Mathilde Feldstedt http://www.feldstedt.dk Wed, 18 Nov 2015 12:49:47 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=288 Stupid Mexicanhttp://www.feldstedt.dk/metaforer/stupid-mexican/ http://www.feldstedt.dk/metaforer/stupid-mexican/#comments Wed, 18 Nov 2015 02:10:43 +0000 http://www.feldstedt.dk/?p=1146 Vi lever i et præstationssamfund hvor produktivitet er et helligt mantra. Netop derfor er det vigtigt, at et menneske ikke er en Human Doing, men en Human Being. Vi må ikke glemme at være til, og det er hvad Stupid Mexican metaforen handler om. En amerikansk forretningsmand stod på molen i en mexicansk fiskerlandsby. En … Læs videre Stupid Mexican

The post Stupid Mexican appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
Vi lever i et præstationssamfund hvor produktivitet er et helligt mantra. Netop derfor er det vigtigt, at et menneske ikke er en Human Doing, men en Human Being. Vi må ikke glemme at være til, og det er hvad Stupid Mexican metaforen handler om.

En amerikansk forretningsmand stod på molen i en mexicansk fiskerlandsby. En lille båd med kun én fisker ombord lagde til. I båden lå nogle store tunfisk.

Amerikaneren komplimenterede mexicaneren for kvaliteten af hans fisk og spurgte hvor længe han havde været om at fange dem.

”Ikke ret længe” svarede mexicaneren.

Derpå spurgte amerikaneren, hvorfor han ikke blev ude på havet noget længere, så han kunne fange flere fisk.

Mexicaneren svarede at han havde nok til at tilfredsstille sin families umiddelbare behov.

”Jamen, hvordan tilbringer du så resten af din tid?” spurgte amerikaneren.

Mexicaneren svarede: ”Jeg sover længe, fisker lidt, leger med mine børn, holder siesta med min kone, og hver aften slentrer jeg en tur ind til landsbyen, hvor jeg drikker lidt vin og spiller guitar med mine Amigos. Jeg lever skam et fuldt og travlt liv, señor.”

Amerikaneren fnøs. ”Jeg har studeret MBA på Harvard, og jeg kan hjælpe dig. Du skulle bruge noget mere tid på at fiske, og med det du tjener, kunne du købe en større båd. Med det du ville tjene med en større båd kunne du købe flere både. Til sidst ville du have en hel flåde af fiskerbåde. I stedet for at sælge din fangst til en mellemhandler, ville du sælge direkte til industrien. Og før eller senere ville du være i stand til at åbne din egen fiskekonservesfabrik. Du ville kontrollere produktet, både forarbejdningen og distributionen. Du ville være nødt til at forlade denne lille fiskerlandsby ved havet og flytte til Mexico City. Senere ville du flytte til LA og derefter til New York. Herfra ville du så kontrollere hele dit fiskeriimperium.”

”Jamen, señor, ” spurgte mexicaneren, ”hvor længe vil det tage?”

”Femten – tyve år” svarede amerikaneren.

”Men, hvad så, señor?”

Amerikaneren lo, og sagde, at nu kom det bedste af det hele.

”Når tiden er inde, vil du sælge virksomhedens aktier, og blive meget rig.

Du vil tjene millioner.”

”Millioner, señor, Men hvad så?”

”Så vil du kunne trække dig tilbage” sagde amerikaneren. ”Du vil kunne flytte til en lille fiskerlandsby ved kysten, hvor du kunne sove længe, fiske lidt, lege med ungerne, holde siesta med din kone, slentre en tur ind til landsbyen om aftenen, drikke lidt vin og spille guitar med dine amigos.”

The post Stupid Mexican appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
http://www.feldstedt.dk/metaforer/stupid-mexican/feed/ 0
Are you a Human Doing?http://www.feldstedt.dk/artikler/are-you-a-human-doing/ http://www.feldstedt.dk/artikler/are-you-a-human-doing/#comments Wed, 18 Nov 2015 00:43:25 +0000 http://www.feldstedt.dk/?p=1140 Som NLPist og coach har jeg mange års træning i at høre hvordan mennesker tænker inklusive deres forudsætninger, antagelser og holdninger. Det gælder også vores politikere og deres indre  verdensbilleder, som jeg kigger efter i deres sproglige sømme. Og jeg er tiltagende indigneret over den snigende politiske diskurs, hvorfor jeg er hoppet til tasterne med et lille opråb. De seneste 2 år har flere politikere f.eks. udtalt sig: “Det er … Læs videre Are you a Human Doing?

The post Are you a Human Doing? appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
Som NLPist og coach har jeg mange års træning i at høre hvordan mennesker tænker inklusive deres forudsætninger, antagelser og holdninger. Det gælder også vores politikere og deres indre  verdensbilleder, som jeg kigger efter i deres sproglige sømme. Og jeg er tiltagende indigneret over den snigende politiske diskurs, hvorfor jeg er hoppet til tasterne med et lille opråb.

De seneste 2 år har flere politikere f.eks. udtalt sig: “Det er vigtigt, at de unge kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet, for vi har brug for dem.” Det lyder vel som sund fornuft? Men udsagnet indeholder en forudsætning  og en politisk tankemodel, at disse unge er produktionsenheder (ressourcer), som samfundet skal have sat i gang med at arbejde for sin egen skyld.  Væk med sabbat året, path finding, modning, eller selvbestemmelse. For det handler ikke om hvilket liv vi som borgere ønsker at skabe for os selv. Det er først og fremmest samfundets behov det handler om.

For 2 uger siden bragte TV2News igen et eksempel på dette aparte politiker verdensbillede: “Det er et samfundsproblem at småbørns forældre i stigende grad vælger nedsat arbejdstid, for det går ud over produktiviteten i samfundet.” Igen en forudsætning om at vi som borgere svigter velfærdssamfundets hamsterhjul ved at træffe egne valg for hvordan vi vil leve vores liv.

Hvad er det for et velfærdssamfund, hvor politikere ikke kan få øje på at fremtiden kan få gavn af børns trivsel og respektere det hvis forældre ønsker at være mere med i deres børns liv og selv  præge og opdrage dem?  Eller hvor borgernes egne meninger om hvad der repræsenterer livskvalitet for dem skal desavoueres, også hvis det sker for borgernes egen regning?

