Viden om coaching
Hvornår opsøger man typisk en coach?
Behovet for coaching melder sig ofte, når man ikke lykkes med det, man gerne vil. Hvis man føler sig fanget i en personlig krise eller konfliktsituation. Mange klienter opsøger en coach for at få hjælp til løsning af et problem.
Coachens opgave er at hjælpe sin klient med at sætte mål, som både løser den aktuelle situation, og som samtidig giver klienten inspiration og glæde ved at arbejde sig hen imod et større mål.
Løsninger handler typisk om at komme væk fra den aktuelle situation. Men det forhindrer ikke, at man kan bringe sig selv i den samme situation igen senere. Coachen kan sikre, at man tager ved lære og bruger situationen som afsæt til personlig vækst og udvikling.
Hvad kan en coach bruges til?
Coachen er en samtale partner, som lytter åbent og professionel til én. Coachen reflekterer sammen med dig over din situation, over hvad du rent faktisk siger, og hvor du taler udenom uden selv at lægge mærke til det.
Coachen hjælper dig med at rydde op dine tankemønstre eller begrænsende holdninger.
En coach giver dig personlig sparring og feedback, taler dig ikke efter munden, men forholder sig professionelt til dig og din situation. Ved at stille dig reflekterende og konfronterende spørgsmål bliver du mere opmærksom på og bevidst om dine muligheder og om hvilke valg du skal træffe, for at opnå det, som du ønsker dig.
Bestil individuel én til én coaching.
We can’t solve problems by using the same kind of thinking
we used when we created them. Albert Einstein (1879-1955)
Kan coaching fremme din karriere?
Coaching kan sikre, at du bliver meget bevidst om dine mål og arbejder mere langsigtet og strategisk. Du bliver udfordret til at tænke “out of the box”, og din kreativitet bliver stimuleret ved anerkendende og udvidende spørgsmål.
Læs mere om Business (Executive?) Coaching.
Læs mere om Coaching Generelt.
Er coaching nødvendig til Personlig Branding?
Ja, absolut, hvis man vil gribe det professionelt an. Alle har jo i realiteten allerede et personligt brand. Så det er mere et spørgsmål om hvor mange der allerede kender til dit personlige brand. Og hvordan du udvider kendskabet i din målgruppe.
Personlig Branding handler om at identificere og definere sit personlig brand og dernæst vælge en kommunikations strategi, som gør at man bliver kendt for netop det, som er ens personlige brand.
At blive mere kendt har karrieremæssige fordele, men det forpligter også, både hvad angår at man skal leve op til sit brand, og man skal vedligeholde det. Derfor skal personlig branding være gennemtænkt. Man skal kende sit mål med det, have en langsigtet plan for det, følge en strategi og være vedholdende. Derfor er coaching en uundværlig hjælp.
Læs mere om Coaching i Personlig Branding
Læs også min Blog artikel om Personlig Branding


