Hvis du allerede er iblandt de, som sætter sig mål, er spørgsmålet: ”Har du skrevet dine mål ned?” I bogen “What they don’t teach you at Harvard Business School” hævdes det, at de, som skriver deres mål ned, ikke blot når deres mål, men også tjener mere, har større succes og er mere tilfredse med livet i det hele taget.
“What they don’t teach you at Harvard Business School”
I Mark McCormack’s bog med denne titel, fortæller han om, at man i 1979 spurgte et MBA afgangshold om de havde klart definerede, nedskrevne mål for fremtiden og planer for, hvordan de ville nå dem. Det havde kun 3% af dimittenderne, 13% havde mål, men ikke nedskrevne, og 84% havde ingen klare mål overhovedet.
Ti år senere, i 1989, tjente de 13% dobbelt så meget som de 84%. Men de 3%, hvis mål var både klart defineret og nedskrevet, tjente 10 gange så meget som de øvrige 97% tilsammen. Historien er blevet brugt af forskellige foredragsholdere, bl.a. Anthony Robbins og Brian Tracy, for at understrege betydningen af at sætte sig veldefinerede mål. Andre hævder, at studiet er en myte.
Goals, that are not written down, are just wishes.
Anonymous
Pointen i historien er god nok
De fleste er enige om, at det er vigtigt at tro på målet, været konstant fokuseret på det og ikke lade sig distrahere af omverdenen. Succesrige mennesker tænker og taler om deres visioner, om hvordan de vil realisere det. Mindre succesrige mennesker har mere fokus på bekymringer og problemer, og er mindre optaget af, hvordan de skaber deres egen succes.
Mål gør dig glad og lykkelig
Ifølge Aristoteles er alle vores handling drevet af ønsket om personlig lykkefølelse. At sætte mål og hver dag arbejde på at realisere dem, skulle være nøglen til et lykkeligt liv. Mål giver os en fornemmelse af retning og mening i livet. Vi får adgang til mere af vores potentiale, når vi sætter klare mål for os selv, fordi vi bliver nødt til at udvikle både vores faglige og vores personlige kompetencer. Motivationen stiger, når energien samles om en koncentreret indsats for at få succes. Det styrker selvtilliden, så man tør sætte sig endnu større mål næste gang.
Mål, identitet og værdier skal afstemmes
At sætte sig mål kræver lidt selvransagelse. At man gør sig klart, hvor man ønsker at komme hen og hvad ens liv eller karriere skal handle om. Man kan starte med en brainstorming øvelse, hvor man skriver alle sine værdier ned på hver sin post-it lap. Derefter rangordner man dem efter vigtighed. Øvelsen vil vise, hvor man har mål eller værdier, som konflikter, og som er årsagen til frustration eller ubeslutsomhed. Værdierne styrer nemlig vores livs retning, uanset om vi kender dem eller ej.
Jo mere fortrolig vi er med vores værdier og deres indbyrdes rangorden, jo lettere er det at være målrettet og få succes, når ens værdier trækker i samme retning. Det er lettere at beslutte, hvad det må koste, hvad man vil investere af tid eller resurser i at nå sine mål. Det bliver samtidig lettere at samarbejde og forhandle med andre mennesker, fordi man ikke er i tvivl om, hvad man selv ønsker. De fleste beslutninger er oplagte og giver sig selv, når ens mål passer sammen med ens sande identitet og med ens værdihierarki.
Create mental pictures of your goals, then work to make them become realities.
Anonymous
Følelser er energi og giver feedback
Vores følelser afspejler vores værdier. Vi associerer følelser af velbehag til personer, ting, eller hændelser som er vigtige for os, og som vi brænder for. Tilsvarende associerer vi følelser af ubehag til det, som vi vil undgå. Mange ting, som på kort sigt giver os velbehag, kan på længere sigt føre til ubehag og omvendt. Hvis vi lader os styre af vores følelser, vælger vi måske den kortsigtede løsning. Men hvis vi tager fornuften med på råd, vælger vi måske den langsigtede løsning.
Viljen og evnen til at associere positive og behagelige følelser til både målet og handlingsplanen, er kendetegn for succesrige mennesker. De er bevidste om, at følelser blot er energi, som de kan kanalisere i positiv retning alene ved de tanker, som de har fokus på.
Mål er inspiration, motivation og handlingsplan
Udgangspunkt for et nyt mål kan være et brændende ønske, uanset forhindringer. I de fleste tilfælde vil en smule vedholdenhed føre til succes, hvis man ellers har valgt en god strategi.
