Nyhedsmail August 2015

Hvordan ved man at man har behov for et kursus i personlig udvikling?

Ofte har man i et stykke tid fornemmet, at man gerne ville håndtere forskellige situationer med kolleger, med ens leder eller medarbejder på en bedre måde, men man kan ikke rigtig regne ud hvordan, og derfor fortsætter man i samme mønster og får samme resultat. Svaret er, at der er behov for at skifte perspektiv, for at se sig selv udefra, for at sætte en ny og større ramme for sig selv. Vi er nu engang skruet sådan sammen, at vi nødigt kaster os ud i forandringer før vi har forstået hvad vi står i. Dernæst har vi brug for nogle værktøjer, som vi har tillid til vil virke. Så alt i alt mangler vi indsigt og et kompetenceløft. Tillad mig derfor at give en kort præsentation af mit kursusprogram i personlig udvikling.

Hvis du er en af de mange, som har haft gavn af NLP Selvledelse, så del mailen via de sociale medier, så andre også kan få gavn.

NLP Selvledelse: Her handler det om at blive herre over dig selv og ”CHEF i eget liv”. Du lærer om hvordan dine følelser hænger sammen med hvad der sker og med dine tanker om det der sker. At ændre på tingene er kun svært, fordi man ikke ved hvordan. Her lærer du hvordan du ændrer både dine tankevaner og dine adfærdsmønstre, så de bliver mere tidssvarende og effektive. Vi sætter fokus på hvordan du ser dig selv og hvordan du udvider dit eget perspektiv på dig selv, så du kan få plads til dig selv og mere overskud i hverdagen. Og du lærer at rumme dine følelser og bruge dem konstruktivt i stedet for at forsøge at skille dig af med dem. For det sidste kan nemlig ikke lade sig gøre. Max 8 deltagere.

Kurset er et 3+2 dages internat på Sauntehus Slotshotel alt inklusive og bliver afholdt 2 gange i efteråret. SL4: 26-28 august & 24-25 september og SL5: 4-6 november & 2-3 december.

NLP Coaching: Her lærer du hvordan du kommunikerer mere professionelt og resultatorienteret, så du får størst mulig gennemslagskraft. God kommunikation starter med at du træner dine lytteevner og din analytiske sans. Ellers hører du nemlig ikke hvad der skal udfordres og konfronteres, og det skal der til for at diskussionen bliver konstruktiv. Du lærer hvordan du bruge coachings værktøjet til at styrke samarbejdet når der er uenighed og modstand. Der er max plads til 4 deltagere på kurset, som er meget praksis orienteret med både video feedback og intensiv supervision. Vi diskuterer i plenum hvordan man bruger coachingsspørgsmål både strategisk og taktisk i sit samarbejde og sin ledelse. Man skal have været på NLP Selvledelse først.

Kurset er et 3+2 dages internat på Sauntehus Slothotel alt inklusive og det bliver afholdt 2 gange i efteråret. CO3: 2-4 september & 1-2 oktober og CO4: 11-13 november & 9-10 december.

Personlig Integration: På dette kursus lærer du hvordan du skaber mere ro og balance indvendigt. Indre uro handler om at vi har interne diskussioner med os selv og har svært ved at forene modsætninger, konfliktende værdier eller konfliktende holdninger. Du lærer og træner forskellige værktøjer til interne forhandlinger og til mægling. Du lærer også hvordan du med anerkendende sprogbrug kan udglatte andres indvendinger og derved gøre samarbejdet med dig selv og med andre mere glidende. Endelig lærer du hvordan du kan bruge små metaforer og positive affirmationer til at udvide andre menneskers perspektiver og derved understøtte forandringer. Man skal have været på NLP Selvledelse først. Max 8 deltagere.

Kurset er et 3+2 dages internat på Sauntehus Slothotel alt inklusive og det bliver afholdt 1 gang i efteråret PI2: 21-23 oktober & 19-20 november.

Assertiv Kommunikation: Det handler om at blive bedre til at sige til og fra, sætte grænser og tage konstruktivt imod kritik. Først lærer du hvordan du gennemskue de psykologiske spil og skjulte dagsordener, som findes på de fleste arbejdspladser og i vores privat sfære. Du lærer at stå ved dig selv og dine behov når andre overfuser dig. Og du lærer hvordan du kan tone dig selv ned når du har det med at blive for aggressiv. Igennem hele kurset øver vi de assertive værktøjer som du kan bruge for at respondere konstruktivt for at undgå at situationer spidser til og bliver vanskelige. Max 10 deltagere.

Kurset er et 2 dages internat på Sauntehus Slotshotel alt inklusive og det bliver afholdt 2 gange i efteråret. Ass4: 28-29 september og Ass5: 26-27 november.

Energibevidsthed: Dette kurset handler om hvordan du kommer ind i et bedre FLOW i din hverdag. Ved enkle bevidsthedsøvelser lærer du hvordan du vender negativ og stagnerende energi til positivt overskud og fremdrift. Vi kan ikke agere som vi helst vil når vi føler os drænet for energi. Derfor fokuserer vi især på hvordan du undgår at blive drænet og hvordan du bruger forskellige værktøjer til at opbygge energien, så du kan være proaktiv og agere ud fra et positivt energiniveau. Max 10 deltagere

Kurset er et 2 dages internat på Sauntehus Slotshotel alt inklusive og det bliver afholdt 1 gang i efteråret. EBV3: 29-30 oktober.

Du får et samlet overblik på kursuskalenderen. Desuden finder du en lang række inspirationsartikler og spontane tilkendegivelser fra tidligere kursister.

Hvis du beslutter dig for et kursus er det nemmeste at du tilmelde dig kurset direkte her fra hjemmesiden ved at udfylde tilmeldingsblanketten. Du modtager straks  en kvittering, som bliver fulgt op af en personlig email med bekræftelse om at du er tilmeldt kurset og om det videre forløb.

Jeg glæder mig til at assistere dig med dit ønske om personlig udvikling og ser frem til at møde dig.

Med venlig hilsen

Mathilde Feldstedt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>