Find dit talent ved benchmarking

Mange tror, at talent er noget man er heldig at være født med. Men den tankegang har NLP altid udfordret. Talent og kompetence er baseret på gode strategier, som bliver trænet og optimeret til (næsten) perfektion, men alle kompetencer er erhvervet. Nu har neurovidenskaben løftet endnu en flig af sandheden om talent, at vi udvikler vores talent og kompetencer. Læs herom og find dit talent ved benchmarking.

Hjernen er plastisk og formes ved brug

Hvis du ønsker at vrikke med storetåen, beder du din hjerne om at sende et signal via dit nervesystem til muskler i dit underben, som stimuleres til at vrikke med tåen. Det er muligt, fordi din bevidsthed kan aktivere dit neurale kommunikations netværk.

Enhver færdighed, som du ønsker at udvikle og beherske, består af et mere eller mindre komplekst neuralt netværk. F.eks opbygger du det et neuralt netværk, som involverer både dine øjne, din hjerne og dine fingre, når du lærer at spille klaver. Alt som du kan og gør kan kun foregå, fordi du har etableret de nødvendige neurale netværk, som den færdighed kræver.

Det bemærkelsesværdige ved de neurale netværk i vores krop er, at de består af levende væv. De skabes af materiale, som vokser, udvikler sig, tilpasser sig og forbedrer sig. Den første gang et specifikt neutralt netværk bliver initieret og aktiveret, vil det være skrøbeligt og forbindelserne er stadig svage. Men jo mere et netværk aktives, jo stærkere bliver det.

Neuroplasticitet

Måske er det fordi hjernen er doven, at den bringer nervecellerne sammen i teams. Når nerveceller bliver aktiveret samtidig, kobler de sig nemlig til hinanden. Derved skaber de relationer til hinanden, som er starten på deres samarbejde. Ikke blot bliver forbindelserne imellem neuronerne stærkere, men samtidig bliver andre specielle celler aktiveret, som pakker de neurale forbindelser ind i myelin. Det er en isolering, som styrker ledningsevnen og øger hastigheden af de kommunikations signaler, som transporteres via netværket.

“Neurons that fire together wire together”.
Carla Shatz

Gode strategier = talent

Talent er ikke noget vi har med os fra fødslen. Hvad vi er født med er vores nysgerrighed for at lære, vores lyst til at eksperimentere, vores opmærksomhed til at vælge det som virker og vedholdende  engagement i sagen, så vi bliver ved uanset aktuelle resultater.

Måske er det derfor alle børn trods alt lærer at gå. De bliver simpelthen ved indtil de kan det, selvom de benytter forskellige strategier. Såkaldte naturtalenter starter typisk ud med en rimelig god strategi, måske er de bare svineheldige. Men når strategien initieres, vil deres neurologi hurtigt adaptere og opbygge de specifikke neurale forbindelser, som understøtter og giver gode resultater. Det betyder også, at du meget hurtigt kan erfare, at du vil kunne have lige præcis talent for det, som du sætter dig for.

Men det kræver stadig, at du har styr på den bedst mulige strategi, før du begynder at konditionerer din hjerne til at etablere og opbygge det eftertragtede neurale netværk. Der er ingen idé i at konditionere noget forkert.

Opsummering: hvad du behøver

  1. En klar beslutning om at ville udvikle en bestemt færdighed eller kompetence.
  2. En strategi, som du meget gerne må have benchmarket fra andre, som har det ønskede talent. (Ingen grund til at opfinde den dybe tallerken forfra).
  3. Viljen til at gå i gang og til at blive ved, uanset hvor sølle resultater du opnår i begyndelsen.
  4. Bevidst opmærksomhed, så du lægger mærke til om den strategi du følger virker. Det er ofte nødvendigt at justere strategien, så den tilpasses optimalt til netop dig.
  5. Vedholdenhed igennem den bevidst inkompetente fase. Det er her, at risikoen for at du springer fra er størst. Husk, at undskyldningen om, at du ikke kan eller det er for svært, fører lige ned i Loosers Trap. Det første step er at acceptere, at det tager tid og øvelse at konditionere sit neurale netværk.