Dilemmaet er, at velfærdssamfundet i sin nuværende form kun kan eksistere under forudsætning af produktiviteten konstant øges. På engelsk kalder man et menneske for en Human Being. Er den politiske diskurs, at vi skal gøres til Human Doings for at man kan bevare velfærden? Kan man stadig kalde det velfærd, hvis det betyder, at man tager samfundets borgere som gidsler? Og er det civil ulydighed, hvis borgerne trodser det politiske budskab og selv vælger, hvad deres liv skal indeholde?

Den danske velfærdsmodel er blevet en hellig ko, som er blevet så forædt, så velfærd er blevet et spørgsmål om økonomi. Samtidig er den udsultet når vi efterspørger emotionel energi i form af nærhed, omsorg og service. Den mentale energi drejer sig kun om hvordan modellen kan holdes uforandret  og med millimeter nøjagtig lighed. Den åndelige  energi handler om at omfordele velfærd på en måde, som man politisk kan enes om er retfærdigt. Men er retfærdighed for enhver pris det samme som at have en vision for fremtidens velfærd?

Hvis vi ikke selv er opmærksom og vælger hvad vores liv skal indeholde, så er der mange andre kræfter, som bestemmer det for os. Vores autopilot disponerer os til at blive samfundets hamstere.

Kurset i Energibevidsthed handler om at få mere energi ind i sit liv. Det handler om at få mere viljestyrke og bruge den rigtigt, og om at lære at give slip i alt det, som du alligevel ikke er herre over. Men også om at fokusere på og bringe det i spil, som giver dig liv og energi og om at bruge sin viljestyrke til at flyttet det, som du kan gøre noget ved.

Læs metaforen Stupid Mexican, som handler om at være en Human Being.

The post Are you a Human Doing? appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
http://www.feldstedt.dk/artikler/are-you-a-human-doing/feed/ 0
Opgave eller relationsorienterethttp://www.feldstedt.dk/artikler/opgave-eller-relationsorienteret/ http://www.feldstedt.dk/artikler/opgave-eller-relationsorienteret/#comments Fri, 14 Aug 2015 23:06:05 +0000 http://www.feldstedt.dk/?p=1136 Til dagligt indgår vi alle i forskellige relationer og vi har alle daglige opgaver, som vi skal løse. Så hvorfor skelne imellem om man er mere opgave orienteret eller mere relations orienteret? Fordi vores forskellige orientering ofte giver konflikter i hverdagen. Mange konflikter, samarbejdsproblemer og misforståelser opstår fordi vi er tilbøjelige til at polariserer os i hhv den … Læs videre Opgave eller relationsorienteret

The post Opgave eller relationsorienteret appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
Til dagligt indgår vi alle i forskellige relationer og vi har alle daglige opgaver, som vi skal løse. Så hvorfor skelne imellem om man er mere opgave orienteret eller mere relations orienteret? Fordi vores forskellige orientering ofte giver konflikter i hverdagen.

Mange konflikter, samarbejdsproblemer og misforståelser opstår fordi vi er tilbøjelige til at polariserer os i hhv den ene eller anden ende af dette kontinuum. Undersøgelser har vist at omkring 35% af os har præference for primært at have fokus på opgaverne og omkring 65% af os lægger mest vægt på at relationerne skal tages hånd om først.

Den ene orientering er ikke mere rigtig end den anden, for vi har behov for begge, både for at opbygge fællesskaber og for at få tingene gjort. Og netop derfor er det så vigtigt, at vi erkender vores egen præference, for at vi bedre kan holde vores egen tilbøjelighed lidt i ave og for at tage højde for andres fortrukne tilbøjelighed.

Jeg har haft mange coaching klienter, som var udfordret i deres samarbejde med en kollega, en leder eller en medarbejder. Og det viser sig meget ofte, at vedkommende person i sine handlinger ser ud til at have præference for den modsatte orientering end min klient har. Lad mig give nogle eksempler:

1. En meget opgave orienteret leder, som har fået udstukket et mål om effektivisering. Men han kan ikke få sine medarbejdere, som er mere relations orienterede med sig. De går fejl af hinanden, hans ledelse kritiseres og begge begynder at låse sig i faste positioner. Indtil lederen endelig opsøger en coach.

2. En relations orienteret medarbejder, som har et behov for at blive anerkendt. Hun scanner sine omgivelser for feedback og fejlfortolker derfor sin opgave orienterede leder. Hun overbeviser sig selv om at lederen er utilfreds og nok vil af med hende men håber at hun selv siger op.

3. En opgave orienteret leder, som sidder i en ledelsesgruppe, hvor projekter diskuteres og prioriteres. Andre ledere i gruppen er mere relations orienterede. Hvor min klient trives med stærke faglige diskussioner, opfatter de andre i gruppen de samme diskussioner som personlige angreb og konflikter.

I alle 3 eksempler fejlfortolker parterne hinanden og samarbejdet bliver farvet heraf. Vi falder alle sammen i den fælde, at vi hallucinerer at andre mennesker tænker og føler ligesom vi selv og derfor fejlfortolker vi hinandens intentioner bagved den andens handlinger eller mangel på samme.

Er du mere opgave eller relationsorienteret?

De fleste vil sikkert mene, at det er forskelligt afhængig af hvilken kontekst de befinder dig i, om det f.eks. er på arbejde eller det er privat. Men selvom vi kan flytte os afhængig af konteksten, så vil vi stadig have en større præference for den ene eller den anden ende af spektret.

Som allerede påpeget ved eksemplerne kan vores præference give os en del vanskeligheder i vores samarbejde med andre. En opgave orienteret person er ofte mindre tålmodig og bliver nemt rastløs ved at være tilstede uden at der sker fremdrift. Og den relations orienterede har typisk et behov for nærhed og bekræftelse og på en måde, som den opgave orienterede ikke kan matche, fordi hun ikke selv har behovet. Dette farver i høj grad deres respektive opfattelse af diskussioner og konflikter.

