Til dagligt indgår vi alle i forskellige relationer og vi har alle daglige opgaver, som vi skal løse. Så hvorfor skelne imellem om man er mere opgave orienteret eller mere relations orienteret? Fordi vores forskellige orientering ofte giver konflikter i hverdagen.

Mange konflikter, samarbejdsproblemer og misforståelser opstår fordi vi er tilbøjelige til at polariserer os i hhv den ene eller anden ende af dette kontinuum. Undersøgelser har vist at omkring 35% af os har præference for primært at have fokus på opgaverne og omkring 65% af os lægger mest vægt på at relationerne skal tages hånd om først.

Den ene orientering er ikke mere rigtig end den anden, for vi har behov for begge, både for at opbygge fællesskaber og for at få tingene gjort. Og netop derfor er det så vigtigt, at vi erkender vores egen præference, for at vi bedre kan holde vores egen tilbøjelighed lidt i ave og for at tage højde for andres fortrukne tilbøjelighed.

Jeg har haft mange coaching klienter, som var udfordret i deres samarbejde med en kollega, en leder eller en medarbejder. Og det viser sig meget ofte, at vedkommende person i sine handlinger ser ud til at have præference for den modsatte orientering end min klient har. Lad mig give nogle eksempler:

1. En meget opgave orienteret leder, som har fået udstukket et mål om effektivisering. Men han kan ikke få sine medarbejdere, som er mere relations orienterede med sig. De går fejl af hinanden, hans ledelse kritiseres og begge begynder at låse sig i faste positioner. Indtil lederen endelig opsøger en coach.

2. En relations orienteret medarbejder, som har et behov for at blive anerkendt. Hun scanner sine omgivelser for feedback og fejlfortolker derfor sin opgave orienterede leder. Hun overbeviser sig selv om at lederen er utilfreds og nok vil af med hende men håber at hun selv siger op.

3. En opgave orienteret leder, som sidder i en ledelsesgruppe, hvor projekter diskuteres og prioriteres. Andre ledere i gruppen er mere relations orienterede. Hvor min klient trives med stærke faglige diskussioner, opfatter de andre i gruppen de samme diskussioner som personlige angreb og konflikter.

I alle 3 eksempler fejlfortolker parterne hinanden og samarbejdet bliver farvet heraf. Vi falder alle sammen i den fælde, at vi hallucinerer at andre mennesker tænker og føler ligesom vi selv og derfor fejlfortolker vi hinandens intentioner bagved den andens handlinger eller mangel på samme.

Er du mere opgave eller relationsorienteret?

De fleste vil sikkert mene, at det er forskelligt afhængig af hvilken kontekst de befinder dig i, om det f.eks. er på arbejde eller det er privat. Men selvom vi kan flytte os afhængig af konteksten, så vil vi stadig have en større præference for den ene eller den anden ende af spektret.

Som allerede påpeget ved eksemplerne kan vores præference give os en del vanskeligheder i vores samarbejde med andre. En opgave orienteret person er ofte mindre tålmodig og bliver nemt rastløs ved at være tilstede uden at der sker fremdrift. Og den relations orienterede har typisk et behov for nærhed og bekræftelse og på en måde, som den opgave orienterede ikke kan matche, fordi hun ikke selv har behovet. Dette farver i høj grad deres respektive opfattelse af diskussioner og konflikter.

Den opgave orienterede holder sine følelser mere adskilt fra opgaverne. Hun har det derfor fint med en heftig faglig diskussion og oplever det som en kilde til inspiration og kreativitet. For hende er det stimulans til en udvidet forståelse af det emne man diskuterer. For den relations orienterede virker det langt mere farligt, fordi han som regel har sine følelser med i det han gør. Derfor kan han opleve heftige diskussioner som personlige angreb, og ikke mindst fordi den opgave orienterede har en mere direkte facon, som kan virke aggressiv på den relations orienterede. Således kan en diskussion, som starter ud som berigende faglig sparring udvikle sig i en gradvis mere negativ retning, hvor den bliver personlig og bremser samarbejdet, fordi tilliden til hinanden tabes undervejs. Når tilliden forsvinder begynder fordomme som regel at indfinde sig pga vores naturlige tendens til at retfærdiggøre os overfor os selv. Hvis vores ego ikke kan få succes, så går det efter at få ret, selvom det er en Pyrrhus sejr.

Hvad skal vi gøre ved det?

Vi må starte med at styrke vores egen balance. Jo mere fleksibel og bevægelig vi selv er, jo lettere kan vi få det til at spille sammen med andre, uanset hvor lidt bevægelige de måtte være. En god egen balance sikrer også, at vi er mindre tilbøjelige til at gå i forsvar, og i stedet oprigtigt kan engagere os i hinandens behov.

Det er her coachen  kan komme ind som wall-breaker. Som en mægler eller fascilitator, som kan udfordre parternes indre verdensbilleder, så der kan skabes plads til en udvidelse af kompetencerne. Ofte er en af barrierne at man har identificeret sig meget stærkt med sin foretrukne orientering og derfor har fået tunnelsyn. Man ser ikke længere det der sker, men det, som bekræfter ens fordomme.

Hvis parterne skal lære at samarbejde på en mere dynamisk og respektfuld facon, skal de lære at stille spørgsmål til hinanden, og vel at mærke spørgsmål, som har til formål at styrke begges refleksion. Det vil typisk være coachings spørgsmål som sikrer at man afklarer hvilke forudsætninger, antagelser og interesser man hver især har, og hvilke ideer til løsninger der er. Ligesom de har  behov for at være tålmodige og forholde sig anerkendende og respektfulde. Men det er selvfølgelig ikke noget alle bare lige gør uden hjælp.

Det kan være en leder eller kollega, som hjælper. Men det vigtigste at tage fat hurtig fordi det gør det lettere at løse situationen. Venter man kan situationen køre fast og det bliver svært at få visket tavlen ren .

Telefon coaching er nemt og fleksibelt

Hurtig hjælp udefra kan nemt lade sig gøre med telefon coaching. Jeg har gode erfaringer med at coache pr. telefon. Selv klienter, som initialt har været forbeholdne overfor telecoaching har været positivt overrasket og har tilkendegivet, at de ikke savner at mødes fysisk.

Telefon coaching har mange fordele. Det er hurtigt tilgængeligt når dit behov er mest aktuelt. Du behøver ikke først finde en dag i kalenderen hvor du kan afsætte tid først eller sidst på dagen. Du sparer både tid og transport og du har mange flere coaches at vælge imellem. Flere af mine telefon klienter fortæller, at de tager flere noter imens de bliver coachet. Samtidig kan de bedre koncentrere sig om at reflektere over mine spørgsmål når de sidder alene uden at coachen ser på imens. Endelig giver telefon coaching mulighed for hyppigere men kortere sessioner, hvilket faktisk gør coaching mere effektivt.

Du kan læse mere om 1-1 coaching og telefon coaching på mit website.

Og om mine kurser i målrettet NLP Coaching.