Eventyret om den eneste ene lever i bedste velgående. Vi dyrker ideen om, at et andet menneske kan gøre os fuldkommen. Målet bliver at finde vores “soulmate” og så leve lykkelige til vores dages ende. Siden tidernes morgen har litteratur, film og musik vredet underholdning ud af at fastholde os i fantasier om kærlighed. Så hvem kan undre sig over, at det virkelige liv ikke kan leve op til det, men i stedet blot afdækker alle vores illusioner og dysfunktionelle mønstre. Vi har mulighed for aktivt at vokse og udvikle os i vores relationer, hvis vi kan træde et skridt tilbage og se på vores egne mønstre udefra.
Ægte kærlighed og Toksisk kærlighed
Når vi taler om kærlighed, vil jeg skelne imellem ægte kærlighed og det, som jeg kalder toksisk kaerlighed eller “forbrugskærlighed”. Kærlighed risikerer at blive toksisk, når vi gør vores følelsesliv afhængig af en anden person. Når vi bruger den anden som et middel, som en slags DRUG, til at opnå en følelsesmæssig rus af liv og høj energi.
Jamen, er det ikke sådan forelskelse er? Jo, forelskelse kan være meget toksisk. De fleste forelskelser går over igen, men ofte bliver den oprindelige forelskelse erstattet af toksisk kærlighed, hvor den ene eller begge parter gør sig afhængig af den anden.
At tro, at vi ikke kan være hele eller lykkelige uden en relation, er usundt og får os til at acceptere afsavn og misbrug. Hvis vi giver kontrollen over vores følelsesliv til en anden, sætter vi samtidig os selv op til nederlag. Vi åbner for afpresning og følelsesmæssig manipulation, og uærlighed og magtkampe kommer til at styre vores liv indenfor relationen.
Ægte kærlighed er ikke en pinagtig besættelse, som handler om at gøre sig selv eller den anden til gidsel. Det er ikke den alt fortærende passion, hvor vi ikke kan tænke klart og bliver begrænset i vores livsudfoldelse. Ægte kærlighed kræver ikke, at man pleaser og tvinger hinanden til at skulle bevise sin kærlighed ved at opgive sin egen identitet og autonomitet.
Dysfunktionelle spil
I dramatiske relationer er dynamikken ofte “Kom her – og gå væk”, hvor der spilles på at gøre sig kostbar. Bagved spillet ligger ofte temaer fra barndommen, hvor vi ikke fik kærligheden fra en ikke tilgængelig forælder. Nu fortsætter spillet så med en partner i stedet for. Det er typisk for romantiske relationer i vores samfund, at en person, hvis primære frygt er udstødelse bliver tiltrukket af en person, som er bange for at binde sig, af frygt for at blive kvalt og miste sig selv. Begge har det tilfælles, at de faktisk er bange for at blive udstødt. Den medafhængige investerer sig selv i relationen og arbejder hårdt på at opnå et tilsvarende kommitment til relationen fra den modafhængige. Den modafhængige føler omklamringen som et overgreb og trækker sig eller forlader den medafhængige, før han/hun selv bliver forladt.
| Ægte kærlighed | Toksisk kærlighed |
| Udvikling af sig selv er 1. prioritet | Udvikling af relation går forud for individets udvikling |
| Plads til at vokse og udvikle sig | Tryghed ved at ligne hinanden, begær og jalousi tolkes som bevis for kærlighed, Angst for ensomhed |
| Adskilte interesser, venner, og meningsfulde relationer | Total involvering, begrænset socialt liv, forsømte venner og interesser |
| Gensidig opmuntring til vækst og ekspansion. Hvilen i eget værd | Overoptaget af hinandens adfærd, angst for at den anden forandrer sig, udvikler sig væk fra forholdet |
| Kompromisser, forhandlinger, deles om ansvaret, teamarbejde | Magtkampe om at bestemme og styre, beskyldninger, manipulation |
| Rumme hinandens individualitet | Forsøger at ændre hinanden efter sit eget hoved. Forlanger tilpasning som bevis for kærlighed |
| Tillid til hinanden, man opfører sig i hht fundamental sund natur | Jalousi, besiddertrang, angst for konkurrence, vil eje hinanden, mistroisk |
| Relationen forholder sig til alle aspekter af virkeligheden | Relationen baserer sig på selvbedrag, blændværk og undgåelse af ubehag |
| Begge parter selvansvarlige for egne følelser, ikke afhængig af den andens humør eller kriser | Forventning om at den ene part (vil) indretter sig fuldt og helt på den andens behov for at redde ham/hende |
| Kærlig uafhængighed, sund omsorg for partner, men med respektfuld accept af hinandens grænser | Fusionering, sammensmeltning, besat af hinandens følelser og problemer, ingen respekt for hinandens grænser |
| Sex er et frit valg som udspringer af omsorg, ømhed og kærlighed | Pres omkring sex pga usikkerhed, angst, behov for bekræftelse eller magt |
| Evnen til at nyde at være alene | Ikke i stand til at tåle adskillelse, klæbe til hinanden eller til den anden |
| Cyklisk komfort og mætning | Cyklisk smerte og fortvivlelse |
Kærlighed skal ikke være forbundet med smerte. Selvom der kan være smerte involveret med kærlighed, bør det ikke være konstant smertefuldt og utrygt at være i relationen. Det er både naturligt og sundt at ønske sig en relation. Men at ville styre den efter sine egne forventninger, vil hurtigt resultere i et dysfunktionelt mønster, hvor vi giver slip i os selv eller dominerer den anden for at opfylde vores forventninger. Hvis vi vælger at se relationer som en mulighed for vækst, kan vi opnå funktionelle relationer, hvor vi opdager vores egne udviklingsområder via hinandens reaktions- og responsmønstre.
Lær om drama og dysfunktionelle roller, og få værktøjet til at lave om på dine egne mønstre, som du oplever giver problemer i tit parforhold. Læs om kurset NLP Selvledelse.
Fairytale love
“The first problem for all of us,
men and women, is not to learn,
but to unlearn” -Gloria Steinem-
Jeg tolker, at Gloria Steinem henviste til vores dysfunktionelle vaner, som vi kun kan udvikle os ud af. Men vi skal også arbejde med vores mønstre af en anden grund. Vi giver nemlig alle de mønstre, som vi ikke udvikler os ud af, videre til vores børn. Det er for mig definitionen på arvesynd. Det bedste vi kan gøre for vores børns udvikling er selv at gå igang med selvudvikling. Vi skal lære at eje og rumme vores følelser, i stedet for at lade vores følelser tage magten fra os. Læs mere om NLP Selvledelse™ .
Artiklen er inspireret af og blev skrevet med reference til en bog af Robert Burney: “Codependence – The dance of wounded souls”.