”Hvis man knokler, skal man også have lov til at forkæle sig selv”. Vi hører det fra andre, og vi genkender det fra os selv. Vi er fantastisk kreative når det handler om at finde på rationaler for at retfærdiggøre overfor os selv og andre, at vi foretager os noget på kort sigt, som vi udmærket ved er i konflikt med vores egentlige interesse på lang sigt. I langt de fleste tilfælde er der tale om short term pleasure, som fører til long term pain.

Hvad afgør din selvkontrol?

Mange mennesker oplever, at deres selvkontrol tilsyneladende helt automatisk bliver sat ud af kraft, hvis de bliver præsenteret for fristelser, f.eks. i form af en uimodståelig kage, noget slik eller et godt glas rødvin, når de befinder sig i bestemte krops- eller følelsestilstande. Selvom de selv var fast besluttet på at ændre livsstil, så resulterer tabet af selvkontrol i, at de giver efter for fristelsen.

Det ligger i menneskets natur,
at tænke logisk, og handle ulogisk.

Fænomenet Self-Licensing

Tre hollandske forskere satte sig for at undersøge hvilke mentale processer der foregår i mennesker før deres selvkontrol bliver sat ud af kraft. De havde observeret, at mennesker så ud til at indtage flere nydelsesmidler, hvis det var nemt at retfærdiggøre dette indtag med henvisning til den kontekst de befandt sig i. Fra forskningen i psykologi bagom beslutningstagning ved man, at mennesker typisk vælger den option iblandt flere, som er nemmest at retfærdiggøre.
Forskernes hypotese var derfor, at mennesker altid forud for tab af selvkontrol har fundet frem til forskellige argumenter, rationaler eller undskyldninger, hvormed de kan retfærdiggøre deres manglende selvkontrol overfor sig selv og/eller overfor andre. Men i så fald er der i virkeligheden tale om, at man giver sig selv lov til at slippe selvkontrollen, hvis blot man med et plausibelt rationale kan placerer ansvaret for kontroltabet udenfor sig selv.
Forskerne hævder, at man ikke kan tabe sin selvkontrol uden at man selv medvirker til det. I virkeligheden er der nærmere tale om det, som forskerne kalder Self-licensing eller Licens til Nydelse (UPS!)

For at kunne efterprøve om der reelt er tale om Self-licensing foretog de 3 hollandske forskere følgende forsøg med studenter:
Alle deltagerne blev bedt om at gennemføre en test, som typisk bruges til at diagnostisere læsesvagheder. Dernæst lod man deltagerne foretage en selvevaluering, hvor de skulle rate deres sultfølelse, deres positive eller negative følelsestilstand og deres følelse af selvkontrol. I pausen efter testen fik ½delen af deltagerne at vide, at de var blevet udvalgte til at tage testen igen med henblik på en validering af testen. Den anden ½del fik at vide, at de blot skulle holde pause imens. Udvælgelsen til den ene eller den anden gruppe foregik ved lodtrækning.
I pausen tilbød man smagsprøver af 2 forskellige varianter af slik, som blev serveret i hver sin skål, og i nøje afmålte mængder. Man fortalte deltagerne, at den mest populære variant ville blive markedsført. Men i virkeligheden målte forskerne hvor meget slik deltagerne spiste i hhv den ene og den anden gruppe.

Resultaterne

Forskerne forventede, at de deltagere, som havde følt sig mest udsat for pres i forbindelse med læsetesten også var mest tilbøjelige til at finde på en begrundelse for at spise af den serverede slik, helt i overensstemmelse med self-licensing modellen.
Det viste sig, at de forsøgspersoner, som var blevet udvalgt til at tage testen igen, havde spist væsentlig mere slik end de forsøgspersoner, som var udvalgt til at holde pause. Der var ingen sammenhæng imellem deltagernes selvevaluering og hvor meget slik de spiste. Hverken sult, positiv eller negativ følelsestilstand eller følelsen af selvkontrol havde nogen korrelation til den mængde af slik, som deltagerne havde spist. Den eneste faktor som kunne korreleres var om deltagerne havde været udvalgt til at gentage testen.

Hvad kan vi lære af denne undersøgelse?

Selv uden denne undersøgelse kan de fleste af os nok genkende, at vores grad af selvkontrol meget nemt bliver situationsafhængig, hvis vi tillader det. Det kan hjælpe at være sig bevidst om, at selvkontrollen ikke forsvinder uden at vi medvirker til det. Så ethvert tiltag, som handler om at kunne forklare for sig selv eller andre er blot et alibi, en legitimering, en undskyldning for at hælde selvkontrollen ud af vinduet og give sig hen til nydelsen her og nu, som typisk vil være den kortsigtede gevinst.

Reference: J.de Will Huberts, et al.:
Licensed to sin: Self-licensing as a
mechanism underlying hedonic consumption.
European Journal of Social Psychology,
42, 2012, 490-496.

På kurset NLP Selvledelse arbejder vi med motivation.
Kursusdeltagerne bliver bedt om at medbringe et par situationer til kurset, som enten kan handle om at stoppe med en uønsket adfærd, eller om at komme i gang med en ny adfærd. Man lærer at bruge en Cost-Benefit Analyse, hvor gevinster og ulemper ved hhv den gamle og den nye adfærd nøgternt bliver afvejet i forhold til hinanden. Målet er at afklare værdierne, så de bliver afstemt efter hvordan man ønsker at se sig selv på den lange bane. Man vælger sin attitude som et bevidst (til)valg i stedet for at gøre sig selv til gidsel af sine følelser.