Hvor høje er dine forventninger til dig selv? Hvor høje er dine forventninger til andre? Det hævdes, at andre menneskers positive forventninger til os er af afgørende betydning for vores performance. Fænomenet bliver kaldt Pygmalion effekten med reference til den græsk mytologi. Men er det blot en myte, eller kan ideen om ‘Det selvopfyldende profeti’ underbygges med data? 

Pygmalion effekten
Det var Rosenthal og Jacobson, som skabte opmærksomhed og debat, da de i 1966 publicerede deres banebrydende studie, som senere er blevet kendt som Pygmalion effekten. (Pygmalion myten ligger også til grund for G. B. Shaws teaterstykke ‘Pygmalion’, hvor Gentleman Henry Higgins har et væddemål med sin ven om, hvorvidt han kan forvandle blomsterpigen Eliza Doolittle til en fin dame.)

Studiet var kontroversielt og det blev forsidestof på New York Times. Det blev bl.a. kritiseret for sit design. Det blev efterprøvet og diskuteret, og konklusionen blev modificeret: At en lærers forventninger måske nok ikke kunne påvirke elevens IQ direkte. Men at elevens præstation og motivation i høj grad blev påvirket af lærerens forventninger. Det centrale i konklusion forblev: At en lærers forventninger kan have både positiv og negativ indflydelse på elevers indlæring og kompetenceudvikling. Rosenthal og Jacobson’s studie blev gennemført på en grundskole. Samtlige elever blev intelligenstestet. Derefter valgte man ved randomisering tilfældige elever ud til at være “særlig begavet” og gav deres navne til læreren. Ved årets slutning blev eleverne testet igen. De elever, som læreren var blevet briefet om som “særlig begavet” viste en signifikant større forbedring af deres præstation end de, som ikke var iblandt de udvalgte. Rosenthal og Jacobson konkluderede deraf, at en lærers forventninger kunne påvirke en skoleelevs intellektuelle færdigheder.

Sociologisk betydning
Siden er vi blevet mere bevidste om, at Pygmalion effekten faktisk har en meget omfattende sociologisk betydning, og at den spiller ind i alle vores daglig dags interaktioner. Vi skal derfor være meget bevidste om, hvilke forventninger, vi signalerer og hvilken energi vi udstråler, når vi er i samspil med andre mennesker. For andre kunne meget vel leve op til det, som vi (tildels ubevidst) forventer af dem (so it better be good!). Det er en selvfølgelig en svimlende tanke, at vi derigennem har en mulighed for dagligt at være med til at højne det samlede kompetenceniveau.

Hvad handler forventninger typisk om?
I hverdagen handler vores forventninger om, at vi tager vare på vores egne mål og om vores værdier. Samtidig afspejler vores forventninger i vid udstrækning de holdninger, som vi har, og hvad vi er overbeviste om er sandt. Hvis andre gør og siger, som vi forventer (og tænker), oplever vi, at vi bliver mødt, for vi bliver bekræftet og anerkendt. Vores energiniveau er positivt, stiger måske, og det mærker vi som velbehag, måske endda glæde.

Men hvad sker der, hvis andre ikke lever op til vores forventninger? Vi mærker som regel omgående, at energiniveauet falder. I visse tilfælde kan vi ligefrem føle os drænet for energi, og konstatere, at vi bliver ked af det, føler os utrygge, eller føler os magtesløse.

Dilemma: At dyrke positive forventninger og rumme skuffelser
Det er nemt nok at tilslutte sig ideen om altid at have positive forventninger, hvis vi får dem indfriet og derfor bliver glade for gevinsten på performance området. Det er straks en større udfordring at skulle rumme skuffelsen, hvis den anden ikke lever op til ens (tårn)-høje forventninger. For når vores energi bliver drænet, er der risiko for, at vi falder tilbage til de typiske reaktioner fra reptilhjernen.

Enten reagerer vi udad, mobiliserer vores vrede (energi) og går i gang med at rette på den anden. Det giver konflikter, hvor den anden svarer igen eller trækker sig. Eller vi reagerer indad, hvor vi selv trækker os og måske afviser den anden, som ikke aner, hvad “forbrydelsen” består i. På et splitsekund er vi i gang med at skabe en negativ Pygmalion effekt. Hvis vores positive forventninger derimod primært har med vores eget umiddelbare behov at gøre, er vi på vildspor.

Der findes et 3. respons (uden egofiksering)
For at anvende Pygmalion effekten konstruktivt, skal vi anerkende, at vores positive forventninger er et tilbud om interesse og et krav, som forpligter den anden til at vokse med udfordringen, men for vedkommendes egen skyld. Det betyder, at vi ikke har fået retten til at dømme den anden, hvis han ikke lever op til vores forventning, eller måske ligefrem afviser den.

Et konkret eksempel
Som forældre elsker vi vores børn, og vi hylder de positive forventninger til dem. Dermed stiller vi (i kærlighedens navn) et krav til dem om udvikling. Det er ikke alle kravene, som vores børn kan eller vil efterleve. Muligvis vil de angribe os, fordi vi stiller kravene, men det giver os stadig ikke ret til at dømme dem. Måske skal vi overveje, om kravet alligevel udspringer af vores eget egobehov eller om der er et højere formål. På sjæleplan er vi forpligtet til at elske dem ubetinget, selvom jeg fuldt ud anerkender, og af egen erfaring ved, at det kan være en udfordring ind imellem!

Pygmalion effekt på godt og ondt
Om Pygmalion effekten kommer ud positivt eller negativt afhænger derfor af, hvor stabil, flygtig eller sårbar vores indre energitilstand er. Der er mange faktorer, som kan spille ind på vores energitilstand, og derfor også mange veje, som man kan gå, hvis man vil have mere styr på sin energi. Fælles for alle metoderne er, at de drejer sig om at træne sin opmærksomhed og sin bevidsthed.

På NLP Selvledelse ^TM sættes der fokus på hvordan vores sind fungerer, og hvordan vi bringer vores personlige indre virkelighedsbillede i spil i forhold til verden udenfor. Vi lærer at udfordre os selv og opnå større selvbevidsthed og egen ansvarlighed.

På kursus i Energibevidsthed lærer man at bearbejde sin personlige energitilstand ved forskellige fysiske og mentale øvelser. Man bliver udfordret ved at ens personlige indre virkelighedsbillede her bliver sat i forhold til et mere abstrakt men energetisk langt større virkelighedsbillede. Og man lærer hvordan man bruger bevidstheden herom til at være mere energetisk tilstede i hverdagen.