Dit ubevidste sind er kreativt

Når det handler om kreativitet og innovation er viljestyrke alt andet end en styrke. Vores ubevidste og kreative sind har svært ved at trænge igennem, når vores EGO har engageret det bevidste sind og tager hele opmærksomheden. Hvis du gerne vil være mere kreativ, skal du lære, hvordan du styrer dit bevidste sind.

Det siges, at Salvador Dali blev inspireret til sine surrealistiske billeder ved at ligge på sin divan, hvor han i halvsovende og halvbevidst tilstand fik bizarre billeder for sit indre blik, som han så hurtigt skitsede, inden de forsvandt igen. Hans iscenesatte samarbejdet imellem sit bevidste og ubevidst sind for at blive inspireret1.

Svære opgaver løses af det ubevidste
Adskillige studier indikerer, at vores kreative ressourcer til opgaveløsning, ligger i det ubevidste. Et studie viste f.eks. at det giver god mening at tage blot en kort pause på et par minutter fra en opgave, som man ikke umiddelbart kan løse. Mere end 1/3 var i stand til at løse opgaven i 2. omgang. Pausen kunne være meget kort, så det er (desværre) ikke nødvendig at sove på det2.

To psykologer fra Amsterdam Universitetet udførte en række interessante studier, for at demonstrere at det bevidste sind stiller sig i vejen for det kreative ubevidste sind. Ved at distrahere det bevidste sind, f.eks. at man skal følge en prik på en skærm eller foretage sig noget, som kræver koncentration, lykkedes det testpersonerne at komme i tættere kontakt med deres ubevidste. Det var med andre ord, når det bevidste sind blev overloaded, at det kreative ubevidste sind kunne komme til3.

Kreativitet kræver fred, men ikke ro
Lyder det selvmodsigende? Ofte fremføres det, at man skal slappe af, tage det med ro og tømme sin hjerne for tanker for at blive kreativ. Men studierne fra Amsterdam Universitet tyder på det modsatte. Ægte kreativitet kommer, hvis man kan holde sit bevidste sind beskæftiget, så det lader ens ubevidste sind i fred, når det undfanger innovative tanker og får interessante ideer. Alle kan blive mere kreative, hvis de kan få deres indre troublemaker til at have travlt med noget andet, end at være “kreativ”3.

Er det ikke noget vi allerede ved? At nogle af ens bedste ideer kommer, imens man står under bruseren, luger i haven eller går tur med hunden? Nu ved vi så også hvorfor vi bliver kreative, når vi laver noget andet.

Bevidst og ubevidst sind
For NLP-kyndige er det ikke noget nyt, at vores ubevidste sind har adgang til de kreative ressourcer og har meget større kapacitet, som vi kan trække på. Alle vores ubevidste tankeprocesser er intuitive og forbundet på kryds og tværs. I modsætning hertil tænker det bevidste sind lineært og er bundet af logik. Det associerer til sine erfaringer, tror det forholder sig rationelt til tingene, og falder i sine gamle tankemønstre uden at opdage det. (Ja, det lyder ikke godt!) Når jeg her skelner imellem bevidst og ubevidst sind giver det indtryk af, at vi har 2 adskilte sind, ligesom vi også har 2 hjernehalvdele, som hver især bliver associeret til hhv det bevidste sind (venstre) og det ubevidste sind (højre).

Den lateraliserede hjerne
Aktiviteten imellem de 2 hjernehalvdele er for mange menneskers vedkommende ikke balanceret, men lateraliseret. Det betyder, at de enten er alt for jordbundne og har svært ved at slippe kontrollen og give plads til alt det, som er anderledes. I så fald er de domineret af deres venstre hjernehalvdel. Eller de har svært ved at få nok jordforbindelse til at realisere deres kreative ideer, fordi de er domineret af deres højre hjernehalvdel. Lateralisering gør, at man kommer i vejen for sig selv og ikke kan se sine muligheder eller ikke får udnyttet de muligheder man ser4.

Balancering af hjernens aktivitet
I Vesten har vi været domineret af venstre hjerne tænkning igennem flere århundreder. Men der er tegn på, at vores kollektive bevidsthed er i gang med at flytte sig. Meditation og mindfulness træning anses ikke længere for noget “langhåret”, men bliver betragtet som innovative mentale teknikker. De hjælper til med at skabe balance i menneskers indre univers, som derved styrker deres samarbejde med sig selv. At enkelte erhvervsledere, som f.eks. Christian Stadil, er trådt frem og har fortalt om deres spirituelle praksis, har været med til at flytte den almene opfattelse, skabe større accept og en vis nysgerrighed.