Succes kræver nemlig kun 2 ting:
- At man ved præcist hvad man vil.
- At man vil betale hvad det koster at få det.
Når man sætter mål er det vigtigt at skelne mellem slutmål og arbejdsmål. Slutmålet handler om det man ønsker. Arbejdsmål er mere konkrete og er nøje relateret til den valgte handlingsplan.
Slutmålet fungerer som inspiration og retningsgiver. Ordet ”inspiration” kommer af latin og betyder faktisk ”at puste liv i”. Mere præcist at gøre sin vision til virkelighed. Man skal kunne identificere sig med slutmålet, og det skal være i overensstemmelse med ens værdier. Derved styrkes ens følelser for målet, og deri ligger magien. For det bliver lettere at visualisere det fremtidige billede af sig selv i målet. Jo mere følelse vi har for målet, jo stærkere bliver motivationen. Regelmæssige visualiseringer af slutmålet holder liv i begæret eller ønsket. Men for at realisere målet kræves det, at der dagligt sættes fokus på de konkrete og specifikke handlinger defineret i ens SMART mål.
SMART mål
SMART er efterhånden en velkendt model til at bryde inspirationsmålet ned til klart definerede delmål eller arbejdsmål. Man udarbejder først en liste over alle sine delmål. Brug evt. brainstorming og sæt dem i logistisk rækkefølge senere. Hvert delmål brydes yderligere ned til 5 punkter:
Hvad specifikt er dit delmål, klart og præcist?
Hvordan kan det måles (f.eks. log bog eller VAS)?
Hvad er attraktivt og motiverende ved målet?
Hvordan kan det realiseres (f.eks. handlingsplan)?
Hvornår skal det ske (start, slut, frekvens)?
Mind maps
Et andet godt værktøj er mind-mapping til at skabe overblik. Ved helt konsekvent at bruge mind-mapping kan man hjælpe sig selv igennem målsætningsprocessen, fordi man både kan få overblik og følge sine egne ideer og tanker. Eventuelle værdikonflikter, begrænsende holdninger eller tanke-loops kan afdækkes og bearbejdes. Mind-mapping er koncentreret og appellerer til ens kreative hjerne.
Gevinsten ved at gøre notater imens man arbejder med sin målsætning er:
- Man sætter troværdige mål ved at tage stilling til sine værdier og holdninger imens. Ved at skrive sine antagelser og holdninger ned, bliver man bevidst om dem.
- Man skal give sig god tid til at sætte mål. Ved at mind-mappe imens man sætter mål, kan man huske hvor langt man kom, hvis der arbejdes på det ad flere omgange.
- Man kan følge sin egen udviklingsproces og lettere involvere en støtteperson, en ven eller en coach, hvis man går i stå undervejs i processen.
- Man kan bruge sine optegnelser som udkast til sine visualiseringsøvelser.
Success is the progressive realization of a worthy goal or ideal.
Earl Nightingale
If you can dream it – you can do it!
Når alle SMARTmål er beskrevet, samles de i logistisk rækkefølge til en komplet handlingsplan, hvor man kan følge alle projektets aktiviteter fra nuværende position frem til det endelige slutmål. Derefter visualiseres hvert enkelt afdelmålene. Man skaber en indre serie billeder eller en lille film, hvor man ser sig selv i gang med at udføre hver enkelt lille del af planen skridt for skridt på vej mod målet. Samtidig hermed associerer man stærkt positive følelser af lykke og velbehag til at være i gang med at gennemføre planen.
Jo oftere man gentager visualiseringen og jo stærkere positive følelser man kan associere til den, jo mere understøtter man sig selv i at gennemføre planen. Hver gang et af delmålene er nået, giver man sig selv positiv anerkendelse. Succesrige mennesker slipper aldrig deres mål af syne. Ved at bruge tid hver dag på at dyrke sin indre visualisering, fastholder man sit indre fokus på målet. Så enkelt!
Kurset NLP Selvledelse™ handler om dig, om dine værdier, dine tankemønstre og tankestrategier. Det handler om, hvordan du bliver din egen leder, coach, bedste ven og sparringspartner, om at sætte mål for sig selv og udvikle sig til den, man har potentiale til at være. Jo bedre du kender dig selv, jo bedre fungerer og samarbejder du med dig selv og med andre.