Psykologen Marshall Rosenberg er forfatter til bogen ”Ikkevoldelig Kommunikation” som i 2005 udkom i dansk oversættelse. Han bruger giraffen som metafor for indfølende kommunikation. Rosenbergs budskab er, at vi skal lære at observere hvad der foregår, og tale om dette fra hjertet.
Så løser alle konflikter sig, og han lover endvidere, at man med Girafsproget kan

• Gøre potentielle konflikter til fredelige dialoger
• Bryde tankemønstre, som fører til vrede og depression
• Sige sin mening uden at skabe fjendtlighed
• Kommunikere indfølende og skabe medfølelse
• Gøre livet dejligere for sig selv og andre

Hvad går metoden ud på?

Ikke voldelig kommunikation handler om at give udtryk for vores behov og undgå at bruge vurderinger og kritik mod sig selv og andre. Det lyder nemt, men er faktisk ret svært. Selve kommunikationsprocessen skal foregå i 4 trin.

Rosenbergs filosofi er, at vi skal styrke vores evne til indføling. Ved at bruge hans metode til at skabe mere omsorg og større dybde i vores relationer vil vi opbygge velfungerende forhold både privat og til kolleger på arbejdspladsen.

Hvorfor går det så ikke, som Rosenberg prædiker?

Det korte svar er: Fordi man skal være terapeut for at kunne bruge metoden rigtigt!

Lad mig belyse, hvorfor metodens brug ofte fører til at konflikter eskalerer i stedet for at løses.

Rosenberg er et følelesemenneske. Han beskriver i sin bog, at han er vokset op som konfliktsky pleaser. Han arbejder som konfliktmægler, og han er sikker på, at man kan forhindre og løse konflikter, hvis man styrker de følelsesmæssige bånd imellem mennesker. Han forudsætter også, ligesom andre følelsesmennesker, at når mennesker er direkte og konfronterende, er det fordi de er bange for følelser. Ifølge Rosenberg har de behov for omsorg og medfølelse, så de kan lære at have medfølelse med sig selv og dernæst med andre. Dermed siger han imidlertid også, at han selv bruger girafsprog som et terapeutisk redskab.

Rosenbergs metode appellerer i høj grad til mennesker med pleasergener, som kan identificere sig med hans tænkning og gerne vil redde verden, gerne vil elskes og tale om deres følelser og samtidig gerne vil undgå konflikter. Desværre har de fleste ikke forstået hvad metoden går ud på, og derfor bruger de metoden forkert. Hvis vi opfatter metoden som en legitim måde at stille følelsesmæssige krav til andre og få dem, så får vi en ubehagelig overraskelse. For metoden er ikke et værktøj til at manipulere eller kontrollere andre med.

We can never solve our problems,

We can only outgrow them.

Abraham Maslow

Kun 2 slags mennesker?

Selvfølgelig er det en grov forenkling, at tale om kun 2 slags mennesker. Det skal mere forstås sådan, at de hver især repræsenterer en yderlighed på en kontinuerlig skala, gående fra meget rationel og ofte opgaveorienteret tænkning i den ene ende til empatisk og relationsorienteret indføling i den anden ende. Der er selvfølgelig alle mulige kombinationer ind imellem. Afhængig af konteksten vi befinder os, bevæger de fleste velfungerende mennesker sig mere til den ene side i nogen situationer og mere til den anden side i andre situationer. Men når det er sagt, så  har de fleste også en præference for den ene eller den anden side af skalaen. Så hvilke andre typiske karakteristika finder vi i yderpunkterne på skalaen?

Tankemennesker foretrækker at erfare verden via deres tanker. De er mere mentale, mere dissocieret, planlæggende, og mindre tilstede i nuet. De er typisk optaget af logik, viden, sund fornuft, faglighed, abstrakt tænkning, struktur, kontrol og af om ting giver mening. De forventer ansvarlighed, saglighed og målbare kriterier. Ellers udfordrer og konfronterer de, og de kræver svar på tiltale. Derved kan de fremstå følelseskolde og afstumpet, og følemennesker kan opleve dem som lettere karakterafvigende.

Følemennesker vil gerne erfarer verden via deres følelser. De er empatiske og associeret. Det er vigtigt at føle sig elsket, anerkendt og accepteret. De er meget optaget af relationer, samværet, hvordan man har det og hensynet til hinandens følelser. Mange følemennesker er konfliktsky og forventer omsorg og indlevelse, og de synes selv, at deres følelser er en valid forklaring og begrundelse for alle deres handlinger. Derved kommer de til at fremstå sensitive og som om de tager alting for personligt. Tankemennesker kan opleve dem som overbekymret og mere eller mindre små-neurotiske.

Skal vi absolut behandle andre, som vi gerne selv vil behandles?

I kommunikation har dette været et mantra, men det er faktisk en katastrofal misforståelse. Den bygger på en  forudsætning om, at hvad der er godt for mig, er selvfølgelig også godt for dig. Det betyder også, at følemennesker kommer helt galt afsted, når de behandler et tankemenneske, som de selv gerne vil behandles, nemlig med omsorg og følelsesmæssig indpakning. Tankemennesker finder det manipulerende og grænseoverskridende omklamrende. Tilsvarende er tankemennesker fuldkommen uforstående overfor, at et følemenneske ikke bare forholder sig rationelt og med sin sunde fornuft til tingene. Hvorfor tage sådan på vej og gøre det til et drama om liv og død? Men for et følemenneske virker det som en afvisning, hvis hendes følelser ikke også er velkommen. De er jo en del af hende!

Dette er selvfølgelig trukket mere skarpt op, end virkeligheden i almindelighed vil udfolde sig. Min hensigt er blot at skabe en ramme, så man kan forstå hvorfor Marshall Rosenbergs girafkommunikation ofte giver problemer netop for de mennesker, som håbede på, at girafsprog var redskabet til at få andre til at tage hensyn til dem.

Vi skal ikke behandle andre,

som vi selv gerne vil behandles

(det er udtryk for dovenskab).

Men som de gerne vil behandles

(det er udtryk for respekt).

Det kræver opmærksomhed!

Det kræver, at vi gør os umage!

Lad mig derfor vende tilbage til Girafsproget

Rosenberg gengiver flere steder i bogen sine dialoger med mennesker, som i hans optik trænger til indfølende kommunikation. Jeg synes han er grænseoverskridende, når han meget insisterende tolker andres behov. Jeg har også mine tvivl, om dialogerne faktisk er foregået, som han gengiver dem. Det virker provokerende, når han kloger sig på andres følelser eller behov. Det er som om han gør de andre til sine klienter. Måske er de omtalte personer rent faktisk hans klienter, men det gør desværre, at eksemplerne ikke er relevante for bogens læsere, hvis disse søger løsninger til at blive bedre til at kommunikere og samarbejde i hverdagen.

Som allerede nævnt, appellerer bogen især til læsere med pleasergener, og som ofte har det svært med kritik og konflikt. Derfor skal man virkelig nærlæse bogen, så man forstår hvilke forudsætninger der skal være på plads, for at metoden kan bevirke det, som er formålet.

De 4 trin en gang til, nu med kommentarer til, hvor det kan gå galt.

Dette lille scenarie er et eksempel på, hvor nemt det kan gå galt i hverdags kommunikationen, hvis vi bruge girafsprog på den forkerte måde, nemlig til at manipulere med.

Girafsprog lyder nemt, men det er svært.

Det eneste nemme ved girafsprog er, at man nemt kommer rigtig galt afsted. For at bruge metoden korrekt, kræver det nemlig, at man er meget bevidst om sig selv og sine egne behov og følelser. Så metoden er ikke et quick fix. Og netop derfor er dens udbredelse et besynderligt paradoks. Mange offentlige arbejdspladser har haft deres medarbejdere på kursus i girafsprog, formentlig fordi der er mange medarbejdere med pleasergener, som metoden appellerer til. Men metoden kan kun løse konflikter, under forudsætning af, at man tilbyder medarbejderne mere selvudvikling. Ellers gør den ofte livet mere besværligt.

Tag på Assertiv Kommunikation eller NLP Selvledelse

Jeg vil anbefale alle, at de tager et godt NLP kursus i selvudvikling i stedet for girafsprog.

På NLP Selvledelse lærer man hvordan man via sine tanker og holdninger selv former sin egen virkelighed. Man bliver bevidst om sine egne behov og man lærer at arbejde med sine egne følelser på en udviklende og konstruktiv måde.

Alternativt vil jeg anbefale  Assertiv Kommunikation. Assertion handler om at stå ved sig selv og hvad man selv mener. Det handler om at respektere egne rettigheder og andres rettigheder, at kunne sige til og fra og kunne håndtere kritik på en konstruktiv og assertiv måde.

Personligt mener jeg, at vi altid kan blive bedre til at håndtere kritik, måske endda se det som en gave. Det er en misforståelse, at vi skal undgå konfliker for enhver pris. Tværtimod. Det ødelægger vores kreativitet, når vi fokuserer på vores angst for konflikter.

Læs mere om Assertiv Kommunikation….

Læs mere om NLP Selvledelse…..

Ikke tid nok?

Vi har travlt, det går stærkt, vi gør, hvad vi kan, for at følge med. Vores kapacitet overstiges, så vi  gør mere af det samme, multitasker, prioriterer, bruger af fritiden eller søvnen, skruer op for indsatsen, sænker niveauet, tager hurtige beslutninger. Stress gør os fraværende og vores attention spann falder. I et overspændt liv bliver familien endnu en forpligtelse i stedet for en kilde til glæde, restitution og fornyelse. Så måske bliver vi skilt?

Vi føler, at vi har for lidt tid, så vi antager, at vi må tidsstyre og pakke mest muligt ind i hvert eneste øjeblik, hver eneste dag. Men effektiv tidsstyring giver os ikke mere energi, selvom det kan føles sådan fordi et hul til energitab blev lukket.

Vi mangler ikke tid, men energi til at engagere os i livet

Overvej lige følgende scenarier:

1)      Du deltager i et 4 timers møde, hvor ikke et split sekund bliver spildt  – men de sidste 2 timer af mødet falder din energi mærkbart, og du kæmper med at holde fokus.

2)      Du haster igennem en omhyggeligt tilrettelagte 12 timers arbejdsdag, men ved frokost er din indre energitilstand negativ – du er utålmodig, irritabel og utilpas.

3)      Du afsætter tid til at være sammen med din familie når du kommer hjem sidst på dagen. Men du er distraheret af alle dine tanker om arbejdet , og er ikke nærværende.

4)      Du husker din partners fødselsdag fordi din computer eller smartphone minder dig om den. Men om aftenen er du for træt til at gå ud og fejre den.

