Coaching er blot nærvær og bevidsthed

Begrebet coaching kommer fra sportens verden. Det var tennistræner Tim Gallway, som en dag var træt af at rette og instruere sine spillere. Han bad dem i stedet for om at vise ham, hvordan de gerne ville kunne spille. Interessant nok viste dette sig at være mere effektfuldt til forbedring af spillet, fordi spillerne var nødt til at være nærværende og blive bevidste om deres spil. Gallway  beskrev sine erfaringer i bogen: The Inner Game of Tennis. Bogen er i dag en klassiker og Gallway regnes af mange som coachingens Grand Old Man.

Coaching blev en jungle

Begrebet coaching blev brugt bredt og i flæng. Imellem 2001 og 2004  blevet coaching et modeord, et business buzz word. Selv iblandt erfarne og certificerede coaches talte vi om, at der var gået inflation i brugen af ordet. Man var næsten flov over at kalde sig coach, fordi begrebet var blevet så udvandet. Coach var ikke og er stadig ikke en beskyttet titel.

Organisering i Coaching branchen

Coaching branchen har gjort sit for at organisere sig og få etableret kvalitetskrav og etiske standarder. Fra Nordisk side valgte man at tilsluttede sig ICF, International Coach Federation, som var grundlagt i USA i slutning af 1990′erne. Det  betød at man i første omgang også adapterede til den amerikanske coachingkultur. Men efterhånden har vi fundet vores egen coachingstil uden, at vi derved har forladt de oprindelige kvalitetskrav og etiske standarder.

Man kan være medlem af ICF uden at være akkrediteret som coach. Men selve ideen er, at man kvalificerer sig ved at dokumentere sin uddannelse og coach erfaring og går til en akkrediteringseksamen. Hvis man består, får man en 3 årig akkreditering, som skal fornys eller opgraderes i takt med at man udvider sine kvalifikationer, dels via kurser, og dels via praktisk coaching. Under ICF er der 3 akkrediteringsniveauer: 1. ACC, 2. PCC og 3. MCC.

Ved siden af ICF findes der en parallel organisation, ICC = International Coaching Community, hvor coaches er uddannet af en ICC træner. Hvad angår kvalitetskrav og etiske standarder er der dog ikke væsentlig forskel fra ICF.

At få patent på “sandheden”

Siden 2005 har universitetsmiljøet forsøgt at komme ind som udbyder af coachinguddannelser. En række fagområder, fra filosofi over kommunikation til psykologi og  sociologi bidrager for at gøre coaching til en akademisk disciplin. Det teoretiske stof er blevet omfattende og tungt. Coachens personlige kompetencer og træning af praktiske færdigheder er blevet nedprioriteret. Desværre flytter man coaching området langt væk fra de oprindelige rødder.

Back to basics – Tillid og nærvær

Da Tim Gallway startede med coaching, valgte han en overordnet forudsætning. Han valge at have tillid til, at hans tennisspillere var mere kompetente, end de selv troede. Dermed gik Gallway i fodsporene på Professor Higgins, som i G. B. Shaws teaterstykke Pygmalion er sikker på, at blomsterpigen Eliza vil kunne udvikle sig til en fin dame. Læs om Pygmalion Effekten

Coaching i praksis

Coaching er først og fremmest et værktøj, som bygger på evnen (viljen) til at være nærværende, at kunne lytte og analysere hvilke forudsætninger, der understøtter klientens verdensbillede. Dernæst  reflekterer coachen sammen med klienten over, om disse forudsætninger holder i virkeligheden. Dertil kan det selvfølgelig være relevant nok, at coachens verdensbillede ikke er for snævert.

Coaching er et lidt mere avanceret kommunikationsværktøj, hvor coachen har trænet sig i at lytte ind på flere lag i sproget. Derved kan coachen  høre uoverensstemmelser i klientens fortolkninger og forklaringer, og stille spørgsmål, som inspirerer og stimulerer klienten til at reflektere dybere over sin situation eller sit liv.

Ideen er først og fremmest, at man hjælper klienten med at reflektere, og udfordre indgroede tankemønstre, for derved at åbne for en ny opfattelse eller vinkel på virkeligheden og på de muligheder, det så måtte åbne.

Hvor bruges coaching?

Coaching anvendes i virksomheder for at styrke kvaliteten af ledelsesfunktionen, men også til at fremmme samarbejdet generelt. Ved at give den enkelte medarbejder et personligt og fagligt kompetenceløft, åbner man for, at der kan opnås bedre resultater og større succes for både medarbejder og virksomhed.

 

Coaching og coachende ledelse

Coaching er idag det ledelsesværktøj, som matcher bedst med medarbejdernes ønsker om selvstændighed og ansvarlighed. Når virksomhederne har behov for engagerede og omstillingsparate medarbejdere, som kan bidrage kreativt til udvikling af vækst i det globaliserede marked, skal ledelse suppleres med individuel coaching og med gruppe coaching.

Ikke alle medarbejdere lever op til disse ønsker, trods ledernes brug af coaching. Mange situationer kræver derfor en mere situationsbestemt coaching metode, som tager mere fat i ikke fungerende medarbejdere.

Læs mere om mit kursus i NLP Coaching™.

With the realization of one’s own potential,
and self-confidence in one’s ability,
one can build a better world.

His Holiness the Dalai Lama