Den opgave orienterede holder sine følelser mere adskilt fra opgaverne. Hun har det derfor fint med en heftig faglig diskussion og oplever det som en kilde til inspiration og kreativitet. For hende er det stimulans til en udvidet forståelse af det emne man diskuterer. For den relations orienterede virker det langt mere farligt, fordi han som regel har sine følelser med i det han gør. Derfor kan han opleve heftige diskussioner som personlige angreb, og ikke mindst fordi den opgave orienterede har en mere direkte facon, som kan virke aggressiv på den relations orienterede. Således kan en diskussion, som starter ud som berigende faglig sparring udvikle sig i en gradvis mere negativ retning, hvor den bliver personlig og bremser samarbejdet, fordi tilliden til hinanden tabes undervejs. Når tilliden forsvinder begynder fordomme som regel at indfinde sig pga vores naturlige tendens til at retfærdiggøre os overfor os selv. Hvis vores ego ikke kan få succes, så går det efter at få ret, selvom det er en Pyrrhus sejr.

Hvad skal vi gøre ved det?

Vi må starte med at styrke vores egen balance. Jo mere fleksibel og bevægelig vi selv er, jo lettere kan vi få det til at spille sammen med andre, uanset hvor lidt bevægelige de måtte være. En god egen balance sikrer også, at vi er mindre tilbøjelige til at gå i forsvar, og i stedet oprigtigt kan engagere os i hinandens behov.

Det er her coachen  kan komme ind som wall-breaker. Som en mægler eller fascilitator, som kan udfordre parternes indre verdensbilleder, så der kan skabes plads til en udvidelse af kompetencerne. Ofte er en af barrierne at man har identificeret sig meget stærkt med sin foretrukne orientering og derfor har fået tunnelsyn. Man ser ikke længere det der sker, men det, som bekræfter ens fordomme.

Hvis parterne skal lære at samarbejde på en mere dynamisk og respektfuld facon, skal de lære at stille spørgsmål til hinanden, og vel at mærke spørgsmål, som har til formål at styrke begges refleksion. Det vil typisk være coachings spørgsmål som sikrer at man afklarer hvilke forudsætninger, antagelser og interesser man hver især har, og hvilke ideer til løsninger der er. Ligesom de har  behov for at være tålmodige og forholde sig anerkendende og respektfulde. Men det er selvfølgelig ikke noget alle bare lige gør uden hjælp.

Det kan være en leder eller kollega, som hjælper. Men det vigtigste at tage fat hurtig fordi det gør det lettere at løse situationen. Venter man kan situationen køre fast og det bliver svært at få visket tavlen ren .

Telefon coaching er nemt og fleksibelt

Hurtig hjælp udefra kan nemt lade sig gøre med telefon coaching. Jeg har gode erfaringer med at coache pr. telefon. Selv klienter, som initialt har været forbeholdne overfor telecoaching har været positivt overrasket og har tilkendegivet, at de ikke savner at mødes fysisk.

Telefon coaching har mange fordele. Det er hurtigt tilgængeligt når dit behov er mest aktuelt. Du behøver ikke først finde en dag i kalenderen hvor du kan afsætte tid først eller sidst på dagen. Du sparer både tid og transport og du har mange flere coaches at vælge imellem. Flere af mine telefon klienter fortæller, at de tager flere noter imens de bliver coachet. Samtidig kan de bedre koncentrere sig om at reflektere over mine spørgsmål når de sidder alene uden at coachen ser på imens. Endelig giver telefon coaching mulighed for hyppigere men kortere sessioner, hvilket faktisk gør coaching mere effektivt.

Du kan læse mere om 1-1 coaching og telefon coaching på mit website.

Og om mine kurser i målrettet NLP Coaching.

The post Opgave eller relationsorienteret appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
http://www.feldstedt.dk/artikler/opgave-eller-relationsorienteret/feed/ 0
Nyhedsmail August 2015http://www.feldstedt.dk/nyheder/nyhedsmail-august-2015/ http://www.feldstedt.dk/nyheder/nyhedsmail-august-2015/#comments Sun, 09 Aug 2015 11:14:45 +0000 http://www.feldstedt.dk/?p=1102 Hvordan ved man at man har behov for et kursus i personlig udvikling? Ofte har man i et stykke tid fornemmet, at man gerne ville håndtere forskellige situationer med kolleger, med ens leder eller medarbejder på en bedre måde, men man kan ikke rigtig regne ud hvordan, og derfor fortsætter man i samme mønster og … Læs videre Nyhedsmail August 2015

The post Nyhedsmail August 2015 appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
Hvordan ved man at man har behov for et kursus i personlig udvikling?

Ofte har man i et stykke tid fornemmet, at man gerne ville håndtere forskellige situationer med kolleger, med ens leder eller medarbejder på en bedre måde, men man kan ikke rigtig regne ud hvordan, og derfor fortsætter man i samme mønster og får samme resultat. Svaret er, at der er behov for at skifte perspektiv, for at se sig selv udefra, for at sætte en ny og større ramme for sig selv. Vi er nu engang skruet sådan sammen, at vi nødigt kaster os ud i forandringer før vi har forstået hvad vi står i. Dernæst har vi brug for nogle værktøjer, som vi har tillid til vil virke. Så alt i alt mangler vi indsigt og et kompetenceløft. Tillad mig derfor at give en kort præsentation af mit kursusprogram i personlig udvikling.

Hvis du er en af de mange, som har haft gavn af NLP Selvledelse, så del mailen via de sociale medier, så andre også kan få gavn.

NLP Selvledelse: Her handler det om at blive herre over dig selv og ”CHEF i eget liv”. Du lærer om hvordan dine følelser hænger sammen med hvad der sker og med dine tanker om det der sker. At ændre på tingene er kun svært, fordi man ikke ved hvordan. Her lærer du hvordan du ændrer både dine tankevaner og dine adfærdsmønstre, så de bliver mere tidssvarende og effektive. Vi sætter fokus på hvordan du ser dig selv og hvordan du udvider dit eget perspektiv på dig selv, så du kan få plads til dig selv og mere overskud i hverdagen. Og du lærer at rumme dine følelser og bruge dem konstruktivt i stedet for at forsøge at skille dig af med dem. For det sidste kan nemlig ikke lade sig gøre. Max 8 deltagere.

Kurset er et 3+2 dages internat på Sauntehus Slotshotel alt inklusive og bliver afholdt 2 gange i efteråret. SL4: 26-28 august & 24-25 september og SL5: 4-6 november & 2-3 december.