Energi er ensbetydende med liv

Antallet af timer pr. dag ligger fast, men mængden og kvaliteten af den energi, som du kan mobilisere og gøre brug af, er ikke begrænset. Vejen til vedvarende høje præstationer, til sundhed, glæde og til et personligt liv i balance er derfor, at skifte fokus fra at forsøge at styre din tid, til at arbejde meget bevidst på at styre din energi. Du skal med andre ord i gang med at energi-renovere dig selv.

For bevidst at styre din energi skal du lære:

1. At mobilisere energien fra alle dine 4 energikilder
2. At matche energifornyelse til energi forbrug
3. At udvide dit rum for at kunne ”lagre” energien
4. At bruge øvelser og ritualer til effektiv genopladning
5. At lukke for alle former for energispild
6. At bringe din energi i balance

Det handler om at varetage og styre og din energiforsyning på en klog og behændig måde.  Dertil har du brug for forskellige køreplaner til at være fysisk energifyldt, til at være emotionelt engageret, til at være mentalt fokuseret og til at hvile i dig selv spirituel – både på jobbet og udenfor jobbet.

Hvad kan man undgå?

Alt det vi gør i livet, fra samspil med kolleger til at tage vigtige beslutninger til at bruge tid på motion, med venner og familie, kræver energi. Og hvis energien mangler, så bliver alt det vi gør til byrde og en belastning. Vi gider ingen ting, vi lader stå til, og vi holder op med at gøre os umage. Der sniger sig en slags ligegyldighed eller ugidelighed ind i vores liv.

Der findes uden tvivl vanskelige chefer, giftige arbejdsmiljøer, vanskelige relationer og livskriser, som vi føler stjæler vores energi. Men det sker, fordi vi selv tillader det (ubevidst). Vi kan have meget mere kontrol over vores energi, end vi typisk gør os klart. Vores tanker og holdninger har stor betydning for vores energiniveau, vores følelser spejler hele tiden vores energiniveau og kvaliteten af vores adfærd afhænger af vores energiniveau. Jo mere vi tager ansvar for vores energi, jo stærkere og mere produktive bliver vi. Jo mere vi skyder ansvaret fra os, jo mere indsnævres vores energifelt også. Så vores energiniveau har konsekvenser på godt og ondt.

The energy of the mind is the essence of life.

Aristotle

Hvad kan man opnå?

Tænk, hvis du hver morgen vågnede op fyldt med positiv og fokuseret energi til at investere i arbejde og familielivet. Hvor markant ville det forandre dit liv? Hvad ville det betyde for dig som leder at bringe masser af positiv energi og passion med på arbejde. Hvis dine medarbejdere kunne mobilisere masser af positiv energi, hvad ville det betyde for deres relationer til hinanden, og kvaliteten af den service de leverer til kunderne? Vi skal være og føle os energetisk tilstede i livet for at kunne levere gode præstationer og få den livskvalitet, som vi har lyst til at have.

Ledere er ansvarlige for at forvalte den organisatoriske energi. Som forbillede inspirerer de både ved hvor effektivt de håndterer deres egen energi og ved hvor godt de mobiliserer, fokuserer, investerer og fornyer den fælles energi hos andre. En kompetent styring af energien, skaber et større eller fuldt engagement  –  en slags teamspirit eller company spirit.

Målet med vores liv er ikke kun at være her længst muligt, men i langt højere grad at være i lige med energi og fuldt engageret imens vi er her. Ligeså er grundlaget for vores gøren, for sundhed og glæde at vi omgås vores energi med en kompetent ansvarlig styring.

Energibevidst og fuldt engageret indebærer en slags paradigmeskift, hvor man løfter sin bevidsthed til et mere udvidet og højere niveau og derved får et overblik over sit liv.

Styrken i energien er bestemt af hvordan den bliver sammesat af den rigtige kvalitet og kvantitet, det rigtige fokus og et større indre formål.Ved i højere grad at bruge energistyring i stedet for tidsstyring bliver vi mere effektive både personligt og professionelt. At lære at håndere sin energi mere effektfuldt og intelligent har en enestående transformerende styrke, både individuelt og organisatorisk.

Jim Loehr og Tony Schwartz introducerede i deres 2004 New York Times bestseller bog: The Power of Full Engagement et paradigmeskift: At vi skulle give slip i at ville styre tiden og i stedet for fokusere på at styre energien.

Det virker ikke at modvirke eller behandle stress ved tidsstyring. Det egentlige problem ved stress er, at vi ikke længere har nok energi til at være engageret.

Siden udgav Tony Schwartz i 2010 bogen: The Way we are working isn’t working. Heri gennemgår han stort set de samme principper på en lidt mere struktureret måde.

Hvordan kommer du videre?

På kurset Energibevidsthed – Mindfulness i hverdagen lærer du hvordan du får styr på din energi, og en masse mere. Du træner bevidst opmærksomhed, hvordan du håndterer virkeligheden konstruktivt, hvordan du bruge din bevidsthed til at forme din hverdag på en positiv måde. Du lærer hvordan du ”stresser positivt” og samtidig nyde livet i fulde drag.

Undervejs lærer du hvordan du arbejder med de 4 energizoner og hvordan du rydder op i alt det, som stjæler din energi. Du lærer forskellige teknikker til at genoplade dine energibatterier og til at få flow i energien, så du kan mærke livet i din krop. Vi sætter fokus på hvordan du praktiserer spiritualitet på en jordnær og operationel facon, og vi integrerer det hele, så din hverdag bliver nem at overskue og du bliver chef for dit liv, i stedet for at din hverdag tager livet ud af dig.

“The Five Dysfunctions of a Team”

Den amerikanske business forfatter Patrick Lencioni udgav bogen i 2002. Den er skrevet som en fabel: Den kvindelige og pensionerede old-school CEO Kathryn, som har et særligt flair for at få teams til at fungere, bliver tilkaldt for at gennemføre en turn-around i et fiktivt teknologi firma, som har et ledelsesteam bestående af 5 executives, som ikke kan/vil samarbejde. Man beskylder hinanden i stedet for at tage ansvar, man overholder ikke deadlines, moralen er svag og virksomheden som 2 år tidligere så lovende ud, taber nu markedsposition.

I fablen bliver ledelsesteamet udfordret af Kathryn og ledelsesgruppen bliver konfronteret til at bearbejde deres 5 klassiske dysfunktioner. I bogens 2. halvdel gennemgås teorien, som Kathryn i fablen arbejder efter.

Diagrammet til højre er inspireret fra bogens 2. del. Det illustrerer dysfunktionernes indbyrdes sammenhænge, og kan bruges som introduktion til intern diskussion i teamet.

Dysfunktion 1: Manglende Tillid til hinanden

Store EGOer, behovet for at have ret eller for at overgå hinanden giver ikke plads til gensidig tillid. Ingen vil bede om eller tilbyde hjælp. Man bruger energien på at forsvare sig selv i stedet for at tage fat i sine opgaver.  I fablen bruger Kathryn en MBTI test for at tvinge teamet til at tale om egne styrker og svagheder. Hvis teamets medlemmer ikke bliver åbne overfor hinanden om fejl og svagheder, er det umuligt at skabe tillid til hinanden, og dysfunktion 2 bliver konsekvensen.

Don’t find fault,
find a remedy.

- Henry Ford -

Dysfunktion 2: Angst for Konflikter

Teams, som ikke har gensidig tillid, er mere konfliktsky og engagere sig ikke uforbeholden og passioneret i interne diskussioner af ideer og forslag. Der går politik i samarbejdet, selvom det ser fredeligt ud på overfladen. Man forholder sig  undvigende og afvæbnende i diskussioner og man tilslører sine uenigheder, og drister sig højst til forsigtige kommentarer. Men under overfladen er der skjulte dagsordener og personangreb.

Gode teams derimod anerkender og respekterer hinanden, og udfordrer hinanden for at trække på hinandens kompetencer, så man kan opnå optimale resultater.

A certain amount of opposition
is good for a team.
Kites don’t rise with the wind,
but against it.

- Doris Pickert -

Dysfunktion 3: Manglende forpligtelse

Produktive teams tager klare og selvsikre beslutninger efter en livlig og åben debat. Fokus handler ikke primært om konsensus, men om at alles input bliver drøftet.  Alle skal kunne stå bag beslutningen og  forpligte sig helhjertet til den. I dysfunktionelle teams er der ikke tillid til åben debat, så man foregiver enighed under møderne, og fortsætter diskussionerne på gangen senere. Det undergraver beslutningerne, og til sidst vil ingen stå ved dem.

Commitment in the face of conflict
produces character

- Anonymous -

Dysfunktion 4: Undgå ansvarlighed

På grund af den svage forpligelse i forhold til beslutningen har teamets medlemmer nu modstand mod at blive holdt ansvarlige, som er den 4. dysfunktion. Uden kommitment til en klar handlingsplan, vil selv de mest fokuserede og drevne team medlemmer være tilbageholdende med at konfrontere, hvis kollegerne ikke handler, så det fremmer teamets omdømme og resultater. Et team har brug for at kunne måle fremskridt og holde hinanden ansvarlig for at nå resultater sammen. Teamlederen skal sikre, at alle kender og står ved deres kommitment overfor det fælles mål.

Den korte historie om et team på 4:
Alle, Nogen, Enhver og Ingen.

En vigtig opgave skulle løses.
Alle blev spurgt om at gøre det.
Men Alle var sikker på at Nogen ville gøre det.
Enhver kunne gøre det, men Ingen gjorde det.
Nogen blev vred, fordi det var Alle’s opgave.
Alle vidste, at Enhver kunne gøre det,
men Ingen indså, at Nogen ikke fik gjorde det.
Og det endte med at Alle blev fornærmet på Nogen, fordi Ingen gjorde hvad Enhver kunne have gjort.

Dysfunktion 5: Intet fokus på resultater

Hvis teams ikke holder hinanden ansvarlige, opstår et arbejdsmiljø, hvor den 5 dysfunktion viser sig, nemlig manglende fokus på at nå resultater. Teamets medlemmer begynder at sætte deres personlige eller individuelle behov (egoting, karrieremål eller anerkendelse) højere end teamets fælles resultater.

Funktionelle teams gør det fælles resultat til deres 1. prioritet, og gør det vigtigere end deres egne individuelle interesser. Effektive team ledere fastholder fokus og sikrer at teamets resultater bliver synlige og til enhver tid giver mening for alle. De belønner adfærd, som bidrager til helhedens resultater.

Kæden er så stærk som det svageste led

Hvis blot et led af disse 5 områder ikke fungerer ordentligt, vil team spirit aldrig indfinde sig. Modellen kan bruges til, at man som leder danner sig et indtryk over, hvordan ens hold eller team fungerer.  Den kan også bruges mere proaktivt, som oplæg til et team- eller medarbejder seminar, hvor intentionen er at få alle involveret i at selvevaluere og tage ansvar for at arbejde på den indre trivsel  i gruppen. I så fald vil det måske være relevant, at man sætter en facilitator eller coach på, som kan drive processen og få alle på banen.