Benchmarking af den optimale strategi

Vi er alle sammen omgivet af mennesker med masser af talent, og som gerne vil fortælle om, hvordan de gør. Der bliver udgivet bibliografier og lærebøger, hvor vi kan lade os inspirere. Men det er alt sammen passive værdier, så længe vi ikke har nogen idé om, hvordan vi kan omsætte andres viden eller kompetencer til en handlingsstrategi, vi kan implementere i os selv og få udbytte af.

Det er her benchmarking kommer ind. NLP er oprindelig grundlagt på principper, som går igen i benchmarking.

NLP is an attitude and a methodology
that leaves behind a trail of techniques.
Richard Bandler

Attituden er nysgerrighed, mod, frimodig eksperimenteren, opmærksomhed og vedholdenhed.

Metoden er modelling (elicitering) af strategien, skridt for skridt for derefter at kunne replikere og reproducere den.

Hvordan er det muligt? Hvordan gøres det?

Lad mig give et eksempel: 
Peter er 43 år, single, lidt genert og lidt utilfreds med sit liv. Han er overbevist om, at talent er medfødt, og at han desværre har trukket mange uheldige kort i livet. En fredag aften sidder Peter hjemme og ser ”Vild med Dans”. Han er betaget af hvor dygtige amatør deltagerne er når de bevæger sig på dansegulvet. Han ville ønske, at han også kunne danse, men han har altid fortalt sig selv, at han har 2 venstre fødder og ingen rytme i kroppen.

Men ideen om at lære at danse holder ved, og han tilmelder sig et dansehold. Første gang er ydmygende. Han kan ikke kende forskel på højre og venstre og adskillige gange træder han sin danse-instruktør over tæerne. Han er på nippet til at give op.

Men et par dage senere zapper han ind på Discovery Channel, hvor en dokumentarfilm beskriver hvordan de neurale kredsløb i hjernen udvikler sig gradvis, når nye færdigheder trænes igen og igen og under kyndig supervision. Peter indser, at han må overvinde sig selv, sin flovhed og sin forfængelighed, hvis han virkelig ønsker at lære at danse.

Han beslutter at han vil fortsætte med at gå til dans resten af sæsonen. Som tiden går, begynder noget interessant at ske med Peters hjerne og nervesystem. Gradvist vokser hans færdigheder i takt med at de neurale kredsløb, som er nødvendige for at kunne danse, udvikler sig og forstærkes. Lidt efter lidt opnår han først en bevidst, og dernæst en ubevidst kontrol over sine fødder. Peter rykker fra bevidst inkompetent efter 1. lektion til en mellemting imellem bevidst og ubevidst kompetent ved slutning af sæsonen.

Et halvt år senere er Peter et nyt menneske. Hans hjerne har tilpasset sig hans intention og vedholdende krav og har etableret de neurale kredsløb, som er svarer til en kompetent danser. Han føler selvtillid og nyder at gå i byen for at danse.

Hvad betyder det for dig?

Min pointe er, at talent er noget vi udvikler og ikke noget som alene er medfødt. Det betyder, at vi har større frihed til at vælge de evner og færdigheder vi virkelig ønsker os i livet. At det vi brænder for, engagerer os i, studerer og perfektionerer også er det vi bliver gode til. Men det kræver at vi bevarer vores nysgerrighed for at lære, at vi medbringer et åbent sind, at vi er nærværende og opmærksomme, at vi tager imod vejledning og feedback og at vi er villige til at være disciplinerede. Det tager tid og træning at opbygge det neurale netværk, men det hjælper at være bevidst herom, så vi undgår Loosers Trap.

Igen fidus i at øve sig i noget forkert

Vi bliver alle sammen motiveret af at kunne se, at vi bevæger os fremad, fordi vi trodsalt føler, at vores anstrengelser ikke er helt forgæves. Derfor, og fordi det er uendelig meget sjovere at øve sig, skal man starte med en god strategi. Det er simpelthen genvejen til hurtige resultater.

På mit 2 dages internatkursus i NLP Benchmarking lærer man først hvordan man afkoder og kortlægger de tanke- og adfærdsstrategier, som har givet resultater. Dernæst lærer man hvordan man implementere og tilpasser strategien til sig selv. Med NLP Benchmarking bliver det muligt at skyde genvej til stærke kompetencer ved at hente direkte inspiration i andres success strategier.

Læs mere om NLP Benchmarking.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>