NLP Coaching: Her lærer du hvordan du kommunikerer mere professionelt og resultatorienteret, så du får størst mulig gennemslagskraft. God kommunikation starter med at du træner dine lytteevner og din analytiske sans. Ellers hører du nemlig ikke hvad der skal udfordres og konfronteres, og det skal der til for at diskussionen bliver konstruktiv. Du lærer hvordan du bruge coachings værktøjet til at styrke samarbejdet når der er uenighed og modstand. Der er max plads til 4 deltagere på kurset, som er meget praksis orienteret med både video feedback og intensiv supervision. Vi diskuterer i plenum hvordan man bruger coachingsspørgsmål både strategisk og taktisk i sit samarbejde og sin ledelse. Man skal have været på NLP Selvledelse først.

Kurset er et 3+2 dages internat på Sauntehus Slothotel alt inklusive og det bliver afholdt 2 gange i efteråret. CO3: 2-4 september & 1-2 oktober og CO4: 11-13 november & 9-10 december.

Personlig Integration: På dette kursus lærer du hvordan du skaber mere ro og balance indvendigt. Indre uro handler om at vi har interne diskussioner med os selv og har svært ved at forene modsætninger, konfliktende værdier eller konfliktende holdninger. Du lærer og træner forskellige værktøjer til interne forhandlinger og til mægling. Du lærer også hvordan du med anerkendende sprogbrug kan udglatte andres indvendinger og derved gøre samarbejdet med dig selv og med andre mere glidende. Endelig lærer du hvordan du kan bruge små metaforer og positive affirmationer til at udvide andre menneskers perspektiver og derved understøtte forandringer. Man skal have været på NLP Selvledelse først. Max 8 deltagere.

Kurset er et 3+2 dages internat på Sauntehus Slothotel alt inklusive og det bliver afholdt 1 gang i efteråret PI2: 21-23 oktober & 19-20 november.

Assertiv Kommunikation: Det handler om at blive bedre til at sige til og fra, sætte grænser og tage konstruktivt imod kritik. Først lærer du hvordan du gennemskue de psykologiske spil og skjulte dagsordener, som findes på de fleste arbejdspladser og i vores privat sfære. Du lærer at stå ved dig selv og dine behov når andre overfuser dig. Og du lærer hvordan du kan tone dig selv ned når du har det med at blive for aggressiv. Igennem hele kurset øver vi de assertive værktøjer som du kan bruge for at respondere konstruktivt for at undgå at situationer spidser til og bliver vanskelige. Max 10 deltagere.

Kurset er et 2 dages internat på Sauntehus Slotshotel alt inklusive og det bliver afholdt 2 gange i efteråret. Ass4: 28-29 september og Ass5: 26-27 november.

Energibevidsthed: Dette kurset handler om hvordan du kommer ind i et bedre FLOW i din hverdag. Ved enkle bevidsthedsøvelser lærer du hvordan du vender negativ og stagnerende energi til positivt overskud og fremdrift. Vi kan ikke agere som vi helst vil når vi føler os drænet for energi. Derfor fokuserer vi især på hvordan du undgår at blive drænet og hvordan du bruger forskellige værktøjer til at opbygge energien, så du kan være proaktiv og agere ud fra et positivt energiniveau. Max 10 deltagere

Kurset er et 2 dages internat på Sauntehus Slotshotel alt inklusive og det bliver afholdt 1 gang i efteråret. EBV3: 29-30 oktober.

Du får et samlet overblik på kursuskalenderen. Desuden finder du en lang række inspirationsartikler og spontane tilkendegivelser fra tidligere kursister.

Hvis du beslutter dig for et kursus er det nemmeste at du tilmelde dig kurset direkte her fra hjemmesiden ved at udfylde tilmeldingsblanketten. Du modtager straks  en kvittering, som bliver fulgt op af en personlig email med bekræftelse om at du er tilmeldt kurset og om det videre forløb.

Jeg glæder mig til at assistere dig med dit ønske om personlig udvikling og ser frem til at møde dig.

Med venlig hilsen

Mathilde Feldstedt

The post Nyhedsmail August 2015 appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
http://www.feldstedt.dk/nyheder/nyhedsmail-august-2015/feed/ 0
Circular reasoninghttp://www.feldstedt.dk/metaforer/circular-reasoning/ http://www.feldstedt.dk/metaforer/circular-reasoning/#comments Wed, 05 Aug 2015 14:41:53 +0000 http://www.feldstedt.dk/?p=1095 Cirkular reasoning opstår, når vi begynder med konklusionen og underbygger den med beviser, som virker valide nok, men de er en konsekvens af konklusionen. Læg mærke til forudsætningerne i diskussioner og debatter og du vil opdage mange eksempler på cirkulære konklusioner, ligesom i denne metafor om vejret i indianerreservatet…… Efteråret nærmer sig og indianerne i reservatet spørger deres nye unge … Læs videre Circular reasoning

The post Circular reasoning appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
Cirkular reasoning opstår, når vi begynder med konklusionen og underbygger den med beviser, som virker valide nok, men de er en konsekvens af konklusionen. Læg mærke til forudsætningerne i diskussioner og debatter og du vil opdage mange eksempler på cirkulære konklusioner, ligesom i denne metafor om vejret i indianerreservatet……

Efteråret nærmer sig og indianerne i reservatet spørger deres nye unge høvding, om han forventer, at det vil blive en kold vinter. Høvdingen er imidlertid vokset op i den moderne verden og har derfor aldrig fået lært hvordan man tolker om den kommende vinter bliver mild eller kold. For at være på den sikre side beder han sin stamme om at samle træ og forberede til en kold vinter. Et par dage senere og nogle eftertanker ringer han til vejrtjenesten og spørger til dens forudsigelser for vinteren. Meteorologen svarer at han nok tror det vil blive en kold vinter. Så høvdingen beder sin stamme om at samle endnu mere træ til vinteren. Nogle uger senere henvender han sig igen til vejrtjenesten, som igen bekræfter ham i, at det ser ud til at blive en kold vinter. Og endnu engang beder høvdingen sin stamme om at samle hvert et stykke træ, som de kan finde.

Nogle uger senere ringer høvdingen igen til vejrtjenesten og spørger til den nyeste forudsigelse for vinter. Meteorologen svarer, at man nu forventer den koldeste vinter, som nogensinde er målt. Den unge høvdingen kan ikke tro det og spørger om han virkelig er sikker på det? Og meteorologen svarer, at det er man, for indianerne samler træ som vanvittige!