1. Har I/de tillid til hinanden?
2. Er I/de engageret i ufiltreret diskusssion omkring ideer?
3. Er I/de kommitet til beslutninger og handlingplaner?
4. Holder I/de sig selv og hinanden ansvarlige for at levere?
5. Har I/de fokus på det fælles resultat?

Er det værd at læse bogen?

Ja. Jeg vil anbefale den, måske især fordi jeg godt kan lide at læse fag- eller business bøger, som er bygget over metaforer, narrativer eller fiktioner. Det gør det lettere at associere til indholdet, fordi det er mere underholdende. Og måske netop derfor er pointerne lettere at huske bagefter.

Lencionis bog er på 240 sider. Den er glimrende underholdning kombineret med faglighed, og så indeholder den et par skønne twists i handlingen, som understreger hans budskab. At opbygge gode teams kræver at man  investerer både tid, og hjerteenergi.

Det er en ongoing proces, for vi kommer til at arbejde mere og mere i teams. Vi skal derfor alle sammen lære at være gode holdspillere, i store og små teams, til hverdag og fest. Selv en énmandsgesjæft, skal kunne teame up med in-sourced ressourcer.

Hvad ellers?

Det er vigtigt at firmaer og medarbejdere investerer i personlig vækst og udvikling. Det er når vi vokser ud over vores ego-mønstre, kan håndtere andres ego-mønstre bedre og bliver i stand til at lægger personfnidder bag os, at vi for alvor formår at engagere os i jobbet og i virksomhedens resultater. Fundamentet for mere og bedre teamspirit i virksomheden skabes, når man investerer i menneskers egen personlige trvisel med sig selv.

Kurset NLP Selvledelse introducerer dig til, hvordan din hjerne fungerer. Du lærer hvordan tanker, følelser og handlinger hænger sammen, og hvordan du kan bruge hjernen mere effektivt. Bl.a. arbejder du med forudsætninger, lytte-spørgeteknik, motivation, værdier og holdninger, og hvordan alle disse elementer relaterer sig til følelser og hvordan de styrer hvor energifyldt du er. Det er et 3+2 dages kursus, hvor din hjerne bliver strukket, så den aldrig går tilbage til sin oprindelige dimension.

Kurset NLP Coaching bygger videre på NLP Selvledelse. Her fokuseres der på at løfte din lytte-spørgeteknik og brug af forudsætninger til næste niveau, så du bruger det mere intuitivt i dit samarbejde og samspil med andre. F.eks i ledelse, ved møder, i forhandlinger, til vanskelige samtaler, til konflikthåndtering og konfliktmægling, til effektfuld kommunikation i bred forstand. Det er et 3+2 dages kursus som holdes som en workshop med intens personlig sparring til maks 6 deltagere.

Kurset Assertiv Kommunikation er et 2 dages kursus, hvor du får indblik i hvordan manipulation og psykologiske spil kan gøre kommunikation vanskelig i hverdagen. Du lærer at læse det psykologiske spil, og navigere mere smidigt. Du lærer hvordan du siger til og fra, sætter dine grænser og tager konstruktivt imod kritik uden at føle dig nedgjort.

Det bedste vi kan gøre for os selv,
og for vores børns liv er,
at udvikle på vores personlighed.

- Mathilde Feldstedt -

Filosofien er medansvarlig

Lige siden Sokrates har verden tænkt i ENTEN-ELLER. ENTEN ligner virkeligheden mit indre verdenskort, ELLER også er det forskelligt. Det handler om, at vi konstant forsvarer og modellerer på vores opfattelse af virkeligheden. Der er stor forskel på, hvor åbent og fleksibelt vores indre verdenskort er. Nogle har få kategorier og nuancer, som gør det enkelt for dem selv at overskue virkeligheden, men besværligt at samarbejde med andre. Andre har mange kategorier, som gør dem rummelige overfor andre, men kompliceret at overskue og træffe beslutninger i for dem selv.

Akademia er medansvarlig

Mange videnskaber gør sig til ”sandhedens vogtere”. Som elever og studerende får vi anerkendelse for rigtige svar, og vi lærer at stive vores selvfølelse af ved at være kloge og bedrevidende. Forkerte svar er vejen til ydmygelse og mindreværd, så livet handler om at have ret. Det er ren og skær konditionering og vores tolerance overfor tvetydige eller relative svar forbliver ikke udviklet. Det virkelige problem bliver, at vi skaber en atmosfære, hvor kreativ nytænkning og kvalificeret tvivl er ensbetydende med, at man kan blive latterliggjort. Kun få stærke og trodsige individer tør udfordre det etablerede og bedrevidende akademiske enevælde i Danmark.

Voksen- og arbejdslivet indeholder mange facetter og nuancer, som gør tvedelt tænkning til en begrænsning. Vi burde have lært under uddannelsen, at alting skal ses i lyset af sin egen rette kontekst, og at forskellige forudsætninger, antagelser og erfaringer indebærer, at vi kan fortolke situationen forskelligt. Det har betydning for hvor kreative løsninger vi finder. Vi skal leve af vores kreativitet. Derfor skal reflektionen styrkes, og sandhedstyraniet stoppes.

Medierne er medansvarlig

Heller ikke her udvides vores horizont. I det ene debatprogram efter det andet skabes der dramatik og underholdning i en kampzone om hvem der har ret. Programmer  tilrettelægges med mindst mulig plads til nuancer, så kampgejsten kan pirres. Deltagerne skal forsvare sig når tv værten angriber dem. Ellers falder de igennem og bliver stemt hjem eller ud. Hvis nogen forsøger at nuancere, afbryder tv-værten med egne holdninger, som indsnævrer alles horizont.

Vi kan ikke være tjent med, at medierne iscenesætter en kampzone, så ethvert nuanceret budskab bliver lagt ned. Medierne går mere efter seertallet end efter indhold. Deltagerne mister autoritet og værdighed, værten booster sit ego, og tilskuernes er kun vigtige i seertalsmålingen. Vi er med i et landsdækkende tabercirkus, hvor demokrati og samarbejde undergraves, fordi vi ikke får plads til at lytte til hinanden og trække konstruktivt på hinandens kompetencer.

Vi er selv ansvarlige  – Kortet er ikke virkeligheden

Selvfølgelig må jeg/vi lære selv at være ydmyg overfor hvor sand eller forvrænget vores eget verdensbillede er. Det er en konstant udfordring at være kritisk overfor sit eget behov for at have ret og være bedrevidende. Det er vigtigt at være åben overfor andres synspunkter. (Så skriv endelig din kommentar til dette indlæg).

Det er et vigtigt element i vores udvikling som mennesker, at vi lærer at være bevidst om og acceptere, at vores eget kort ikke er virkeligheden, men blot et kort. Vi har vores fortolkning af virkeligheden, som baserer sig på egne forudsætninger, holdninger, antagelser, erfaringer, mm.

Alle NLP kyndige er blevet hjernevasket med, at kortet ikke er landskabet, og at respekt for hinandens opfattelse er basis for samarbejde. Ideen er, at jo vores forskellige kort bør være kilden til et værdifuldt supplement i stedet for blive til en barriere for at møde hinanden. Men hvordan bærer vi os ad med at få det vendt konstruktivt?

Den langsigtede:  Lytte-Spørge teknik

Et af mine principper som coach og underviser er, at mennesker altid har ret. De er kvikke og intelligente, så jeg gør mig umage i første omgang at kortlægge, under hvilke forhold de selvfølgelig vil have ret. Der vil altid være en omstændighed eller situation, hvor udsagnet giver mening. Hvis jeg kan fange den, kan jeg komme imøde og anerkende, at han/hun har ret under den forudsætning.

Det hænder, at jeg ikke kan gennemskue hvorfor andre kan have ret. Men jeg kan altid stille nysgerrige og undersøgende spørgsmål for at undersøge den kontekst eller erfaring deres udsagn hænger sammen med. Efter devisen: Søg i første omgang at forstå, før man søger at blive forstået. Temmelig sikkert får jeg selv tilført et perspektiv, som jeg har overset, og tilsvarende kan jeg formentlig tilføje et perspektiv til den anden.

Det handler om at udvide den fælles ramme, få kortlagt virkeligheden så objektivt som muligt, åbne for alternative fortolkninger, og på den måde komme frem til den optimale konklusion, på basis af et fælles kort. Værdien ligger i at man bruger hinandens argumenter som add-on i stedet for som et minus.

Centralt i denne fremgangsmåde er følgende ressourcer: At man 1) kender sit eget verdenskort og har en vis rummelighed og fleksibilitet, 2) man lytter og forsøger at danne sig et indtryk af rigdommen i den andens verdenskort, og 3) man er åben for at udfordre både sit eget og den andens verdenskort. Vi kan således gensidig stimulere hinandens tænkning, og derved får både kreativitet og innovation mulighed for at udvikle sig.

Den hurtige: Tal udfra dig selv

Et andet godt princip kan vi hente i Assertiv kommunikation. Essensen er, at man taler udfra sig selv og udvise respekt for både egne og andres rettigheder. Vi kan ”respectfully disagree”, men vi kan ikke tage patent på sandheden. Vi kan fremføre vores egne synspunkter, ønsker eller behov, samtidig med at vi giver andre ret til det samme. Ligeledes, når vi bliver kritiseret, kan vi anerkende kritikers synspunkt, og eventuelt interessere os for hvilke guldkorn der måtte være i kritikken. Men vi behøver ikke at være enige og slet ikke at forklare eller forsvare os.

Et tredje godt princip findes i Interessebaseret forhandling. Vi starter med at fokusere på det, som vi er enige om, og dernæst bygger videre på hvad vi hver især vil bidrage med, for at komme frem til en fælles løsning, som begge parter kan være tilfredse med. Det behøver bestemt ikke at være en fifty-fifty løsning. Den slags handler ofte mere om at få ret end om at finde én for begge parter optimal vej.

Kan vi tøjle andres behov for at have ret?

Ja, måske. Hvis vi taler udfra os selv og bruger lytte-spørgeteknik vil vi i større grad være i stand til at dreje samtalen ind på et BÅDE-OG i stedet for et ENTEN-ELLER. Det åbner for at vi kan nå hinanden og sparre om både kreative og innovative ideer. Vi kan i fællesskab opdage praktiske operationelle løsninger.

Det er værd at huske sig selv på, at den mest fleksible skaber bevægelse for helheden

Kan vi tøjle vores eget behov for at have ret?

Ja og nej. Det afhænger af, om vi føler os trygge i vores egen selvopfattelse uanset at verden skifter omkring os. Om vi vil og tør udvide vores perspektiv på verden, og tilpasse vores holdninger og opfattelser, om vi formår at løfte os i vores abstraktionsniveau.

