Taknemmelighed giver succes

Har du lyst til at booste din personlige succes? Så skal du misbruge et lille ord. Det kommer naturligt til dig, hvis du har den rette positive indstilling til livet. Indstillinger har nemlig en forbløffende indvirkning på vores liv, både i positiv og negativ forstand. Denne artikel handler om betydningen af taknemmelighed som “the missing link”, når du vil skabe din karriere og din succes i livet, både privat og på jobbet.

Loven om Taknemmelighed

I 1910 udgav Wallace Wattles bogen “The Science of Getting Rich”, hvori han skrev: “Der findes en lov om taknemmelighed, som du bør kende, hvis dine mål og ønsker skal indfries”. Men hvad betyder dette i praksis?

NLP Selvledelse lærer vi, at Energien flyder med fokus. At det vi fokuserer på og associerer til, vil vi få mere af i vores liv, på godt og ondt. Vi tiltrækker selv vores erfaringer. Taknemmelighed giver succes, fordi den er en meget positiv og meget høj energi, og derfor udgør  en stærk positiv tiltrækning.

Hvis vi vælger at være taknemmelig for alt, vil vi naturligt fokusere på det, som vi ønsker at opnå. Vi vil allokere mest mulig energi til vores mål og samtidig undlade at spilde energi på tvivl og bekymringer omkring det, som vi ikke ønsker. Ideen er, at du har hele dit fokus på det, som du ønsker at realisere. Ved at være taknemmelig samler du din energi, som i et brændglas.

Så hvis taknemmelighed er “the missing link”, hvorfor er der så ikke flere mennesker, som har fokus på at være rare og taknemmelige? Det skyldes 5 typiske negative og blokerende tankemønstre, som forhindrer dem i at samarbejde med loven om taknemmelighed.

Knapheds tænkning

Mange mennesker er overbevist om, at der er knaphed. Det er svært at være taknemmelig, hvis man er bange for, at der ikke er nok. Det fører til øget konkurrence tænkning, som hos mange trigger angst og bekymringer. Dels er der risiko for et selvopfyldende profeti og samtidig indvirker konkurrencementaliteten negativt på samarbejde med andre. At se på verden som overflod i stedet for som knaphed er første skridt i samarbejdet med loven om taknemmelighed.

  1. Modstand mod verden
    Princippet om ikke at have modstand bliver ofte misforstået. Det handler alene om ikke at dømme, om at være med det, der er. At have modstand imod verden, som den er, fører blot til, at du binder din energi i fortiden. Men du kan kun handle i nuet. Vælg at se situation fra den positive side: Hvad har du lært eller hvilke muligheder åbner der sig, som du kan være taknemmelig for?
  2.  Tilfreds men ikke glad
    Der er en fundamental forskel på glæde og tilfredshed. Tilfredshed indebærer, at vi finder behag i status quo, at vi lægger en dæmper på vores indre drift efter vækst. Mange er tilfredse men ikke glade. Glæde indeholder mere kvalitet. Den er en langt mere attraktiv mental energi, præget af lyst og taknemmelighed for, hvad vi har og hvem vi er. Vi skal være glade og ikke tilfredse, men entusiastiske over vores muligheder for at vokse og udvikle os. Nuet er perfekt som det er, og vi kan være taknemmelige for det.
  3. Manglende tilgivelse
    Mange mennesker har modstand på at tilgive andre. Både din veninde, som snød dig og din ex, som du har konflikter med. Alt og alle skal tilgives. Nag binder energien, så kun helhjertet tilgivelse dur, for du gør det primært for din egen skyld. Hvad end andre har gjort imod dig, så handler det om dem, og ikke om dig, medmindre du er for selvoptaget. Vi ønsker at være taknemmelig for alt, også det, som ikke er perfekt. Så kan vi værdsætte andre mennesker, og elske den person vi ser i spejlet.
  4. At være nærig
    Alt, som vi ser i verden, er startet som en tanke. Men der sker intet før vi handler og tager del i verden. Vi skal lade taknemmeligheden komme til udtryk i vores handlinger, komme ind i flowet. Det gør vi ved at være rundhåndet og gavmilde. Vi kan give tid, penge, engagement, støtte, interesse. Alt, som du har, er et udtryk for din skabende energi.

Indstillinger er væsentligere end kendsgerninger.
Karl Menninger

Hvad er næste skridt?

Det er tid til at reflektere. Vil du acceptere, at du blokerer for din succes og for din energi, fordi du bliver fanget af negative tankemønstre? Hvis ikke, er du nødt til at være mere opmærksom i hverdagen. Du må bruge lidt af din bevidsthed på at opdage og stoppe disse tankemønstre, imens du er i dem.

Jeg vil anbefale denne daglige øvelse den næste måneds tid, så du får trænet dit sind i nye tankemønstre.

Tag en notesbog og fyld en side med de ting, som du er taknemmelig for. Du skal mindst have 25-30 ting på listen, og gerne fra forskellige områder af dit liv. Husk at medtage din økonomi, dit helbred, din karriere, dine relationer, dine interesser (hobbies), dine ferier eller anden rekreation, og hvad end du kommer i tanker om.

Hvis du i forbindelse hermed kommer i tanker om ting, som du ikke er så glade for, skal du skrive dem ned på en anden side. Du har nemlig brug for at twiste dit sind, så du finder den positive side i det, som du kan anerkende og være taknemmelig for. Du kan f.eks. være taknemmelig for den kollega, som irriterer dig, fordi du derved får en mulighed for at udvikle din rummelighed. Og du bliver dagligt mindet om, at det er nødvendigt. 😉

Lav en liste over alle de ting, hvor du skal lære at finde det, som du kan være taknemmelig for. Jeg anerkender fuldt ud, at det kan være en udfordring, men du gør ikke dette for den andens skyld, men for din egen. Du vokser nemlig som menneske.

Endelig kan du holde mere øje med, hvordan du giver dine ressourcer videre. Hvis du føler, at du ikke har nok af noget, siger du samtidig og indirekte, at du er bange for knaphed. Det er vigtigt at tænke i overflod, så sæt dit fokus på overflod.

Ovenstående handler om at opfatte og forstå sit liv på en ny og anderledes måde. Bliv inspireret og få hjælp til at bryde dine gamle mønstre på mine kurser NLP Selvledelse™ og Energibevidsthed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>