 

The post Circular reasoning appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
http://www.feldstedt.dk/metaforer/circular-reasoning/feed/ 0
The Availability Biashttp://www.feldstedt.dk/artikler/the-availability-bias/ http://www.feldstedt.dk/artikler/the-availability-bias/#comments Sun, 19 Jul 2015 17:00:35 +0000 http://www.feldstedt.dk/?p=892 Why most people rather use a wrong map instead of non at all. ”My Grandfather smoked 40 cigarettes a day for his whole life, and he lived to be 98 years. Smoking cannot be that bad”. ”My uncle never locks his doors, not even when going on a trip. He never was burgled”. Such words are … Læs videre The Availability Bias

The post The Availability Bias appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
Why most people rather use a wrong map instead of non at all.

”My Grandfather smoked 40 cigarettes a day for his whole life, and he lived to be 98 years. Smoking cannot be that bad”. ”My uncle never locks his doors, not even when going on a trip. He never was burgled”. Such words are usually spoken to prove something – and their source is a phenomenon called Availability Bias.

The trap is, that our map of the world tends to be biased by how easy we can come up with examples of our belief. This is of course ridiculous, because the reality is no different regardless of which scenarios we can imagine most easily.

Map is not the territory2

Due to The Availability Bias we walk through life with a biased map of the world, which distorts our internal risk figures. So we overestimate our risk of being subjected to an airplanecrash and we underestimate our risk of acquiring a life style diseases. Incidents, which are spectacular and are causing news headlines, are generally anticipated as more likely, whereas incidents, which are less visible or even silent in the public eye are also considered less likely by individuals. Our brain is much more responsive to dramatic events, which will prompt it to create more and deeper associations and therefore we better remember anything, which is more loud and out of the ordinary. In NLP terms we call this Anchoring or conditioning.

Further, this anchoring process is reinforced, if something is repeated often enough. So the memory becomes stronger and we become even more convinced, although the message or information does not even have to be true. It must just be repeated often enough, and very likely, it will build a nest in your brain. Another word for this biased process is ”Brainwash”, where one particular view takes presidence over any other.

There are enough examples: TV commercials, advertising, political campaigns, news stories, documentaries. Again and again we are subjected to information, where the validity of the data is difficult to verify, if we even bother. Most of the time we have the TV running in the background and thus are not even consciously aware of what is being fed to our brain, while we are busy doing other things. But your unconscious mind is usually very eager to learn, and thus it absorbs data without any kind of source critical mode in place.

The availability of data or lack of it is constantly influencing your decisions. We are prone to make decisions on the available data, not being cautious whether the available data are the most relevant or important at all. Again and again I encourage my clients and course participants to be more objectively aware of the rawdata. Because, if the quality or the relevance of the data is false or falsified, both their decision, and the chosen course of action is wrong and can even be detrimental.

It is like being in one city without a map, but finding a map of another city in your pocket. Would you rather use a wrong map instead of no map at all? Sorry if this example is obvious, it still is analogous though.

The post The Availability Bias appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
http://www.feldstedt.dk/artikler/the-availability-bias/feed/ 0
En daarlig forklaring er god nokhttp://www.feldstedt.dk/artikler/en-daarlig-forklaring-er-god-nok/ http://www.feldstedt.dk/artikler/en-daarlig-forklaring-er-god-nok/#comments Thu, 16 Jul 2015 12:54:50 +0000 http://www.feldstedt.dk/?p=880 Som sædvanligt er ferietiden også højsæson for vejarbejde. Så vi fletter og triller langsomt fremad i den modsatte kørebane. Hele vejen langs vejarbejdet bliver der skiltet: ”Vi reparerer motorvejen”. En åbenlyst og derfor fuldkommen overflødig information. Så hvorfor skilte med det? Men der faktisk en god forklaring på hvorfor en dårlig forklaring er god nok. I … Læs videre En daarlig forklaring er god nok

The post En daarlig forklaring er god nok appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
Som sædvanligt er ferietiden også højsæson for vejarbejde. Så vi fletter og triller langsomt fremad i den modsatte kørebane. Hele vejen langs vejarbejdet bliver der skiltet: ”Vi reparerer motorvejen”. En åbenlyst og derfor fuldkommen overflødig information. Så hvorfor skilte med det? Men der faktisk en god forklaring på hvorfor en dårlig forklaring er god nok.

I 1970erne foretog en Harvard psykolog et forsøg. På et bibliotek ventede hun indtil der havde dannet sig en kø foran kopimaskinen. Så henvendte hun sig til den forreste og spurgte: ”Undskyld mig, jeg har kun 5 sider, vil De lade mig komme foran?” Meget få gav hende lov til at springe køen over.

Så gentog hun forsøget, men gav en ny forklaring: ”Undskyld mig, jeg har kun 5 sider, og jeg har frygtelig travlt. Vil De lade mig komme foran?” Besynderligt nok tillod langt de fleste hende nu at komme foran. Det var åbenbart en god nok begrundelse AT HUN HAVDE TRAVLT.

Endnu mere pudsigt var det næste forsøg med følgende forklaring: ”Undskyld mig, jeg har kun 5 sider. Vil De lade mig komme foran, for jeg vil gerne lave nogle kopier?” I næsten alle tilfælde fik hun lov at komme foran, selvom alle de øvrige i køen stod der af nøjagtig den samme grund.

Konklusionen var, at vi kan opnå mere hensyn og forståelse fra andre, hvis vi giver dem en forklaring på vores anmodning. Men det er uden betydning om begrundelsen er meningsfuld eller ej.

Det ligger dybt i os mennesker, at vi gerne vil vide HVORFOR?? Men forklaringen ”Vi reparerer motorvejen” gør ikke nogen som helst forskel. Humlen ligger i stedet for i, at vi er blevet konditioneret, at vi skal have en forklaring før vi kan acceptere situationen som den er. Forklaringen bliver derved til en slags GATEKEEPER, som bestemmer om vi vil affinde os med situationen og tillade os selv at slappe af og falde til ro.

Prøv selv at lægge mærke til hvilken forskel det gør for din sjælefred, om du får en forklaring eller ej. Om du f.eks. blot får at vide, at ”dit fly er 3 timer forsinket”, eller om du får at vide, at ”dit fly er 3 timer forsinket på grund af en ekstra sikkerhedskontrol”. Det siger ikke så meget mere, men det er nok til at sikre en større ro iblandt de ventende passagerer.