Hvis vi f.eks. i højere grad tænker inkluderer i stedet for at ekskludere, hvis vi fokuser mere på hvad vi er enige om, end hvad vi er uenige om, hvis lægger mærke til lighed mere end til forskellighed, og hvis vi opfatter os selv som en del af helheden i stedet for som adskilt fra helheden, så vil vores behov for at få ret blive mindre pågående og mindre markant, fordi ret-ikke ret ikke længere er et konsekvent issue.

I takt med at vi udvider vores egen horizont, vil vi komme frem til synspunkter, værdier og holdninger, som ligesom løfter sig op over omstændighederne og derved bliver mindre kontekst afhængige, men samtidig mere absolutte, som en slags autenticitet, der efterlader det trivielle.

Hvor kan du opgradere dine kompetencer?

Kurset NLP Selvledelse giver en grundig introduktion til hvordan vi bruger vores hjerne, og hvordan vi tænker mere konstruktivt. Vi arbejder bl.a. med vores indre verdenskort, forudsætninger, lytte-spørgeteknik, motivation, værdier og holdninger, og hvordan alle disse elementer relaterer sig til vores følelser og vores energitilstand. Det er et 5 dages kursus, hvor din hjerne bliver strukket til en ny dimension, og den vil aldrig gå tilbage til sin oprindelige størrelse.

Kurset Assertiv Kommunikation er et 2 dages kursus, hvor du får indblik i hvordan manipulation og psykologiske spil kan gøre kommunikation vanskelig i hverdagen. Du lærer at læse og navigere i det psykologiske spil, sige til og fra, sætte dine grænser og tage konstruktivt imod kritik.

Vores følelser er meget stærke kræfter, som motiverer os til vores handlinger, men også spiller ind, når vi undlader at handle. Følelserne bevæger os og det er også deres formål rent biologisk. Vores følelser vil helt af sig selv orkestrere et auto-respons, medmindre vi med en bevidst beslutning om, hvordan vi ønsker at handle i stedet for, kortslutter auto-responset. Og ind imellem formår vi ikke engang at stoppe auto-responset, selvom vi gerne ville det.

Attitudes are more important than facts.
Karl Menninger (1893-1990)

I 1915 publicerede Walter Cannon sine observationer om kamp og flugt. Hans teori var, at følelser opstår i en kirtel i hjernen (hypothalamus), som så alarmerer hele kroppen via hormon- og nervesystemet. Den opfattelse blev i 1920’erne understøttet af neurokirurgen Wilder Penfield. Ved direkte stimulation af visse områder i hjernen kunne han fremkalde et følelsesmæssigt respons i sine patienter. I dag ved vi, at vi er et integreret biologisk, mentalt og energetisk fænomen. Vores følelser afspejler på det biologiske plan hvad der sker i vores nerve-, immun- og hormonsystemer. Og vi kan via vores tanker og vores selvsnak øve indflydelse på både følelser og biologi.

I 1932 publicerer Walter Cannon bogen “The Wisdom of the Body”. Heri beskriver han at kroppens evne til at opretholde en indre stabilitet og balance er centralt for at opretholde sundhed. Han kaldte det for homeostase. Bl.a. undersøgte han hvordan følelsesmæssig stress påvirker kroppen.

Walter Cannon var født 1871 og ekspert i både fysiologi og neurologi. Han var en af de første til at bruge røntgen.

I denne artikel vil jeg fokusere på, at vi er udstyret med en neurologisk default mekanisme, som gør, at vores biologi tager over, hvis vores bevidste mentale styring ikke kommer den i forkøbet. Selvom vores psyko-neuro-immunologi er et yderst avanceret og integreret system, vil jeg her benytte en forenklet beskrivelse, for at gøre det nemt tilgængeligt og anvendeligt i hverdagen.

Vores neurologiske system
Systemet består i store træk af 3 dele. (Se tegning) Ved at lære at håndtere samspillet kan vi udvikle vores samarbejde med os selv og vores emotionelle intelligens.

Det ældste udviklingsdel er Reptilhjernen. Den gør sit for at sikre overlevelsen og tager sig af kamp- og flugt responset. Det er herfra vi responderer på alle ubehags følelser, som f.eks. magtesløshed, nederlag, afvisning, ikke at slå til, ensomhed, skyld eller skam.  Det er de følelser, som vi typisk ikke bryder os om og som vi derfor forsøger at undgå eller undvige. F.eks. kan angsten for at fejle få os til at udskyde en opgave. Rationelt set giver det ikke mening, men følelsen er så stærk, så vi undlader at gå i gang. Men i virkeligheden bekræfter følelsen blot vores egen holdning eller indstilling til opgaven, at den er ubehagelig at gå i gang med, måske fordi vi tror den er svær at løse.

Hjernens næste udviklingsdel er Pattedyrshjernen. Den tager sig i af vores velbehags- følelser, som kærlighed, samhørighed, respekt, anerkendelse, omsorg eller glæde.  Det er allesammen følelser, som vi kan lide og derfor er motiveret til at opnå igen og igen. Det spiller ind, når vi har ”en sød tand”, som vi giver efter for. Eller når vi gentager oplevelser, som har givet os et ”kick”. Vi er med andre ord i stand til at gøre os selv til følelsesjunkies. Biologisk set er det også de samme signalstoffer, som bliver aktiveret, som hvis vi tog dope. Og det er også via de samme signaler at hele ”feel-good industrien” kan få adgang til os som forbrugere.

Hjernens nyeste udviklingsdel er Menneskehjernen. Den tager sig af vores abstrakte tænkning, alle de rationelle overvejelser, som har med fornuft og logik at gøre. Der er ikke følelser involveret her. Menneske-hjernen kan efterhånden trænes til at overrule de første 2 udviklingstrin. Det er hvad vi i et eller andet omfang lærer at gøre, når vi udvikler os fra barn til voksen og derefter til stadig mere modenhed.

At blive et nobelt menneske

Professor i filosofi Frithiof Brandt udtrykte det således:  ”Med alderen afdæmpes følelserne så meget, så man ender som et helt nobelt menneske.” Dermed påpeger han, at det er en livslang proces at lære os selv at kende indefra, så vi bliver i stand til at kunne rumme vores følelser.

Følelserne er ikke til for at genere os. Der findes heller ikke negative eller dårlige følelser. Alle følelser er der med et formål. Det er vores ubevidste sind, som taler til os igennem vores følelser. De er derfor et budskab, som vi må lytte til og lære at fortolke rigtigt. Vi må finde ud af, hvad vores følelser handler om. Og her er det vigtigt, at vi bliver på vores egen bane. Vi må acceptere, at følelsen handler om os selv. Selvom det kan opleves sådan, så kan situationer eller andre mennesker ikke give os følelser. Det er en gave vi giver til os selv. De opstår inde i os, de opleves inden i os, og de handler om os og vores indre univers.

De fleste ubehagsfølelser har at gøre med, at der er en konflikt imellem vores forventninger eller vores indre verdensbillede og hvad der konkret sker i den ydre virkelighed. Hvis den ydre verden ikke svarer til vores indre verdenskort, giver vores ubevidste sind os en besked om, at vores indre verdensbillede er udfordret. Men beskeden er kodet som en følelse. I det øjeblik vi registrerer følelsen, bliver vi bevidste om, at verden ikke passer sammen med vores indre normer, antagelser eller forventninger. Følelsen skal blot gøre os opmærksom. Vi må selv tage stilling til, hvordan vi ønsker at respondere. I hverdagen oplever vi det som om det er den ydre verden, der skaber vores følelser. Men den ydre verden fungerer blot som en trigger.

Ikke før vi accepterer, at verden er som den er, at den er anderledes end vi havde håbet på eller forventet, vil følelsen forsvinde igen. Selvfølgelig kan vi distrahere os selv, f.eks. ved at skifte fokus over på en overspringshandling eller forkæle os selv med slik eller kager, men når vi er tilbage i situationen, er følelsen også tilbage igen. Følelsen forsvinder også, når vi beslutter os for hvordan vi vil forholde os og rent faktisk handler på det, som f.eks. når vi går i gang med den opgave, som vi havde dårlig samvittighed over.

Hvordan kommer du videre?

Vil du lære mere om at samarbejde med dig selv, arbejde konstruktivt og udviklingsorienteret med dine følelser, og samtidig blive guided af dem, kan du læse mere om kurset NLP Selvledelse.

Kurset giver dig en brugermanual til dit eget sind og gøre det nemt at forstå dig selv og dine egne reaktionsmønstre. Samtidig bliver du klædt på til at håndtere andre mennesker, fordi du bedre kan gennemskue hvad der rører sig hos dem.

Uvane 1: Manglende vedholdenhed og disciplin

Iflg Woody Allen er: “80 percent of success is showing up”.  Det er klart, at vi skal møde op for at få succes, om det er i vores sociale liv, vores karriere eller når det angår vores sundhed. Men det er nemt at falde i, og ikke overholde de aftaler, som vi har med os selv. Vi aflyser træningen, fordi vi har andre vigtige ting. Vi får ikke øvet os i de kompetencer, vi faktisk ønsker og har brug for. Vi fristes til at springe over hvor gærdet er lavest. Men i sidste ende er det os selv, som betaler prisen, når vi ikke er vedholdende, når vi ikke har tilstrækkelig med viljestyrke og selvdisciplin.

Den regelmæssige mindre indsats er faktisk den mest effektive måde at opnå gevinst. Selvom det ikke kan ses i starten, så er det overkommeligt, og hvis man holder fast i vanen, giver det succes.

The best way to break a bad habit
is to just drop it.

Leo Aikman

Uvane 2: Dagen går med overspringshandlinger

Lige så snart vi har en opgave, hvor vi har modvilje, fordi forventningen eller kravet til kvaliteten er høj og opgaven virker uoverskuelig, bliver vi fristet til at udskyde den. Det er en tilbagevendende udfordring, at tage sig sammen og gøre det her og nu, i stedet for at finde på undskyldninger. Men hvad handler modstanden egentlig om. For sandheden er, at det giver langt mere energi til resten af dagen, når vi udviser mod og går igang med opgaven fra morgenstunden. Spørg dig selv, om du har lyst til at være en kujon? Hvis ikke, så skal opgaven måske opdeles i mindre bidder, hvor vi kun fokuserer på et skridt ad gangen. Og hvis vi absolut skal vælge en overspringshandling, vil jeg anbefale 20 min meditation, hvor du fokuserer på hvad det koster at udskyde endnu mere, og hvad det vil give dig at gå igang. Derefter går du i gang med opgaven.

Uvane 3: At have meget travlt med uvigtige ting

Denne uvane er en af de nemmeste at falde i, og den hænger sammen med uvane 2. Vi finder på ubetydelige og uvigtige ting, som vi giver topprioritet, for at undgå at arbejde med det vigtige, som vi ikke gider eller har modstand på. Man kan måske vende uvanen til en fordel ved at kaste sig over en anden udskydelsesopgave eller en relevant oprydning, som ellers heller ikke bliver gjort.