Forskning i bevidsthed
En anden grund til, at vi flytter os, er formentlig den omfattende forskning i bevidsthed, som finder sted i disse år. Dels forskes der i hvad der sker i vores individuelle bevidsthed. Ved brug af scannere kan man se, at forskellige mentale teknikker påvirker hjernen og kroppen. Det bliver en udfordring at forstå hvad man ser, og finde sammenhænge og forklaringer, som giver mening. Selvom det kan betyde, at man må skrotte en række hævd-vundne teoretiske modeller om hvordan alt hænger sammen5.

Har vi en rolle i skabelsen af virkeligheden?
Det ser ud til, at hjernen bliver formet af den måde vi bruger den på. Hjernen ligner på mange måder internettet, som har en masse links på kryds og tværs. Hver tanke indeholder associationer (links), som binder forskellige indtryk og linker hjerneområder med hinanden. De tanker, som vi tænker mest, skabe flere associationer, og giver større prægning af tanke og adfærdsmønstre. Det bliver interessant, om vi kan blive så bevidste om vores tanker, så vi kan gribe ind i, hvordan vores hjerne bliver formet i løbet af livet.

Men der forskes også i den kollektive bevidsthed, om og hvordan vores fælles forventninger, indstillinger og holdninger gør verden til det, som den er eller bliver til? Alle de rationelle vil afvise, at der kan være en sammenhæng, og det kan heller ikke forklares indenfor rammerne af den mekanisk lineær fysik. Men det betyder ikke, at den ikke er der. Vores videnskabelige modeller er langt fra komplette endnu, hvorfor er der ting imellem himmel og jord, som vi ikke kan forklare endnu6.

Universet som et energifelt
Iblandt mange forskere er der en udbredt opfattelse af, at der eksisterer et mega-energifelt, som vi også er en del af, og som kan forklare en del af de fænomener, som vi kan observere. Feltet er til stede alle vegne og er der hele tiden. Noget tyder også på, at vi kan påvirke dette energifelt, og at det især responderer på vores følelser. Det er meget interessant, men også meget skræmmende. For det betyder så, at lige fra begyndelsen har vi co-kreeret vores liv og alle de hændelser, som vi bliver part i. Og at vi med vores viden om dette, automatisk får et meget stor ansvar for hvordan både vores individuelle liv og vores fælles liv former sig7.

Sandheden kan kun findes ved et beslutsomt
skridt ind i metafysikkens rige. Max Planck

Østens filosofiske traditioner
Filosofien om, at livet hviler på og holdes oppe af et stort universelt energifelt, som de kalder CHI, er mange tusind år gammel. Livskunst for en kineser er via indsigt og accept at lære at arbejde med sin individuelle chi. Man træner meget bevidst at balancere sit energisystem, så yin og yang understøtter hinanden, og dyrker en række mentale teknikker, som f.eks. meditation, mindfulness, yoga, Qigong eller Tai Chi. I sammenligning hermed har vi lang vej igen i Vesten8 . Men vi er blevet mere åbne for at lære, hvordan vi kan arbejde med os selv og få kontrol over vores eget energisystem, og opnå en direkte adgang til vores ubevidste.

Ingen slutning, endnu!
Interessen for og bevidstheden om vores energifelt vil vokse. Vi er først lige begyndt at åbne op, og meget af den mystik, som tidligere røg i kategorien overtro eller religion, kan i dag anskues fra en forskningsmæssig vinkel, og man kan blive forbløffet over menneskehedens filosofiske historie.

Når man lærer at tænke i energier, både positive og negative, bliver mange ting i hverdagen meget nemmere at håndtere, og at påvirke. Lær mere om det på: Kursus i Energibevidsthed

1 Kilde og inspiration til artiklen:
Richard Wiseman: :59 seconds. Think a little change a lot. (2009)
2 S.M.Smith (2002) ‘Getting into and out of mental Ruts: A theory of fixation, incubation and insight’ in The Nature of Insight, Cambridge Massachusetts, MIT Press, pp 229-51
3 A. Dijksterhuis & T. Meurs (2006), ‘Where Creativigy Resides: The Generative Power of the Uncouscious Thought’. Consciousness and Cognition, 15, pp 135-46
4 Bill Harris: Thresholds of the Mind. (2007) Centerpoint Research Institute
5 Gregg Braden: The Devine Matrix. (2007) Hay House Publishing
6 Lynne McTaggart: The Intention Experiment (2007)
7 Lynne McTaggart: The Field (2003)
8 Robert Pino: The Power of Chi (Audio), Nightingale Conant

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>