Mennesker er HVORFOR besatte, og det er vigtigt at huske som leder. Hvis man ikke tilbyder sine medarbejdere en forklaring eller et rationale for at gøre en indsats, så bremser det motivationen. Det giver til gengæld ro på bagsmækken at man får en forklaring.

Tilsvarende oplever mange mennesker også, at de kan føle sig presset til at forklare sig af andres HVORFOR besathed. Det kan virke grænseoverskridende. Men her hjælper det så at vide, at selv en dårlig forklaring og en helt irrelevant information er brugbar i den situation.

Så brug fantasien på at finde på de mest sjove og muntre forklaringer, selvom de er dårlige. Og hav dernæst en sand fornøjelse ved at se den HVORFOR besatte modparts ansigt lægge sig i helt nye folder.

Ha’ en fortsat god ferie.

The post En daarlig forklaring er god nok appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
http://www.feldstedt.dk/artikler/en-daarlig-forklaring-er-god-nok/feed/ 0
Det forstaar jeg ikkehttp://www.feldstedt.dk/artikler/det-forstaar-jeg-ikke/ http://www.feldstedt.dk/artikler/det-forstaar-jeg-ikke/#comments Wed, 24 Sep 2014 20:49:19 +0000 http://www.feldstedt.dk/?p=815 Har du oplevet, at du orienterer en kollega eller medarbejder om noget, og du får følgende respons:  ”Det forstår jeg ikke….”. Og du tænker:  ”at det ikke kan være rigtigt?” Men du gør dig alligevel umage med at forklare én gang til? Måske  føler du dig samtidig provokeret og vil vide, hvad der er så svært at … Læs videre Det forstaar jeg ikke

The post Det forstaar jeg ikke appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
Har du oplevet, at du orienterer en kollega eller medarbejder om noget, og du får følgende respons:  ”Det forstår jeg ikke….”. Og du tænker:  ”at det ikke kan være rigtigt?” Men du gør dig alligevel umage med at forklare én gang til? Måske  føler du dig samtidig provokeret og vil vide, hvad der er så svært at forstå? Uanset hvordan du responderer  kommer du dog ingen vegne.  Men hvorfor ikke?

Fordi det ikke er et spørgsmål om at forstå, men om at acceptere. Det er en snedig og indirekte måde at blokere og forhale projekter og beslutninger på. Så længe man ikke kan forstå noget, kan ingen nemlig forvente, at man går i gang. Det er stadig til forhandling. Det er med andre ord et perfekt hjørnespark!

Jeg coacher en del ledere, som føler sig magtesløse, når deres medarbejdere trækker kortet ”DET FORSTÅR JEG IKKE”. For hvad siger eller gør man i disse situationer?

Peter er sådan en leder og hans ansvarsområde er at sørge for implementering af en ny IT løsning, som giver bedre overblik og hvor man kan spare manuelt arbejde. De timer man sparer skal så bruges på andre funktioner. Så ingen medarbejdere skal afskediges, men mange skal have nye opgaver og skal arbejde på helt nye måder. Det fører til mange argumenter og indvendinger, som Peter synes han skal tage sig af, for tryghed er vigtig, så han forklarer og forklarer uden at noget dog flytter sig.

Vi kan kun ændre os selv

Ovenstående situation bliver låst, men hvorfor? Som Peter ser det, er det fordi hans medarbejdere føler sig utrygge og mangler selvtillid. Samtidig ser han sig selv som hensynsfuld, empatisk og konsensus søgende. Han håber at please sine medarbejdere mod at de til gengæld vil please ham, at de vil være ligeså imødekommende, som har er villig til at være.

Da jeg udfordrer ham på, hvordan han vil konfrontere modstanden, svarer han, at han ikke vil ødelægge den gode stemning og ikke ser nogen grund til at skabe unødige konflikter. Jamen er stemningen da god? Nej selvfølgelig er den ikke det. Og konflikten har han faktisk allerede. Den har været der hele tiden. Peter nægter blot at erkende dette, fordi han er konfliktsky og bange for at miste kontrollen.

Men desværre,  jo længere tid der går før han tager fat i situationen, jo mere fastlåst bliver den, og jo mere udhuler Peter sin egen autoritet som leder.

Klar ansvarsfordeling

Som leder kan man male sig selv op i et hjørne ved at påtage sig et overansvar for sine medarbejderes følelser og psykiske velbefindende. Flere årtiers hyperfokus på psykisk arbejdsmiljø og samtidige ukritiske brug af ledelsesmålinger har ført til, at mange ledere er berøringsangste og nærmest påtager sig en rolle som  servicerende curlingforælder for deres medarbejdere. Det siger sig selv at det ikke fungerer. Vi skal i stedet  fokusere på at medarbejdere er voksne mennesker, som selv har et ansvar for og kompetencen til at håndtere egne følelser. Selvom følelser kan overvælde os ind imellem og der kan være ubehag, så giver det os ikke et alibi til at kapre offerrollen, tage virksomheden som gidsel og vinde hævd på privilegier og særbehandling.

At forstå og at acceptere

Det rationelle menneske bruger sin sunde fornuft til at beskytte sig selv ved f.eks at ville forstå en aftale eller kontrakt før vi indgår den og accepterer den. Men man kan ikke vende rationalet på hovedet. At fordi man har modvilje mod at acceptere en aktuel situation, så kan denne rulles tilbage blot fordi man ikke kan/vil forstå det. Alligevel lykkes det ofte for modvillige at låse situationen og sparke den til hjørne, hvis lederen er konsensus søgende, og især hvis han også er konfliktsky og ikke vil konfrontere. Det rigtige spørgsmål er: Kan du ikke forstå det, eller vil du ikke acceptere det?

Så selvom Peter gerne vil fortælle sig selv at hans medarbejdere er problemet, så er det egentlige problem hans egen angst for at konfrontere situationen og skabe et fælles kommitment. Peter forsøger faktisk i stedet den omvendte rækkefølge, at skabe et fællesskab for derved at undgå at tage konflikten.

Konfliktsky ledelse er dårlig ledelse

For mange ledere er det en eyeopener, at konfliktsky ledelse faktisk skaber flere konflikter. Når de ikke tør konfrontere og holde folk ansvarlig for holdninger og handlinger skaber dette et frit spillerum, hvor den gensidige respekt langsomt forsvinder og hvor primitive magtspil med forskellige skjulte dagsordener tager over. Det bliver et betændt miljø, og det bremser produktiviteten. De stærkeste rager til sig af privilegier og de svageste dukker sig eller obstruerer ved at blive passive og apatiske. Umiddelbar ser det ud til at man har en dårligt fungerende afdeling, og det har man sådan set også.