Jeg løser det ved at indføre regelmæssig prioritering af opgaverne efter Pareto Princippet :  At huske på, at 80 % af ens succes kommer af at allokerer 80% af sin tid på de 20% vigtigste opgaver. Det er nyttesløst at arbejde meget effektivt, hvis det man arbejder med ikke er vigtigt.

Uvane 4: At tænke eller snakke for meget

”Paralysis analysis” er handlingslammelse pga for megen tænkning. Ikke, at der er noget galt med at tænke sig om. Det er relevant at undersøge og analysere sin situation, sætte et mål og lave en handlingsplan. Men så længe der blot tænkes eller snakkes, sker der ikke noget. Vi afventer, fordi vi gerne vil forsikres om, at beslutningen er korrekt. Men det er tidsspilde. Det perfekte tidspunkt kommer nemlig aldrig. Det er mere sandsynligt, at vi skaber større og større barrierer, som i sidste ende gør os handlingslammet. Så kom i gang, og korriger evt. planen, når du høster de første erfaringer.

First we make our habits,
then our habits make us.

Charles C. Noble

Uvane 5: At dyrke negative holdninger eller pessimisme

Den mest effektive måde at demotivere sig selv på er at se på tingene fra det negative perspektiv. Vi er fantastisk kreative, når det handler om at finde grunde til ikke at gå i gang med at få gjort de ting, som vi ikke har lyst til. Hvis vi vil kan vi finde vanskeligheder og opfinde forhindringer, som faktisk ikke eksisterer. Og helt galt går det, når vores fokus især handler om at få ret.

Når deadline nærmer sig og der ikke længere er en udvej, bliver tingene gjort. Fordi det gør mere ondt IKKE at gøre det end at gøre det. Således konditionerer vi os selv til at skulle have pisken over nakken (hele tiden?).  Så kan vi altid retfærdiggøre os med, at vi arbejder bedst (mest effektivt?) under pres. Måske fordi vi selv gør det legitimt at sætte forventningerne til kvalitet eller omfang af løsningen ned, når tiden er blevet knap.

Vi kunne også bare indse at vi kun bremser os selv ved negative holdninger og i stedet vælge mere positive og optimistiske perspektiver. Ja, det kræver en indsats og lidt selvdisciplin i starten. Men efter 7 dage begynder det at vende. Når vi selv møder og fortolker verden med en positiv indstilling, bliver vi også selv mødt på en mere positiv måde.

We are, what we repeatedly do.
Excellence, than, is not an act.
It’s a habit.

Aristotle

Uvane 6: At låse i egen opfattelse og lukke af for andre input

For mange af os kan det være svært at skulle erkende, at noget vi troede fuldt og fast på, siden viste sig ikke at holde vand. Alt for ofte har vi tilnærmelsesvis identificeret os med vores holdninger. Derfor forsvarer vi ofte vores opfattelser, som om det var et personangreb, når nogen tænker anderledes. Men derved gør vi det kun vanskeligt for os selv at udvikle os. Det begrænser os at blive alt for forlovet med vores egen selvopfattelse.

Heldigvis ønsker de fleste mennesker at blive opfattet som ungdommelige af sind. Det betyder, at vi må være åbne for nye input, være villige til at lære nyt, bruge tid på at søge ny viden fra medier, bøger, blade, mm. Kunsten består i at vælge,prøve af, og henad vejen smide det ud, som ikke virker.

Motivation is what gets you startet.
Habit is what keeps you going.

Jim Rohn

Uvane 7: At være på konstant informations overload

Informations overload opstår, når vi ikke filtrerer og selekterer iblandt de mange input vi dagligt modtager. Det sker helt af sig selv, hvis vores værdier og prioriteringer er uklare for os. Så bliver alt lige vigtigt eller uvigtigt. Hovedet bliver overfyldt, vi kan ikke tænke klart, vi får stress. Når der er for megen støj og rod fører det til en slags handlingslammelse og deraf følgende ineffektivitet.

Når vores værdier og prioriteter er uklare, svigter vores udeladelsesfilter. Sindet bliver konstant præsenteret for flere input, som forstyrrer vores fokus og koncentration. Vi bruger tid på at sortere i det, men det bliver tiltagende vanskeligt at træffe beslutninger og komme videre med handlinger. Denne uvane er meget tæt forbundet med uvane 3.

Good habits, once established,
are just as hard to break,
as are bad habits.

Robert Puller

Konklusion:

Hvis vi gerne vil arbejde effektivt handler det især om at kunne holde fokus i lidt længere perioder, hvor vi kan tænke klart og få skabt handling. Derfor er det hensigtsmæssigt, at vi er meget bevidste om vores værdier og prioriteter, så vi kan være selektive mht input udefra.

Ikke sådan, at alt skal vælges fra. Det er vigtigt,  at vi er åbne overfor egne udviklingsmuligheder (bare det ikke bliver brugt som en bekvem undskyldning for at være ufokuseret).

Min måde er, at jeg lægger uforstyrrede tidslommer ind, hvor jeg slukker min telefon, evt lukker min internet forbindelse ned, og lukker døren (så katten ikke kommer ind). Det er forbløffende hvor meget jeg kan nå på 1 time, hvis den er uden afbrydelser, og hvis jeg holder fast i mit fokus og ikke distraherer mig selv.

Jeg vil bestemt også anbefale mit kursus i NLP Selvledelse ™.

På det kursus lærer man hvordan ens hjerne fungerer, hvordan man kan bryde sine tankemønstre, få styr på sine værdier og følelser, og blive chef for sit eget liv. Det kan godt betale sig at lære hvordan man kan styre sine egne uvaner, eller ligefrem konvertere dem til gode vaner.

Quality is not an act -
its a habit.

Aristotle

Theodore Roosevelt: “People don’t care how much you know, until they know how much you care”.

Hvordan viser man det så, “…how much you care….” Det siger næsten sig selv, at det handler om at vise oprigtig interesse for, hvad andre siger, mener eller har at fortælle. De fleste mennesker føler sig mødt, respekteret og taget alvorligt, hvis andre lytter og forholder sig til, hvad de har på hjerte. Jo mere engageret og interesseret respons, jo bedre.

Uengageret og selvoptaget lytning

Mange mennesker lytter meget overfladisk. De er alt for optaget af deres eget behov og hører derfor ikke efter. Det illustreres med stor tydelighed i en valgkamp. Få hører de andres budskaber, fordi de lytter på en uengageret måde. Som regel fordi de allerede har en forudindtaget holdning til, hvad den anden vil sige og er sikker på, at deres eget input eller synspunkt er meget mere relevant eller vigtigt. Det er disrespekt, når man ikke engang gør sig umage for at høre den andens budskab og forholder sig til det, man hører.

Lytning på debat niveau

De, som er lidt mere trænet som lytter, er typisk opmærksom på, hvad der bliver sagt og hvad der ikke bliver sagt. De lytter på en mere analytisk måde og kan derfor stille konkrete og faktuelle spørgsmål til indholdet. De kan komme til at virke kritiske, fordi samtalen bliver argumenterende og fokuseret på noget modsætningsfyldt. Fokus bliver at udfordre hinandens forklaringer. Den form for lytning præger tv-journalistik, hvor politikere og journalister dyrker ord-duellerne, imens tilskuerne føler sig hensat til en kampzone, hvor ingen bliver klogere, fordi man ikke kommer i dybden med emnerne. Mange journalister betragter det som deres kald at skulle teste om interview personers synspunkter er skudsikre.

Lytning på autentisk niveau

Godt samarbejde forudsætter at vi er tilstede og oprigtig interesseret. Det kræver umage og indlevelsesevne at fatte et underforstået budskab, og få en fornemmelse for de behov eller interesser der implicit er indeholdt i budskabet. Der ligger mange antagelser og forudsætninger imellem linierne, men de åbenbarer sig ikke, medmindre vi opnår en fortrolighed og kan stille både anerkendende og konfronterende spørgsmål.

Når jeg lytter som coach eller underviser, så er mit udgangspunkt altid, at kursisten eller klienten selvfølgelig har ret i det vedkommende kommer med. Jeg tager budskabet for gode vare og tager det måske også en kende bogstaveligt. For det, som vedkommende siger, er korrekt og meningsfuldt for vedkommende selv. Ellers ville han/hun jo ikke sige det. Men et budskab eller et problem hviler altid på en række antagelser og forudsætninger, som ikke behøver at være faktuelt korrekte. Så derfor er det vigtigt at få undersøgt hvad vi ved, og hvad vi tror vi ved.

Hvis det, som ligger imellem linierne ikke holder, så holder den fortolkning, opfattelse eller konklusion, som klienten sidder med, heller ikke. Det kan jeg ikke vide noget om på forhånd, men jeg kan være til rådighed for min klient eller kursist, så vi i fællesskab kan undersøge hvor meget substans der er i opfattelsen. Det handler ikke om at få ret, men om at skaffe tilstrækkelig med kvalitet og kvantitet i de rådata, som ligger til grund for opfattelsen. Min opgave er ikke at ændre mine klienters holdninger. Det gør de selv, hvis deres grundlag for beslutningen flytter sig.

Hvordan lærer man autentisk lytning?

Første step er at give slip i enhver form for modstand. Modstand handler nemlig om, at man føler sig truet og derfor ikke tør være åben. Men der sker faktisk ikke noget farligt, ved at være interesseret i andre. Tværtimod, så er de fleste glade for at få opmærksomhed fordi det for mange betyder, at de føler sig værdsat og accepteret. Derfor stiger energien, der kommer flow i samarbejdet, og vi føler os inspireret. Den eneste forudsætning er, at man tør være ærlig, åben og oprigtig interesseret.

Den positive nyhed er, at vi faktisk kan træne os selv i tolerance overfor forskellighed, overfor at verden sjældent er nøjagtig, som vi havde planlagt. Hvis vi vælger at acceptere, at tingene ikke kan sættes i bås fordi alt ikke er sort-hvidt og at leve med at tingene godt må flyde lidt.

Hvis vi beslutter at vi vil forholde os åbent og afventende, fordi vi vælger at have tillid til at alt nok skal finde sin plads, hvis vi ikke forcerer en beslutning eller løsning, så kan der ske det, at vi kan blive bekræftet i, at det er helt fantastisk fedt at turde være en autentisk lytter.

Autentisk lytning handler om væren, ikke om gøren.

På kurset  NLP Selvledelse™ lærer du de basale NLP principper for at være god til at lytte. Det handler om at lære det, som jeg kalder sproget bagved sproget. Det handler om at lære at høre forudsætninger og antagelser i sproget, som har betydning for, hvordan et hvilket som helst udsagn kan tolkes og hvad intentionen er bagved udsagnet.

