NLP tog sit afsæt inspireret af filosoffen, antropologen og kommunikations teoretikeren Gregory Bateson. Derfor er NLP som udgangspunkt næsten identisk med systemisk psykologi. Bateson så alt i verden som kommunikation. Det handlede om skabelse og overførsel af information imellem levende systemer. Hans centrale ide er kontekst-begrebet; at intet fænomen kan forstås ud fra sig selv alene, men kun i sammenhæng med sin kontekst. Eller sagt på min måde: Alt er kun sandt under sine egne forudsætninger.
Maturana udfordres af NLP
I forlængelse af Bateson’s ideer har den chilenske biolog Humberto Maturana beskæftiget sig med levende systemer som lukkede, selvskabende organisationer. Hans idé er, at ethvert biologiske system er selvskabende og selvbekræftende.
NLP udfordrer Maturana’s forudsætning, fordi mennesket kan træffe bevidste valg. Det er i mangel af en bedre og mere ressourcefuld strategi at mennesket søger trygheden i lukkethed, men på bekostning af udviklingen af menneskets eget iboende potentiale. Således beskriver Maturana’s idé mere et overlevelsesfænomen, som i høj grad må ses som en begrænsning af individet.
Milano skolens spørgeteknik forskellig fra NLP
Fra familie terapien har Milano skolen bidraget til den systemiske metode ved introduktion af spørgeteknikker, der baserer sig på neutralitet, nysgerrighed, hypotesedannelse, den cirkulær interview-metode, paradoks og modparadoks og en nuanceret og relativ forståelse af begrebet tid. Det er et systemisk koncept, at nutiden relaterer sig til fremtiden og ikke er afhængig af fortiden. Historien om fortiden kan være med til at skabe perspektiver på fremtiden.
I NLP er fortiden kun interessant ved at den afslører hvilke tanke- og adfærdsmønstre mennesket har programmeret sig selv med. NLP fokuserer på, hvordan mennesket kan bryde de gamle mønstre for at skabe fremtiden efter sit eget hoved, inspireret af andre menneskers forbillede.
Kun de kloge er i besiddelse af ideer.
De fleste mennesker er besatte af ideer.
Mary Elizabeth Coleridge
Korzybski: “Kortet er ikke landskabet”
I den systemiske metode lægges der meget stor vægt på at sproget repræsenterer vores opfattelse af virkeligheden. Gennem sproget skaber vi os selv og de relationer vi indgår i, og vi udtrykker vores egen virkelighed. Det er helt på linie med NLPs sprogmønstre, som også bygger på Korzybski’s princip om, at “kortet ikke er landskabet”.
NLP arbejder i flere repræsentationer, ikke kun sproget
NLP beskriver hvordan sindet arbejder med sansedata og mennesket skaber sit eget “verdenskort”, som gemmes i repræsentationer som billeder, lyde, følelser, lugt- og smagsoplevelser og sprog. NLP tager samtidig højde for at den indre opfattelse af virkeligheden ligger på 6 logiske abstraktionsniveauer, hvorved mennesket også placerer sig selv i sin indre opfattelse af systemet.
Derved virker NLP mere direkte end Systemisk Psykologi, fordi man kan arbejde på mange flere facetter af klientens opfattelse af virkeligheden end blot sproget.
Så NLP rækker videre, fordi sproget kun er én af de 4 interne repræsentationer, som skaber vores indre opfattelse af virkeligheden. I menneskers tankestrategier indgår også sekvenser af billeder, lyde og følelser, som er de indre associationer vi får i relation til tankerne. I NLP bruges alle alle repræsentationer for at kommunikere til både det bevidste og direkte til det ubevidste sind. Ved at arbejde med alle 4 repræsentationer får man mange flere muligheder for selv at gribe ind i sine egne tankestrategier og justere sin opfattelse af virkeligheden. Hvis en situation ikke kan forandres via tanken, kan strukturen ændres via modifikation af de øvrige associationer. Derfor er NLP et meget effektivt udgangspunkt til personlig udvikling, coaching, og ledelse.