Men….. Fisk begynder altså at lugte ved hovedet!

Konfrontation giver færre konflikter

En leder skal have en vision for hvilken rollemodel han/hun ønsker at portrættere. Hun skal turde sætte en dagsorden, have holdninger og principper og samtidig med empati stimulere sine medarbejdere til at udvikle sig fagligt og personligt. Det kræver, at der både konfronteres og gives anerkendelse.

Alle mennesker har følelser. Vi kan ikke undvære følelser som engagement og nysgerrighed, og vi undgår næppe følelser som skuffelse eller nederlag. Hvis vi nægter at ville rumme og tage ansvar for vores egne følelser, så gør vi os selv inkompetente, og  samtidig bliver vi et nemt bytte for vores egen og andres manipulation. Vi må ikke give andre lov til at de bruger deres følelser for at tage os som gidsel. Og ingen lærer at tage eget ansvar, hvis andre tager det for dem.  Jo, vi må gerne vise medfølelse og hjælpe andre med at bearbejde deres følelser af angst eller bekymring, men vi må ikke forfalde til at fixe egne eller andres følelser ved at manipulere med virkeligheden.

Ikke at se virkeligheden som den er, er at stikke sig selv blår i øjnene. Selvom det kan være forbundet med ubehag eller sorg når virkeligheden ikke matcher ens drømme eller idealer, så er følelsen ikke problemet. Følelsen er et signal fra det ubevidste, som gør opmærksom på at det indre verdenskort er ude af sync med den ydre virkelighed. Følelsen beder os faktisk om at forholde os til den konkrete situation, som følelsen handler om. Det er ikke løsningen af lægge låg på følelsen eller at fixe den med et pleasure-drug.

Vi forsømmer at holde verdenskortet opdateret. Der er mange forhold i livet vi kan have modstand imod, men de er vilkår. Der er ret beset ingen anden mulighed end at slutte fred og acceptere situationen. F.eks. må vi acceptere andres til- eller fravalg, at vores børn bliver voksne, at vi selv bliver ældre og at verden forandrer sig. Jo længere vi sidder fast på vores modstand, jo mere lidelse får vi. Og lidelse er noget som virkelig får os til at ældes.

Selvfølgelig er der situationer, hvor vi kan forsøge at gøre vores indflydelse gældende, men det skal ske ved dialog, forhandling eller mægling, ikke ved afpresning.

Hvis du gerne vil lære at arbejde mere objektivt og konstruktivt med dine følelser og bruge dem som en indre guide, så tag et kig på mit kursus NLP Selvledelse. Her lærer du hvordan du bruger din hjerne og dine følelser på en måde, så det er til gavn for dig. Så det er dig, som har dine følelser, og ikke dine følelser, som har taget dig som gidsel.

The post Det forstaar jeg ikke appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
http://www.feldstedt.dk/artikler/det-forstaar-jeg-ikke/feed/ 0
Hans Petersens udtalelsehttp://www.feldstedt.dk/referencer/hans-petersens-udtalelse/ http://www.feldstedt.dk/referencer/hans-petersens-udtalelse/#comments Mon, 10 Mar 2014 10:29:14 +0000 http://feldstedt.kundeside.dk/?p=301 Hans Petersen, forsker hos H. Lundbeck A/S anbefaler Mathilde Feldstedt som coach og udtaler sig om sine erfaringer med hendes coaching og om sit udbytte ved at deltage i kurserne NLP Selvledelse og NLP Coaching. Hans lærte at have is i maven og styrke sin gennemslagskraft i en ekstremt stressende situation. Dear Sirs, As a client of Mathilde Feldstedt, I, … Læs videre Hans Petersens udtalelse

The post Hans Petersens udtalelse appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
Hans Petersen, forsker hos H. Lundbeck A/S anbefaler Mathilde Feldstedt som coach og udtaler sig om sine erfaringer med hendes coaching og om sit udbytte ved at deltage i kurserne NLP Selvledelse og NLP Coaching. Hans lærte at have is i maven og styrke sin gennemslagskraft i en ekstremt stressende situation.

Forsker Hans Petersen, H. Lundbeck A/S
Forsker Hans Petersen, H. Lundbeck A/S

Dear Sirs, As a client of Mathilde Feldstedt, I, Hans Petersen of H. Lundbeck A/S, hereby accept to be her reference with respect to her coaching style and abilities. I acknowledge that ICF may contact me later for further details about her as a coach. I was referred to Mathilde Feldstedt by a colleague through my network at H. Lundbeck A/S because I had a need for self development and self coaching. I learned more about Mathilde Feldstedt later during an intensive 4 x 2½ days training course. The course was fantastic and has been useful to me ever since.
My opinion about her questioning style is that Mathilde Feldstedt asks good questions. Her style is analytical and always challenging and questioning. She uses effective & powerful questions, does not let me beat around the bush, holds me responsible, keeps a neutral position during the coaching, and makes me aware of my own responsibilities.

My experience of Mathilde’s personality during the coaching is as one who is firm, friendly, direct, open, humorous, empathic and persistent. She helped me to become aware of my own thoughts, feelings, values and beliefs.

I can only highly recommend her as a coach!

Best regards
Hans Petersen
H.Lundbeck A/S

Hans Petersens udtalelse relaterer sig til en situation, hvor meget stod på spil for hans virksomhed. I forbindelse med H. Lundbeck A/S’ retssager om kopimedicin i USA var Hans Petersen indkaldt som vidne. Modpartens advokater var aggressive og meget ubehagelige og Hans Petersen følte sig personlig angrebet under de første retsmøder. Han bad derfor om at få en personlig coach.

Vi indøvede forskellige mentale teknikker til at bevare roen og holde hovedet koldt. Hans lærte også at dissociere, så han kunne distancere sig og lytte nøje efter hvilke fortolkninger advokaterne lagde ind i deres spørgsmål. Det gav ham overblik og gjorde det lettere for ham at svare med gennemslagskraft og ikke lade sig presse til at gå i forsvar.