På kurset  NLP Coaching™ lærer du hvordan du bruger sproget målrettet, strategisk og taktisk, så din kommunikation giver dig mere gennemslagskraft. Der bruges videotræning til at anskueliggøre  gode  kommunikations strategier  og du får masser af konstruktiv reflekterende feedback. Der er maks 6 kursister til dette workshop kursus.

“People do not care how much you know,
Until they know how much you care.”
US Præsident Theodore Roosevelt (1858-1919)

“Hearing is something that happens to us.
Listening is something
in which we choose to participate”.

- James E. Miller -

De 10 elementer i autentisk lytning

1. Lyt med hjertet.
Det kræver selverkendelse og vilje til at forlade sin egen komfortzone.

2. Skab ro i dit eget sind. 
Sindet er som en uopdragen abe, som skal lære at forholde sig i ro.

3. Lyt uden at dømme.
Vores egen historie kan trigge os, så vi tager afstand fra det vi hører.

4. Hav tålmodighed.
Sindet keder sig hurtigt, og vil underholdes.

5. Vær nærværende.
Træn dit sind til at blive i nuet.

6. Hold igen på dit respons.
Det er tit fristende at brodere på sit respons længe før man har hørt hele historien. Undgå at falde for fristelsen.

7. Vær ærlig.
Lad være med at foregive, at du lytter, når du i realiteten er optaget af noget andet i dit sind.

8. Lyt med dine øjne og din intuition.
Læg mærke til de non-verbale signaler og spørg ind til dem.

9. Lyt til stilheden.
Lær at føle dig komfortabel med at det kræver stilhed at kunne tænke i nye baner.

10. Nyd øjeblikket.
At føle sig forbundet med et andet menneske, som udviser tillid til dig og som stoler på dig.

Check hvor god du er til at bruge dit perifere syn.

Klik på start billedet, og testen kommer som popup vindue.

Når vi taler om kærlighed, vil jeg gerne skelne imellem ægte kærlighed og det, som jeg kalder toksisk kærlighed. Det bliver toksisk, når vi gør vores følelsesliv afhængig af en anden person. Når vi bruger den anden som et middel, som en slags drug, for at opnå en følelsesmæssig rus af liv og høj energi.

Jamen, er det ikke sådan forelskelse er? Jo, forelskelse kan være meget toksisk. De fleste forelskelser går over igen, men ofte bliver den oprindelige forelskelse erstattet af toksisk kærlighed, hvor den ene eller begge parter gør sig afhængig af den anden.

At tro, at vi ikke kan være hele eller lykkelige uden en relation, er usundt og får os til at acceptere afsavn og misbrug. Hvis vi giver kontrollen over vores følelsesliv til en anden, sætter vi samtidig os selv op til nederlag. Vi åbner for afpresning og følelsesmæssig manipulation, og uærlighed og magtkampe kommer til at styre vores liv indenfor relationen.

Ægte kærlighed er ikke en pinagtig besættelse, som handler om at gøre sig selv eller den anden til gidsel. Det er ikke den alt fortærende passion, hvor vi ikke kan tænke klart og bliver begrænset i vores livsudfoldelse. Ægte kærlighed kræver ikke, at man pleaser og tvinger hinanden til at skulle bevise sin kærlighed ved at opgive sin egen identitet og autonomitet. 

I dramatiske relationer er dynamikken ofte ”Kom her – og gå væk”, hvor der spilles på at gøre sig kostbar. Bagved spillet ligger typisk temaer fra barndommen, hvor vi ikke opnåede kærlighed fra en ikke tilgængelig forælder. Nu fortsætter spillet så med en partner i stedet for. Det er typisk for romantiske relationer i vores samfund, at en person, hvis primære frygt er udstødelse bliver tiltrukket af en person, som er bange for at binde sig, af frygt for at blive kvalt og miste sig selv. Begge har det tilfælles, at de faktisk er bange for at blive udstødt. Den medafhængige investerer sig selv i relationen og arbejder hårdt på at opnå et tilsvarende komitment til relationen fra den modafhængige. Den modafhængige føler omklamringen som et overgreb og trækker sig eller forlader den medafhængige, før han/hun selv bliver forladt. 

Kærlighed skal ikke være forbundet med smerte. Selvom der kan være smerte involveret med kærlighed, bør det ikke være konstant smertefuldt og utrygt at være i relationen. Det er både naturligt og sundt at ønske sig en relation. Men at ville styre den efter sine egne forventninger, vil hurtigt resultere i et dysfunktionelt mønster, hvor vi giver slip i os selv eller dominerer den anden for at at opfylde forventningen. Hvis vi vælger at se relationer som en mulighed for vækst, kan vi opnå funktionelle relationer, hvor vi opdager vores egne udviklingsområder via hinandens reaktionsmønstre.

Fairytale love

“The first problem for all of us,
men and women, is not to learn,
but to unlearn”    – Gloria Steinem-

 Jeg tolker, at Gloria Steinem henviste til vores gamle dysfunktionelle vaner, som vi kun kan udvikle os ud af. Men vi skal også arbejde med vores mønstre af en anden grund. Vi giver nemlig alle de mønstre, som vi ikke udvikler os ud af, videre til vores børn. Det er for mig  definitionen på arvesynd.  Det bedste vi kan gøre for vores børns udvikling er selv at gå igang med selvudvikling. Vi skal lære at eje og rumme vores følelser, i stedet for at lade vores følelser tage magten fra os. Læs mere om NLP Selvledelse™ .  

Artiklen er inspireret af og blev skrevet med reference til en bog af Robert Burney: Codependence – The dance of wounded souls.

Hvis alle mennesker altid var ærlige overfor sig selv og andre og autentiske, var der intet behov for denne artikel. Men voksne er ikke perfekte, og ind imellem er de bange, som nogle gange viser sig som vrede. De er også forfængelige og søger bekræftelse, ligesom deres børn lærer at gøre. Fordi vi som børn lærer at navigere iblandt dysfunktionelle voksne, lærer vi de spil, som hverdagen kan indeholde, og hvilke omkostninger de også har.

Som voksne bruger vi stadig mange af de gamle programmer, når vi føler os presset og har behov for respekt, anerkendelse, omsorg og kærlighed. Derfor falder vi tilbage i barndommens med- og modafhængige mønstre, både på arbejde og i privatlivet.

Dramatrekanten blev første gang beskrevet af Karpman. Han var psykolog af den transaktions analytiske skole og samarbejdede med Eric Berne. Berne havde i begyndelsen af 60′erne udgivet bogen: “Games people play”, hvor han beskrev de spil voksne spiller for at få dækket deres behov. Karpman kom frem til det fælles mønster, der lå til grund for alle de forskellige spil, som Berne havde beskrevet. I 1968 publicerede han sin syntese som Dramatrekanten.

 
Dramatrekanten indeholder 3 roller, som allesammen er dysfunktionelle – Redder, Forfølger og Offer. Ingen af rollerne tager ansvar for deres egne følelser, hvilket netop fastholder dem i spillet. Hvis en rolle ikke giver gevinst, hopper spilleren videre til en anden rolle.

Redder rollen er den medafhængige, som forsøger at få dækket sit behov for at være vellidt og ønsket ved at servicere andre og redde dem, selvom de ikke har bedt om det. Reddere pleaser og tilpasser sig, og virker generelt vage og konfliktsky.

Forfølger rollen er også afhængig, men er trodsig, så den er modafhængig. Dens tema er angst for afhængighed (magtesløshed), så den beskytter sig ved at afvise andre. Forfølgere afskyr svaghed, så de slås og forsvarer sig. De ser livet som en kamp og virker generelt fjendtlige.

Offer rollen vælger afhængigheden som pressionsmiddel og tvinger andre i redder rollen. Hvis effekten udebliver øges presset via passiv aggression. Rollen bliver en indirekte forfølger, som bruger ironi og sarkasme, intriger og uspecifikke hentydninger, for at få andre på krogen.

Offer rollen har således de samme 2 sider, som typisk begge er involveret, når der er tale om mobning. Begge parter føler sig som offer for hinanden. Den ene får afløb for sin offerfølelse via sin aggressive side som passiv aggressiv, hvor den anden får dyrket sit behov for at vinde andres sympati som staklen.  Begge eskalerer rollerne for at skabe mere effekt.

Af og til er man velfungerende

Der findes en fjerde, rationel og funktionel rolle, som jeg vil kalde HELTE rollen. At have en vis kontrol med sit eget liv og sig selv er ikke negativt. Men at forsøge at kontrollere andre direkte og indirekte for at dække egne behov, er dysfunktionelt. Både det medafhængige og det modafhængige mønster er forsvarsmekanismer, som skal beskytte os imod at blive udstødt fra fællesskabet. Den ene forsøger at beskytte sig imod udstødelse ved at undgå konfrontationer og please gruppen. Den anden undgår udstødelse ved selv at udstøde andre først og foregive ikke at have brug for nogen. Men begge mønstre er uærlige og dysfunktionelle.

Dynamikken i dysfunktionelle relationer – Magtkampen
Af og til, når min klient er meget optaget af at forklare mig hvordan hendes kollega eller mand gør eller ikke gør, stiller jeg spørgsmålet: Ønsker du at blive glad eller vil du hellere have ret? For det er egoets behov at få ret, som tager vores sunde fornuft som gidsel. Det gør jo ikke forholdet til en succes at den ene får ret. Det skaber blot 2 tabere.

Vores relationer forringes og undergraves af magtkampe om hvem der har ret og hvem der har uret. Men vi er alle sammen vokset op i en samfundsstruktur, hvor vi har lært, at vores selvværd afhænger af, at vi ikke laver fejl, at vi er perfekte, og at det forvolder vores forældre stor smerte,  hvis vi laver fejl og hvis vi svigter. 

Med- og modafhængighed er et emotionelt forsvarssystem, som er sat i værk for at beskytte vores indre sårede barn fra den skam, det er, at blive udstillet som ikke værd at elske, som dum eller svag, som taber og som failure, som hvadend vi har opfattet som det værste man kan være. Vi har lært at evaluere, om vi er værdifulde nok sammenlignet med andre. Om vi er klogere end, kønnere end, hurtigere end, rigere end, mere succesfulde end, tyndere end, stærkere end, etc. I et med- og modafhængigt samfund kan man kun føle sig tilfreds med sig selv, hvis man kan se ned på nogen eller føle sig bedre end nogen. Så vi har lært at dømme andre, ligesom vores (stakkels) rollemodeller gjorde. Tilsvarende vil vi tolke,  at det, at blive accepteret og anerkendt, er vejen til at opnå og have værdi. Men vi sidder blot fast i vores gamle afhængighed af anerkendelse udefra. Det er samme afhængighed, som fører til at vi går ned med stress, fordi vi ikke kan please os til at føle os ok.

