Bestemmer du selv over dine foelelser, eller tager de af og til magten fra dig? For de fleste er svaret et JA til begge spørgsmål. Noget af tiden styrer vores sunde fornuft, men meget af tiden, og især når vi er uopmærksomme, lader vi os styre af vores følelser. Nogle kan føle, at de nærmest bliver taget som gidsel af deres egne følelser. Så hvordan bruger du dine foelelser? Kan vi undgå, at de saboterer vores planer? Eller kan vi få dem til helt at forsvinde, så vi ikke blive forstyrret af dem?

Vores følelser er meget stærke kræfter, som motiverer os til vores handlinger, men også spiller ind, når vi undlader at handle. Følelserne bevæger os og det er også deres formål rent biologisk. Vores følelser vil helt af sig selv orkestrere et auto-respons, medmindre vi med en bevidst beslutning om, hvordan vi ønsker at handle i stedet for, kortslutter det auto-respons. Og ind imellem formår vi ikke engang at stoppe auto-responset, selvom vi gerne ville det.

Attitudes are more important than facts.
Karl Menninger (1893-1990)

I 1915 publicerede Walter Cannon sine observationer om kamp og flugt. Hans teori var, at følelser opstår i en kirtel i hjernen (hypothalamus), som så alarmerer hele kroppen via hormon- og nervesystemet. Den opfattelse blev i 1920’erne understøttet af neurokirurgen Wilder Penfield. Ved direkte stimulation af visse områder i hjernen kunne han fremkalde et følelsesmæssigt respons i sine patienter. I dag ved vi, at vi er et integreret biologisk, mentalt og energetisk fænomen. Vores følelser afspejler på det biologiske plan hvad der sker i vores nerve-, immun- og hormonsystemer. Og vi kan via vores tanker og vores selvsnak øve indflydelse på både følelser og biologi.

I 1932 publicerer Walter Cannon bogen “The Wisdom of the Body”. Heri beskriver han at kroppens evne til at opretholde en indre stabilitet og balance er centralt for at opretholde sundhed. Han kaldte det for homeostase. Bl.a. undersøgte han hvordan følelsesmæssig stress påvirker kroppen.

Walter Cannon var født 1871 og ekspert i både fysiologi og neurologi. Han var en af de første til at bruge røntgen.

I denne artikel vil jeg fokusere på, at vi er udstyret med en neurologisk default mekanisme, som gør, at vores biologi tager over, hvis vores bevidste mentale styring ikke kan nå at komme den i forkøbet. Selvom vores psyko-neuro-immunologi er et yderst avanceret og integreret system, vil jeg her benytte en forenklet beskrivelse, for at gøre det mere tilgængeligt og anvendeligt i hverdagen.

Vores neurologiske system
Systemet består i store træk af 3 dele.  Ved at lære at håndtere samspillet kan vi udvikle vores samarbejde med os selv og vores emotionelle intelligens.

Det ældste udviklingsdel er Reptilhjernen. Den gør sit for at sikre overlevelsen og tager sig af kamp- og flugt responset. Det er herfra vi først responderer på alt, som vi er væk fra og som har med trusler og med frygt at gøre. f.eks. magtkampe, magtesløshed, nederlag, afvisning. Alle vækfra følelser starter her, men bearbejdes til dels i pattedyrshjernen.

Hjernens næste udviklingsdel er Pattedyrshjernen, som modtager impulser fra reptilhjernen. Men den er mere bevidst om vores følelser og tager sig af vores sociale samspil, og alt som handler om kærlighed, samhørighed, omsorg og glæde. Vi motiveres af velbehag men også af samvittighedsfølelser. Hen imod motivation får os til at opsøge velbehaget igen, som giver os et ”kick”. Vi er med andre ord i stand til at gøre os selv til følelsesjunkies. Biologisk set er det også de samme signalstoffer, som bliver aktiveret, som hvis vi tog dope. Og det er via de samme signaler at hele ”feel-good industrien” kan få adgang til os som forbrugere.

Hjernens nyeste udviklingsdel er Menneskehjernen, som er meget lidt udviklet ved fødslen. Den tager sig af vores abstrakte tænkning, alle de rationelle overvejelser, som har med fornuft og logik at gøre. Der er ikke følelser involveret her. Menneske-hjernen kan trænes til at overrule de første 2 udviklingstrin. Det er hvad vi i et eller andet omfang lærer at gøre, når vi udvikler os fra barn til voksen og til stadig mere modenhed.

At blive et nobelt menneske

Professor i filosofi Frithiof Brandt udtrykte det således: ”Med alderen afdæmpes følelserne så meget, så man ender som et helt nobelt menneske.” Dermed påpeger han, at det er en livslang proces at lære os selv at kende indefra, så vi bliver i stand til at kunne rumme vores følelser.

Følelserne er ikke til for at genere os. Der findes heller ikke negative eller dårlige følelser. Alle følelser er der med et formål. Det er vores ubevidste sind, som taler til os igennem vores følelser. De er derfor et budskab, som vi må lytte til og lære at fortolke rigtigt. Vi må finde ud af, hvad vores følelser handler om. Og her er det vigtigt, at vi bliver på vores egen bane. Vi må acceptere, at følelsen handler om os selv. Selvom det kan opleves sådan, så kan situationer eller andre mennesker ikke give os følelser. Det er en gave vi giver til os selv. De opstår inde i os, de opleves inden i os, og de handler om os og vores indre univers.

De fleste ubehagsfølelser har at gøre med, at der er en konflikt imellem vores forventninger eller vores indre verdensbillede og hvad der konkret sker i den ydre virkelighed. Hvis den ydre verden ikke svarer til vores indre verdenskort, giver vores ubevidste sind os en besked om, at vores indre verdensbillede er udfordret. Men beskeden er kodet som en følelse. I det øjeblik vi registrerer følelsen, bliver vi bevidste om, at verden ikke passer sammen med vores indre normer, antagelser eller forventninger. Følelsen skal blot gøre os opmærksom. Vi må selv tage stilling til, hvordan vi ønsker at respondere. I hverdagen oplever vi det som om det er den ydre verden, der skaber vores følelser. Men den ydre verden fungerer blot som en trigger.

”Med alderen afdæmpes følelserne så meget,
så man ender som et helt nobelt menneske.”
Professor Dr.phil. Frithiof Brandt

Ikke før vi accepterer, at verden er som den er, at den er anderledes end vi havde håbet på eller forventet, vil følelsen forsvinde igen. Selvfølgelig kan vi distrahere os selv, f.eks. ved at skifte fokus over på en overspringshandling eller forkæle os selv med slik eller kager, men når vi er tilbage i situationen, er følelsen også tilbage igen. Følelsen forsvinder også, når vi beslutter os for hvordan vi vil forholde os og rent faktisk handler på det, som f.eks. når vi går i gang med den opgave, som vi havde dårlig samvittighed over.

Hvordan kommer du videre?

Vil du lære mere om at samarbejde med dig selv, arbejde konstruktivt og udviklingsorienteret med dine følelser, og samtidig blive guided af dem, kan du læse mere om kurset NLP Selvledelse.

Kurset giver dig en brugermanual til dit eget sind og gøre det nemt at forstå dig selv og dine egne reaktionsmønstre. Samtidig bliver du klædt på til at håndtere andre mennesker, fordi du bedre kan gennemskue hvad der rører sig hos dem.