Hans Petersens udtalelse indgik i 2005 som client statement i min ansøgning om akkreditering som Professional Certified Coach af International Coach Federation

The post Hans Petersens udtalelse appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
http://www.feldstedt.dk/referencer/hans-petersens-udtalelse/feed/ 0
NLP og Systemisk Psykologihttp://www.feldstedt.dk/nlp-artikler/nlp-og-systemisk-psykologi/ http://www.feldstedt.dk/nlp-artikler/nlp-og-systemisk-psykologi/#comments Mon, 03 Mar 2014 11:23:42 +0000 http://feldstedt.kundeside.dk/?p=80 NLP kom til Danmark i slut 1980erne. Der var mange psykologer, som tog afstand. Begrundelserne var mange; at NLP ikke sikrede en god nok bearbejdning af følelser, at NLP blev et quickfix, at det var et New Age modefænomen, at det var uvidenskabeligt. Men der var og er i dag også psykologer, som benytter NLP som nyttigt værktøj. Artiklen fokuserer på hvad forskellen og ligheden er imellem NLP og Systemisk Psykologi. … Læs videre NLP og Systemisk Psykologi

The post NLP og Systemisk Psykologi appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
NLP kom til Danmark i slut 1980erne. Der var mange psykologer, som tog afstand. Begrundelserne var mange; at NLP ikke sikrede en god nok bearbejdning af følelser, at NLP blev et quickfix, at det var et New Age modefænomen, at det var uvidenskabeligt. Men der var og er i dag også psykologer, som benytter NLP som nyttigt værktøj. Artiklen fokuserer på hvad forskellen og ligheden er imellem NLP og Systemisk Psykologi.

NLP tog sit afsæt inspireret af filosoffen, antropologen og kommunikations teoretikeren Gregory Bateson. Derfor er NLP som udgangspunkt næsten identisk med systemisk psykologi. Bateson så alt i verden som kommunikation og definerede det som skabelse og overførsel af information imellem levende systemer. Hans centrale ide er kontekst-begrebet; at intet fænomen kan forstås ud fra sig selv alene, men kun i sammenhæng med sin kontekst. Eller som jeg siger på mine kurser: Alt er sandt under sine egne forudsætninger.

Maturana udfordres af NLP

I forlængelse af Bateson’s ideer har den chilenske biolog Humberto Maturana beskæftiget sig med levende systemer som lukkede, selvskabende organisationer. Hans idé er, at ethvert biologiske system er selvskabende og selvbekræftende.

NLP udfordrer Maturana’s forudsætning, fordi mennesket kan træffe bevidste valg. Det er kun i mangel af en bedre og mere ressourcefuld strategi, at mennesket søger trygheden i lukkethed, men det sker på bekostning af udviklingen af dets eget iboende potentiale. Således beskriver Maturana’s idé mere et overlevelsesfænomen, som NLP ser som en begrænsning af individet. NLP’s fokus er i stedet hvordan man kan udvikle og optimere på succesfulde strategier.

Milano skolens spørgeteknik er forskellig fra NLP

Fra familie terapien har Milano skolen bidraget til den systemiske metode ved introduktion af spørgeteknikker, der baserer sig på neutralitet, nysgerrighed, hypotesedannelse, den cirkulær interview-metode, paradoks og modparadoks og en nuanceret og relativ forståelse af begrebet tid. At nutiden relaterer sig til fremtiden og ikke er afhængig af fortiden, er et systemisk koncept. Men historien om fortiden er med til at skabe perspektiver på fremtiden. Den systemiske metode er mere teoretisk forståelsesmæssigt orienteret, hvor NLP er mere orienteret mod handling. Med NLP behøver man ikke at forstå sin fortid for at kunne vælge en anden fremtid, end den man er blevet konditioneret til.

I NLP er fortiden nemlig kun interessant ved, at den afslører hvilke tanke- og adfærdsmønstre mennesket har programmeret eller konditioneret sig selv med. NLP fokuserer på, hvordan mennesket kan bryde disse gamle mønstre for at skabe fremtiden efter sit eget hoved og inspireret af andre forbilleder. NLP har derfor en langt mere fri og ikke-arvelig tilgang til menneskers udvikling, og betragter mønsterbrud som vejen til et udviklingsmæssigt kvantespring.

Kun de kloge er i besiddelse af ideer.

De fleste mennesker er besatte af ideer.

Mary Elizabeth Coleridge

Korzybski: “Kortet er ikke landskabet

I den systemiske metode lægges der meget stor vægt på at sproget repræsenterer vores opfattelse af virkeligheden. Gennem sproget skaber vi os selv og de relationer vi indgår i, og vi udtrykker vores egen virkelighed. Det er helt på linie med NLPs sprogmønstre, som også bygger på Korzybski’s princip om, at “kortet ikke er landskabet”.

NLP arbejder i flere planer, ikke kun sprogligt

NLP beskriver hvordan sindet arbejder med sansedata og hvordan mennesket skaber sit eget indre “verdenskort”, som er gemt i billeder, lyde, følelser, lugt- og smagsoplevelser og i vores sprog. NLP tager samtidig højde for at den indre opfattelse af virkeligheden ligger på 6 forskellige logiske abstraktions niveauer, hvorved mennesket også placerer sig selv i sin indre opfattelse af systemet.
Derved virker NLP mere direkte end Systemisk Psykologi, fordi man kan arbejde på mange flere facetter af klientens opfattelse af virkeligheden end blot sproget.

Så NLP rækker videre, fordi sproget kun er én af de interne repræsentationer, som skaber vores indre oplevelse af virkeligheden. I vores tankestrategier indgår også sekvenser af billeder, lyde og følelser, som er indre associationer koblet til tankerne. I NLP bruges hele paletten til at kommunikere til både det bevidste og direkte til det ubevidste sind. Ved at arbejde med alle repræsentationer får man mange flere muligheder for selv at gribe ind i sine egne tankestrategier og justere sin opfattelse af virkeligheden. Hvis en situation ikke kan forandres via sproget (tankerne), kan den angribes via de øvrige associationer. Derfor er NLP meget effektivt til personlig udvikling, coaching, og ledelse.

I forhold til Systemisk Psykologi har NLP meget at byde på, fordi man kan arbejde på mange flere facetter af menneskets opfattelse af virkeligheden end blot sproget.

The post NLP og Systemisk Psykologi appeared first on Mathilde Feldstedt.

]]>
http://www.feldstedt.dk/nlp-artikler/nlp-og-systemisk-psykologi/feed/ 0