Løsningen er at komme til at hvile i sig selv. Det betyder, at vi bruger vores egen interne referenceramme, som vi løbende opdaterer og konstant udfordrer, så den forbliver et brugbart aktiv. 

Dramatrekanten blev 1. gang fremsat af Karpman i 1968.

Hvor lærer man at forstå og håndtere, hvad der sker i Dramatrekanten?

Hvordan kommer man af med sine egne dysfunktionelle adfærdsmønstre?  

Jeg har flere kurser, hvor Dramatrekanten, og det at lære at håndtere dramaspillet, indgår som væsentligt emne. 

Mit grundkursus er NLP Selvledelse™.  

På kurset i Assertiv Kommunikation  lærer du at stå ved dig selv og dine egne behov og sætte egne grænser.

På NLP Coaching™ lærer du at have med mennesker at gøre, som har modstand, og som befinder sig inde i dramatrekanten. 

På Personlig Integration lærer du at håndtere dine indre dramaroller, som giver dig indre konflikter. 

Målet på alle mine kurser er at blive en helt, som kan indgå i win-win samarbejde. 

Helten har respekt for egne og andres grænser, tager ansvar for egne interesser, er autentisk og hviler i sig selv.

“The Biology of Belief” er oversat til dansk under titlen: Intelligente celler. I bogen beskriver Bruce Lipton på en inspirerende måde, hvordan bevidsthed og biologi er forbundet til hinanden. Det har resulteret i et nyt forskningsspeciale, som beskæftiger sig med hvordan vores tanker (mental energi) påvirker og styrer vores genetik, og det har derfor fået navnet: Epigenetik.   

Bruce Lipton har i mere end 20 år forsket i hvordan den enkelte celle i en organisme finder ud af, hvad dens opgave er. For alle celler i kroppen har jo som bekendt det samme genmateriale, det samme DNA. Hans forskning viser, at vores gener ikke som hidtil antaget, styrer vores biologi. Det er faktisk lige omvendt. Cellen opfanger signaler fra sine omgivelser, og på grundlag heraf afgør den, hvordan den samarbejder med sit eget DNA. Cellens umiddelbare omgivelser er vores indre miljø, som vi skaber via vores tanker – både positive og negative – via vores følelser, som opstår som et respons på vores tanker og endelig også via vores levevis.

Vores tanker og overbevisninger spiller således en afgørende rolle for vores  helbred, hvorfor der er grund til at være meget bevidst opmærksom på hvad vores sind har travlt med. Så længe vi er bevidst nærværende, kan vi registrere, hvis en dømmende eller negativ tanke dukker op. Vi kan da tage stilling til den, reframe den, eller på anden vis give slip i den.

Begrænsende tankemønstre og dårlige vaner.

Dette er en kritisk faktor. For det handler jo om at tænke positivt hele tiden, og det er nemmere sagt end gjort. Hjernen tænker nemlig hele tiden, også når vi ikke er opmærksom. Eftersom vi i løbet af en dag skal passe et job og få hverdagen til at hænge sammen, så vi kører meget af tiden på autopilot. Vi responderer ofte vanemæssigt på livet, gør de samme ting igen og igen, og vi tænker de samme tanker igen og igen, uden at lægge mærke til det. Det meste stammer fra vores unge år eller vores barndom, og udgør typisk et meget forældet respons, som ikke passer til verden af i dag. Faktisk har vi behov for et regelmæssigt mentalt eftersyn.

NLP er et godt værktøj til at blive mere bevidst om hvordan ens tankemønstre kører med en. Man får simpelthen en brugermanual til sin hjerne, så man kan gennemskue, hvad den laver. 

Energibevidsthed, Mindfulness meditation og EFT (Emotional Freedom Technique)  er andre gode værktøjer til selv at kunne gribe ind overfor negative tanker.

Lad mig præsentere Bruce Lipton. Han er på ca. 1,10 min inde i videoen.

I 1980′erne kom NLP til Danmark. NLP handler om at lære, hvordan vi bruger vores hjerne, og hvordan vores tanker og overbevisninger former vores virkelighed. Derfor er Bruce Liptons forskning meget bekæftende læsning.

NLP kan anvise adskillige metoder og teknikker til at rydde op i sine begrænsende tankevaner.

Læs mere om NLP Selvledelse™.

Læs også om Energibevidsthed, hvor du lærer om kvanteenergi, tankeenergi og epigenetik. Desuden lærer du at arbejde med mindfulness, tankefelter, bevidsthedsudvidelse og opløsning af modstand.  

Loven om Taknemmelighed

I 1910 udgav Wallace Wattles bogen “The Science of Getting Rich”, hvori han skrev: “Der findes en lov om taknemmelighed, som du bør kende, hvis dine mål og ønsker skal indfries”. Men hvad betyder dette i praksis?

På NLP Selvledelse lærte vi, at Energien flyder med fokus. Det vi fokuserer på og associerer til, vil vi få mere af i vores liv, på godt og ondt. Vi tiltrækker selv vores erfaringer. Taknemmelighed er vigtig, fordi den er en meget positiv og meget høj energi, og derfor medfører en stærk positiv tiltrækning.

Hvis vi vælger at være taknemmelig for alt, vil vi naturligt fokusere på det, som vi ønsker at opnå. Vi vil allokere mest mulig energi til vores mål og samtidig undlade at spilde energi på tvivl og bekymringer omkring det, som vi ikke ønsker. Ideen er, at du har hele dit fokus på det, som du ønsker at realisere. Ved at være taknemmelig samler du din energi, som i et brændglas.

Så hvis taknemmelighed er “the missing link”, hvorfor er der så ikke flere mennesker, som har fokus på at være rare og taknemmelige? Det skyldes 5 typiske negative og blokerende tankemønstre, som forhindrer dem i at samarbejde med loven om taknemmelighed.

Download pdf bogen her

1. Knapheds tænkning
Mange mennesker er overbevist om, at der er knaphed. Det er svært at være taknemmelig, hvis man er bange for, at der ikke er nok. Det fører til øget konkurrence tænkning, som hos mange trigger angst og bekymringer. Dels er der risiko for et selvopfyldende profeti og samtidig indvirker konkurrencementaliteten negativt på samarbejde med andre. At se på verden som overflod i stedet for som knaphed er første skridt i samarbejdet med loven om taknemmelighed.

2. Modstand mod verden
Princippet om ikke at have modstand bliver ofte misforstået. Det handler alene om ikke at dømme, om at være med det, der er. At have modstand imod verden, som den er, fører blot til, at du binder din energi i fortiden. Men du kan kun handle i nuet. Vælg at se situation fra den positive side: Hvad har du lært eller hvilke muligheder åbner der sig, som du kan være taknemmelig for?

3. Tilfreds men ikke glad
Der er en fundamental forskel på glæde og tilfredshed. Tilfredshed indebærer, at vi finder behag i status quo, at vi lægger en dæmper på vores indre drift efter vækst. Mange er tilfredse men ikke glade. Glæde indeholder mere kvalitet. Den er en langt mere attraktiv mental energi, præget af lyst og taknemmelighed for, hvad vi har og hvem vi er. Vi skal være glade og ikke tilfredse, men entusiastiske over vores muligheder for at vokse og udvikle os. Nuet er perfekt som det er, og vi kan være taknemmelige for det.

4. Manglende tilgivelse
Mange mennesker har modstand på at tilgive andre. Både din veninde, som snød dig og din ex, som du har konflikter med. Alt og alle skal tilgives. Nag binder energien, så kun helhjertet tilgivelse dur, for du gør det primært for din egen skyld. Hvad end andre har gjort imod dig, så handler det om dem, og ikke om dig, medmindre du er for selvoptaget. Vi ønsker at være taknemmelig for alt, også det, som ikke er perfekt. Så kan vi værdsætte andre mennesker, og elske den person vi ser i spejlet.

5. At være nærig
Alt, som vi ser i verden, er startet som en tanke. Men der sker intet før vi handler og tager del i verden. Vi skal lade taknemmeligheden komme til udtryk i vores handlinger, komme ind i flowet. Det gør vi ved at være rundhåndet og gavmilde. Vi kan give tid, penge, engagement, støtte, interesse. Alt, som du har, er et udtryk for din skabende energi.

Indstillinger er væsentligere end kendsgerninger.

Karl Menninger

Vækst er ensbetydende med liv

Dybt i os alle er der indbygget en trang til vækst. Vi har behov for at stræbe efter noget, at være på vej til noget mere. Ellers dør vi indefra. Vi er ikke skabt til at stå stille og være passive. Der er et potentiale i os, som længes efter at blive forløst. Helt basalt består vi af vibrerende energi, og vi har det bedst, når energien er i bevægelse. Når vi engagerer os i noget, kommer der flow i energien. Det kan vi mærke som en indre gejst, en følelse af glæde og inspiration, som når vi er optaget af at gøre vores drømme til virkelighed.

Krisetider får mange mennesker til at være mindre risikovillige og fokuserer mere på at tilpasse sig. Man kan hurtigt vænne sig til at holde igen, til ikke at stille krav, hverken til sig selv eller til andre. Men vi kan ikke manifestere vores drømme ved at holde lav profil. Vi trives ikke på vågeblus i længden. Vi er nødt til at komme ud af busken eller op af hullet.

Intention, Vision og en notesbog 

For at kickstarte realiseringen af dine drømme, må du starte med at række ud efter dit mål via en klar vision. Samtidig må du formulere din drøm som en klar intention. Ligesom vi f.eks. har behov for at have en adresse og et kort (eller en GPS), for at kunne nå frem til vores destination. Så har vi tilsvarende behov for en tydelig intention (adresse) og en klar vision (billede) for at kunne nå vores mål. Notesbogen skal bruges til at fastholde dine  tanker og visioner.

Lad os komme igang

Først må du blive meget bevidst om selve drømmen. Den skal være formuleret som en klar og positiv intention, hvor du også gør dig klart hvorfor du ønsker drømmen realiseret. Hvad vil det give dig til din personlige vækst? Derved tænder du for dine positive følelser, som hjælper dig undervejs med at realisere drømmen.

En klar vision 

Det næste skridt er at skabe en meget detaljeret og klar vision af drømmen. Du lukker dine øjne og forestiller dig, visualiser for dit indre blik, hvordan din drøm vil kunne realiseres, og hvordan det vil se ud, når du er nået i mål. Sørg for at din visualisering er så detaljeret og inspirerende som muligt, og genafspil filmen igen og igen. Skriv dit “manuskript eller storyboard” i din notesbog. Du kan f.eks. forestille dig, hvordan sollyset og varmen kan få de drømme, som ligger som frø i dig, til at spire og gro, så de udvikler sig og bærer frugt.

