Som NLPist og coach har jeg mange års træning i at høre hvordan mennesker tænker inklusive deres forudsætninger, antagelser og holdninger. Det gælder også vores politikere og deres indre verdensbilleder, som jeg kigger efter i deres sproglige sømme. Og jeg er tiltagende indigneret over den snigende politiske diskurs, hvorfor jeg er hoppet til tasterne med et lille opråb.
Til dagligt indgår vi alle i forskellige relationer og vi har alle daglige opgaver, som vi skal løse. Så hvorfor skelne imellem om man er mere opgave orienteret eller mere relations orienteret? Fordi vores forskellige orientering ofte giver konflikter i hverdagen.
Why most people rather use a wrong map instead of non at all.
”My Grandfather smoked 40 cigarettes a day for his whole life, and he lived to be 98 years. Smoking cannot be that bad”. ”My uncle never locks his doors, not even when going on a trip. He never was burgled”. Such words are usually spoken to prove something – and their source is a phenomenon called Availability Bias.
Som sædvanligt er ferietiden også højsæson for vejarbejde. Så vi fletter og triller langsomt fremad i den modsatte kørebane. Hele vejen langs vejarbejdet bliver der skiltet: ”Vi reparerer motorvejen”. En åbenlyst og derfor fuldkommen overflødig information. Så hvorfor skilte med det? Men der faktisk en god forklaring på hvorfor en dårlig forklaring er god nok.
Har du oplevet, at du orienterer en kollega eller medarbejder om noget, og du får følgende respons: ”Det forstår jeg ikke….”. Og du tænker: ”at det ikke kan være rigtigt?” Men du gør dig alligevel umage med at forklare én gang til? Måske føler du dig samtidig provokeret og vil vide, hvad der er så svært at forstå? Uanset hvordan du responderer kommer du dog ingen vegne. Men hvorfor ikke?
Formålet med sociale arrangementer er at skabe samhørighed på arbejdet. Til at styre det praktiske arrangement nedsætter vi et udvalg af frivillige, som herefter går igang. Men hvad gør man, når udvalget kører fast i indbyrdes uenighed. Artiklen tager afsæt i Berlingske Business’ oplæg til ugens ledelses dilemma: konflikt og drama i julefrokostudvalget. Læs hvordan konsensusledelse giver konflikter.
De sidste 20 år har vi indrettet både arbejdslivet og samfundet med stadig mere omsorg og større fokus på trivsel og tryghed. Derfor vil det for mange lyde som lidt af et paradoks, at den seneste forskning indenfor psykologi konkluderer, at risikovilje gør dig glad. At vi bliver mere glade og tilfredse med tilværelsen ved at blive udfordret noget mere og ved at tolerere større uvished.
Har du masser du skal læse for at følge med? Hvordan husker du, hvad du læser? Hvor læser du mest effektivt? I et afsondret arbejdsværelse eller med din laptop på skødet i sofaen med TV’et kørende? Skal du tage højde for læringsstile, hjernebølger, døgnrytme eller fysiologi? Nye laese og studievaner viser sig at kunne optimere din opfattelsesevne og din genkaldelse. Læs mere
De sidste 15 år er selvansvarlighed og selvkritik blevet opfattet som et positivt udviklingstegn. Men nu hævder sociologen Rasmus Willig fra RUC, at det har en uheldige bagside for både den enkelte og for samfundet. Den 15.11.2013 bragte Berlingske Tidende et debatinterview mellem journalist Henrik Dannemand og Rasmus Willig. Artiklen her er mine konfronterende betragtning på interviewet og Willigs provokerende negative konklusioner.
Mange nytårsforsætter holder kun nogle få dage. Måske kan det derfor interessere dig, at det ikke er dig, som det er galt med. Det er din strategi som ikke duer! Læs om de 5 trin til succes med nytaarsforsaetter, som enhver strategi skal indeholde, for at du gør dine mål til virkelighed.