Har du svært ved at komme op om morgenen og tænker derfor, at du er B-menneske. Nogle hævder, at det er genetisk bestemt, men forskningen viser, at mange andre faktorer spiller ind, f.eks. årstidens lysmængde, livsvaner, alder, overbevisninger. Overbevisninger er meget stærke kræfter. Måske bruger du dem til at retfærdiggøre dig selv som B-menneske. Men ville du ændre det, hvis du kunne og vidste hvordan? Eller, hvordan trives du med at definere dig selv som B-menneske? Store områder af arbejdslivet er ikke just indrettet med hensyn til B-mennesker. Men du skal leve med konsekvensen af din egen selvopfattelse. Måske har du hidtil tænkt, at det var din skæbne?

Jeg er overbevist om, at man kan blive lige præcis det, som man ønsker at være. Det er primært et spørgsmål om personlig motivation, om at fokuserer på fordele og gevinster, og om at bruge en effektiv strategi til at gennemføre forandringen.

Jeg blev først A-menneske da jeg var i begyndelsen af 30’erne. Arbejdslivet var svært at forene med at holde fast i en opfattelse af mig selv som B-menneske. Der var ret beset mere fornuft i at lære at stå op fremfor at fortsætte med at slås med mig selv hver eneste morgen. Jeg kunne opnå daglige fordele, hvis jeg var villig til at ændre mit mønster. Men det krævede en vedholdende indsats, et langt mentalt tilløb og en del energi. Jeg var nemlig ikke bevidst om, at det også krævede en ny strategi.

Jeg faldt derfor tilbage i mit gamle mønster en del gange. Men ind imellem oplevede jeg også, at jeg faktisk fik mere energi af at komme tidligt op. Jeg fik ordnet ting, som jeg ellers ikke mente jeg havde tid til. De dage, hvor jeg var stået tidligt op, kom der også mere flow i mine opgaver. Gradvis fik jeg omvendt mig selv fra B- til A-menneske.

I dag nyder jeg at stå tidligt op og komme i gang, selv når det er weekend. Den tidlige morgenstund forbinder jeg med frisk energi og positive forventninger. Og i sommer månederne er denne fornemmelse af NY DAG helt unik og speciel. Det er faktisk det allerbedste tidspunkt på hele året, hvis du tænker på at skifte fra B til A.

Hvordan bliver man A-menneske?

Først er der et par overbevisninger, som skal flyttes. Derefter kræver det en effektiv strategi, som vi kommer til lige om lidt.

Overbevisning nummer 1: Man skal tidligt i seng, hvis man skal tidligt op. Man forudsætter, at man skal have sine sædvanlige timers søvn hver nat. I praksis går regnskabet dog kun op, hvis man falder hurtigt i søvn. De fleste har sikkert prøvet at rotere søvnløs på madrassen, efter at være gået tidligt i seng fordi de skulle tidligt op næste morgen. Bekymringen om, at man vil være træt næste dag, hvis man ikke snart falder i søvn, holder én vågen hele natten. Men det er faktisk svært at falde i søvn, hvis man ikke er søvnig, og hvis kroppen er vant til et andet sovemønster. Vores søvnbehov er heller ikke konstant. Det varierer med vores fysiske og mentale aktivitetsniveau, hvad vi spiser og drikker, hvad vi forventer eller spekulerer over, og endelig afhænger det også af lyset (årstiden).

Overbevisning nummer 2: Man skal lytte til sin krop og først gå i seng, når man er træt og ikke stå op før man vågner af sig selv. Forudsætningen er at kroppen ved bedst og skal have sin søvn. Studier viser imidlertid, at mange kan oparbejde et søvnbehov på 10-12 timer i døgnet, hvis de sover efter deres biologiske ur. Det bliver samlet til, at man sover en hel arbejdsdag væk om ugen. Desuden følger den biologiske rytme ikke med døgnets 24 timers, hvorfor der gradvis sker en forskydning af søvnmønsteret i forhold til døgnet. Man vender ganske enkelt op og ned på dag og nat. Et velkendt fænomen fra studentertiden eller fra spædbørn, som får lov at sove efter deres biologiske ur.

Begge metoder giver et suboptimalt søvnmønster, som ikke sikrer, at man er frisk og veloplagt og mest mulig effektiv i sin vågne periode.

Den optimale søvnstrategi

Er en kombination af de to metoder. Uden at være bevidste herom følger mange A-mennesker sikkert allerede strategien:

Man går i seng når man er søvnig, og kun og ikke før man er søvnig nok til også at falde i søvn. Måske læser man lidt i sengen, for kroppen har brug for en periode til at geare ned. Dertil er læsning er en velegnet aktivitet.

Man står altid op på det samme (tidlige?) tidspunkt hver morgen, uanset, hvor mange timers søvn man har fået. Hvis man skulle komme i søvnunderskud, vil kroppen tilkendegive dette ved træthed, som man løser ved at gå tidligere i seng den næste dag.

Man regulerer altid sit søvnbehov ved dagens slutning, men aldrig ved dagens begyndelse.

Biologisk udløses søvnen ved at hjernen sender hormoner ud, som sløver ens bevidsthed. Før dette kan ske, skal kroppen have en periode med lav aktivitet til at geare ned. Derfor bliver mange mennesker døsige eller falder i søvn når de ser TV, imens de læser, sidder foran computeren, eller kører bil (uheldigvis).

Kaffe, festivitas og fysisk aktivitet holder derimod kroppen oppe i gear, og man udskyder at kunne mærke sit behov for søvn. Faktisk doper man kroppen, så man ikke mærker, at man er træt.

Vedholdenhed

Hvis man igennem et par uger følger strategien med at stå op på samme tid hver dag, give sig selv tid til at geare ned sidst på dagen og gå i seng når man føler sig søvnig, vil man omprogrammere sit biologiske ur til A-menneske. Det indebærer i en overgangsperiode, at man kommer til at gå tidligt i seng i nogle dage, og at man har en del morgener, hvor man diskuterer med sig selv når vækkeuret ringer. Den diskussion lukker man, og gradvis vil ens søvnmønster ændre sig.

Hvis man har været vant til at sove til kl. 10-11, skal man ikke forvente at kunne flytte dette til kl. 5-6 på én gang. Det kræver en gradvis tilvænning, hvor man rykker det ½ time hver eller hveranden uge.

Gevinsten ved at omkode sig selv til A-menneske vil ofte betyde, at man sover op til 1½ time mindre pr. nat, samtidig med at man føler sig mere frisk og udhvilet når man vågner.

1½ time ekstra i døgnet

Det kan betyde, at der bliver tid til motion, til personlig pleje, til en rolig morgen, til refleksion, til at være rollemodel for sine børn, til at komme ordentlig ud af døren, til personlig udvikling, til fritidsliv, til familieliv eller til kæresteliv. Og det kan så smitte af og have betydning for andre områder af ens liv.

Jeg kan kun anbefale, at du omkoder ‘dit biologiske ur’ til A-menneske.

It is well to be up before daybreak,
for such habits contribute to health, wealth and wisdom. -Aristotle

Salmen ”Morgenstund har guld i mund” kender vi alle.
Den er skrevet Grundtvig og er fra 1853.