At hvile i den man er

Det er meget vigtigt at finde balancen imellem at række ud og at være tilfreds. Vi kan sagtens værdsætte det vi har, hvile i os selv og have tålmodighed, samtidig med at vi forfølger visionen og drømmen. Visionen handler om hvor vi ønsker at bevæge os hen, men det betyder ikke, at vi ser ned på det vi har eller er. For dermed kan vi igen udløse den paradokse intention. Så nøglen er at lære at nyde det, der er, og lade det være ok, hvor du er lige nu. Men vær samtidig meget nærværende med og bevidst om at holde visionen foran dig hele tiden, så du holder øje med, hvor du er på vej hen. I en travl hverdag bliver ens vision nemt opslugt af livet. Vi føler ikke, at vi har tiden til at pleje det mentale fokus. Men det er en farlig prioritering, for vi risikerer at miste vores drømme eller visioner. 

Hvordan i praksis?

Personlig vil jeg anbefale, at du skriver din intention og din vision ned i din notesbog, og at du også forsøger at skitsere din vision som et manuskript eller et storyboard. Dernæst skal du afsætter tid til at visualisere og meditere over din vision, så du dagligt bruger lidt tid på at se den foran dig som et lille stykke film. Hold øjne og ører åbne. For når du sender din vision ud som en intention, vil den hjælp, som du har brug for til at realisere dine drømme, komme til dig. Men den kan komme på en helt anden måde og fra en helt anden side, end du forestiller dig det. Så vær åben for at tage imod de muligheder, som der vil åbne sig for dig.

Læs mit næste indlæg om Taknemmelighed som skabende kraft for at få succes.

Endelig kan jeg anbefale dig at melde dig til mit kursus Energibevidsthed. Her arbejder du med hvordan du kan synkronisere din energi med dine drømme. Du lærer hvordan du ikke bør gøre og hvad du skal gøre for at bringe dig selv ind i energiflowet. Du kan finde en kursusbeskrivelse her  eller du kan downloade en pdf brochure ved et klik på billedet til højre.

Bevidsthed om formålet
Fordi forandring er muligt, opleves det ikke altid som en gevinst. Dine medarbejdere skal motiveres, og derfor skal de kunne se eller forstå formålet, og gevinsten på sigt. Derfor skal du sparre med din egen leder om, hvad det overordnede formål med forandringen er, så du er klædt på. Jo stærkere formålet er, jo lettere kan du motivere dine folk.

Omstændighederne
Det kræver ressourer at implementere noget nyt, selvom målet er at spare på sigt. Det er vigtigt at selve implementeringen også bliver en succes. Tiden skal være moden og folk skal modnes til forandringer. Forsøg at forhandle om både ressourcer og tidshorizont, så det virker mere overkommeligt for dine medarbejdere, og reducerer stress og modstand.

Byg på samarbejde
Ansvaret ligger måske hos dig, men alle i dit område kommer til at bære forandringsbyrden. Måske skal du først vinde de stærkeste for sagen. Lad ikke dit retfærdighedsgen komme i vejen for en den bedste strategi. Du ved godt, hvem der agerer uformel leder i dit område, og om du har vedkommende med dig. Det kan blive nødvendigt med lobbyarbejde. Har du mandat til det?

Skab en brændende platform
Den naturlige modstand mod forandring kan vendes til motivation. Her hjælper det at kunne tydeliggøre, hvad manglende forandring vil kunne have af konsekvenser på sigt. Ved at fokusere på, hvad der er på spil, skaber du en brændende platform. Det skal være mere attraktivt at forandre sig, end at lade være.

Belønning
Lederskab handler om at hjælpe sine folk med at nå deres mål og få dækket relevante interesser. Forandring drives lettere frem af fordele, af at medarbejdere kan se deres egne interesser blive tilgodeset på en eller anden måde. Hvad har virksomheden at byde på? 

Risikovilje
Vær bevidst om, hvor du kan risikere at køre ting i hegnet. Tag de nødvendige forholdsregler. Diskuter eventuelle risici med din egen leder og hvordan de skal håndteres eller helt undgås.

Initiativ og Handling
Ghandi sagde: “Du må være den forandring, som du ønsker at se”. Som leder må du gå forrest som eksempel og yde din del. Så vil dine medarbejdere være mere motiverede for at følge dig. Det er i både din egen og din leders interesse, at du fremstår troværdigt.

Rummelighed overfor kritik
Du bliver ikke altid populær på at ville lave forandringer. Men du bliver heller ikke en succes ved at undgå relevante forandringer for fredens skyld. De medarbejdere, som i først omgang har modstand mod forandringen, kan pludselig vende om og kritisere dig for dit manglende lederskab. Uanset hvad, vil du sikkert blive udsat for kritik. Som leder må du lære at rumme kritik og gøre det, som du finder rigtigt på lang sigt.

Fejre sejre
Forandringer trækker veksler på alle involverede. Derfor skal sejrene fejres for at opretholde gejsten. Det giver energi og holder folk motiveret, så de er kommittet hele vejen igennem processen.

Set forhindringer i rette ramme
Under forandringsforløb kan man opleve forhindringer eller nederlag. Hvis det sker, er det vigtigt at få talt om det, og få sat erfaringen i rette perspektiv. Modgang kan nemt føre til tvivl, hvorfor det er vigtigt at styre fokus og orientere sig imod gevinsten ved fortsat at arbejde for forandringen.

Det var Rosenthal og Jacobson, som skabte opmærksomhed og debat, da de i 1966 publicerede deres banebrydende studie, som senere er blevet kendt som Pygmalion effekten. (Pygmalion myten ligger også til grund for G. B. Shaws teaterstykke ‘Pygmalion’, hvor Gentleman Henry Higgins har et væddemål med sin ven om, hvorvidt han kan forvandle blomsterpigen Eliza Doolittle til en fin dame.)

Rosenthal og Jacobson’s studie blev gennemført på en grundskole. Samtlige elever blev intelligenstestet. Derefter valgte man ved randomisering tilfældige elever ud til at være “særlig begavet” og gav deres navne til læreren. Ved årets slutning blev eleverne testet igen. De elever, som læreren var blevet briefet om som “særlig begavet” viste en signifikant større forbedring af deres præstation end de, som ikke var iblandt de udvalgte. Rosenthal og Jacobson konkluderede deraf, at en lærers forventninger kunne påvirke en skoleelevs intellektuelle færdigheder.

Studiet var kontroversielt, blev forsidestof på New York Times, og blev bl.a. kritiseret for sit design. Det blev efterprøvet og diskuteret, og konklusionen blev modificeret: At en lærers forventninger måske nok ikke kunne påvirke elevens IQ direkte. Men at elevens præstation og motivation i høj grad blev påvirket. Det centrale i konklusion forblev: At en lærers forventninger kan have både positiv og negativ indflydelse på elevers indlæring og kompetenceudvikling.

Sociologisk betydning

Siden er vi blevet mere bevidste om, at Pygmalion effekten faktisk har en meget omfattende sociologisk betydning, og at den spiller ind i alle vores daglige interaktioner. Vi skal derfor være meget bevidste om, hvilke forventninger, vi signalerer og hvilken energi vi udstråler når vi er i samspil med andre mennesker. For andre kunne meget vel leve op til det, som vi (tildels ubevidst) forventer af dem (so it better be good!). Det er en svimlende tanke, at vi derigennem dagligt har en mulighed for at være med til at højne det samlede kompetenceniveau.

Hvad handler forventninger typisk om?

I hverdagen handler vores forventninger om, at vi tager vare på vores mål og om vores værdier. Samtidig afspejler vores forventninger i vid udstrækning de holdninger, som vi har, og hvad vi er overbeviste om er sandt. Hvis andre gør og siger, som vi forventer (og tænker), oplever vi, at vi bliver mødt. Hvis de overgår vores forventninger, bliver vi måske glædelig overrasket. Når vores værdier og holdninger bliver spejlet, føler vi, at vi bliver mødt, for vi bliver bekræftet og anerkendt. Vores energiniveau er positivt, stiger måske, og det mærker vi som velbehag, måske endda glæde.

Men hvad sker der, hvis andre ikke lever op til vores forventninger? Vi mærker som regel omgående, at energiniveauet falder. I visse tilfælde kan vi ligefrem føle os drænet for energi, og konstatere, at vi bliver ked af det, føler os utrygge, eller føler os magtesløse.

Dilemma: At dyrke positive forventninger og rumme skuffelser

Det er nemt nok at tilslutte sig ideen om altid at have positive forventninger, hvis vi får dem indfriet og derfor bliver glade for gevinsten på performance området. Det er straks en større udfordring at skulle rumme skuffelsen, hvis den anden ikke lever op til ens (tårn)-høje forventninger. For når vores energi bliver drænet, er der risiko for, at vi falder tilbage til de typiske reaktioner fra reptilhjernen.

Enten reagerer vi udad, mobiliserer vores vrede (energi) og går i gang med at rette på den anden. Det giver konflikter, hvor den anden svarer igen eller trækker sig. Eller vi reagerer indad, hvor vi selv trækker os og måske afviser den anden, som ikke aner, hvad “forbrydelsen” består i. På et splitsekund er vi i gang med at skabe en negativ Pygmalion effekt.  Hvis vores positive forventninger derimod primært har med vores eget umiddelbare behov at gøre, er vi på vildspor.

Der findes et 3. respons (uden egofiksering)

For at anvende Pygmalion effekten konstruktivt, skal vi anerkende, at vores positive forventninger er et tilbud om interesse og et krav, som forpligter den anden til at vokse med udfordringen, men for vedkommendes egen skyld. Det betyder, at vi ikke har fået retten til at dømme den anden, hvis han ikke lever op til vores forventning, eller måske ligefrem afviser den. 

Et konkret eksempel

Som forældre elsker vi vores børn, og vi hylder de positive forventninger til dem. Dermed stiller vi (i kærlighedens navn) et krav til dem om udvikling. Det er ikke alle kravene, som vores børn kan eller vil efterleve. Muligvis vil de angribe os, fordi vi stiller kravene, men det giver os stadig ikke ret til at dømme dem. Måske skal vi overveje, om kravet alligevel udspringer af vores eget egobehov eller om der er et højere formål. På sjæleplan er vi forpligtet til at elske dem ubetinget, selvom jeg fuldt ud anerkender, og af egen erfaring ved, at det kan være en udfordring!

Pygmalion effekt på godt og ondt

På NLP Selvledelse sættes der fokus på hvordan vores sind fungerer, og hvordan vi bringer vores personlige indre virkelighedsbillede i spil i forhold til verden udenfor. Vi lærer at udfordre os selv og opnå større selvbevidsthed og egen ansvarlighed.

På kursus i Energibevidsthed lærer man at bearbejde sin personlige energitilstand ved forskellige fysiske og mentale øvelser. Man bliver udfordret ved at ens personlige indre virkelighedsbillede her bliver sat i forhold til et mere abstrakt men energetisk langt større virkelighedsbillede. Og man lærer hvordan man bruger bevidsthedn herom til at være mere energetisk tilstede i hverdagen.