NLP kyndige er blevet hjernevasket med, at kortet ikke er landskabet, og at respekt for hinandens opfattelse er basis for samarbejde. Ideen er, at vores forskellige kort bør være kilden til et værdifuldt supplement i stedet for blive til en barriere for at møde hinanden. Men hvordan bærer vi os ad med at få det vendt konstruktivt?

Den langsigtede: Lytte-Spørge teknik

Et af mine principper som coach og underviser er, at mennesker altid har ret. De er kvikke og intelligente, så jeg gør mig umage i første omgang at kortlægge, under hvilke forhold de selvfølgelig har fuldkommen ret. Der vil altid være en omstændighed eller situation, hvor udsagnet giver mening. Hvis jeg kan fange den, kan jeg komme imøde og anerkende, at han/hun har ret under den forudsætning.

Det hænder, at jeg ikke kan gennemskue hvorfor andre kan have ret. Men jeg kan altid stille nysgerrige og undersøgende spørgsmål for at undersøge den kontekst eller erfaring deres udsagn hænger sammen med. Efter devisen: Søg i første omgang at forstå, før man søger at blive forstået. Temmelig sikkert får jeg selv tilført et perspektiv, som jeg har overset, og tilsvarende kan jeg formentlig tilføje et perspektiv til den anden.

Det handler om at udvide den fælles ramme, få kortlagt virkeligheden så objektivt som muligt, åbne for alternative fortolkninger, og på den måde komme frem til den optimale konklusion, på basis af et fælles kort. Værdien ligger i at man bruger hinandens argumenter som add-on i stedet for som et minus.

Centralt i denne fremgangsmåde er følgende ressourcer: 1) man kender sit eget verdenskort og har en vis rummelighed og fleksibilitet, 2) man lytter og forsøger at danne sig et indtryk af rigdommen i den andens verdenskort, og 3) man er åben for at udfordre både sit eget og den andens verdenskort. Vi kan således gensidig stimulere hinandens tænkning, og derved får både kreativitet og innovation mulighed for at udvikle sig.

Den hurtige: Tal udfra dig selv

Et andet godt princip kan vi hente i Assertiv kommunikation. Essensen er, at man taler udfra sig selv og udviser respekt for både egne og andres rettigheder. Vi kan ”respectfully disagree”, men vi kan ikke tage patent på sandheden. Vi kan fremføre vores egne synspunkter, ønsker eller behov, samtidig med at vi giver andre ret til det samme. Ligeledes, når vi bliver kritiseret, kan vi anerkende kritikers synspunkt, og eventuelt interessere os for hvilke guldkorn der måtte være i kritikken. Men vi behøver ikke at være enige og slet ikke at forklare eller forsvare os.

Et tredje godt princip findes i Interessebaseret forhandling. Vi starter med at fokusere på det, som vi er enige om, og dernæst bygger videre på hvad vi hver især vil bidrage med, for at komme frem til en fælles løsning, som begge parter kan være tilfredse med. Det behøver bestemt ikke at være en fifty-fifty løsning. Den slags handler ofte mere om at få ret end om at finde en for begge parter optimal vej.

Kan vi tøjle andres behov for at have ret?

Ja, måske. Hvis vi taler udfra os selv og bruger lytte-spørgeteknik vil vi i større grad være i stand til at dreje samtalen ind på et BÅDE-OG i stedet for et ENTEN-ELLER. Det åbner for at vi kan nå hinanden og sparre om både kreative og innovative ideer. Vi kan i fællesskab opdage praktiske operationelle løsninger. Det er værd at huske sig selv på, at den mest fleksible skaber bevægelse for helheden

Kan vi tøjle eget behov for at have ret?

Ja og nej. Det afhænger af, om vi føler os trygge i vores egen selvopfattelse uanset at verden skifter omkring os. Om vi vil og tør udvide vores perspektiv på verden, og tilpasse vores holdninger og opfattelser, om vi formår at løfte os i vores abstraktionsniveau.

Hvis vi f.eks. i højere grad tænker inkluderende i stedet for at ekskluderende, hvis vi fokuser mere på hvad vi er enige om, end hvad vi er uenige om, hvis vi lægger mærke til lighed mere end til forskellighed, og hvis vi opfatter os selv som en del af helheden i stedet for som adskilt fra helheden, så vil vores behov for at få ret blive mindre pågående og mindre markant.

Hvor opgradere dine kompetencer?

Kurset NLP Selvledelse giver en grundig introduktion til hvordan vi bruger vores hjerne, og hvordan vi tænker mere konstruktivt. Vi arbejder bl.a. med vores indre verdenskort, forudsætninger, lytte-spørgeteknik, motivation, værdier og holdninger, og hvordan alle disse elementer relaterer sig til vores følelser og vores energitilstand. Det er et 5 dages kursus, hvor din hjerne bliver strukket til en ny dimension, og den vil aldrig gå tilbage til sin oprindelige størrelse.

Kurset Assertiv Kommunikation er et 2 dages kursus, hvor du får indblik i hvordan manipulation og psykologiske spil kan gøre kommunikation vanskelig i hverdagen. Du lærer at læse og navigere i det psykologiske spil, sige til og fra, sætte dine grænser og tage konstruktivt imod kritik.