Har du masser du skal læse for at følge med? Hvordan husker du, hvad du læser? Hvor læser du mest effektivt? I et afsondret arbejdsværelse eller med din laptop på skødet i sofaen med TV’et kørende? Skal du tage højde for læringsstile, hjernebølger, døgnrytme eller fysiologi? Nye laese og studievaner viser sig at kunne optimere din opfattelsesevne og din genkaldelse. Inspirationen til artiklen fandt jeg i The New York Times. Jeg morede mig over, at jeg i min studietid af ren frustration og kedsomhed havde fundet på nye læse og studievaner, som nu er blevet anerkendt af den kognitive forskning. Du kan forøge din indlæring og hukommelse ved disse enkle metoder.

Det giver f.eks. bedre genkaldelse af stoffet hvis du læser flere forskellige steder i stedet for at holde sig til kun én fast læseplads. Det har også vist sig, at man husker bedre, hvis man inddrager flere indbyrdes relaterede emner på samme tid, og flere forskellige læringsmetoder sideløbende, i stedet for at fokusere alene og intenst på kun ét emne og én måde.

Dr. Robert A. Bjork, som er psykolog ved UCLA, siger dertil: ”Vi har kendt til disse mekanismer i en del år nu. Så det er forunderligt, at vores skoler ikke promoverer dem, eller at mennesker ikke af sig selv eksperimenterer noget mere. Man bruger gamle metoder, som er uden dokumenteret effekt.”

Det er f.eks. en gængs opfattelse, at undervisningen skal tilpasses børns læringsstil, fordi nogle er visuelle og andre er auditive. (Som NLP’er er dette interessant!) Men man finder næsten intet belæg for at dette gør en forskel hvis undervisningen er tilpas varieret, konkluderer et hold psykologer, som har reviewet den eksisterende forskning i tidskriftet “Psychological Science in the Public Interest”. ”Ideen om individuelle læringsstile er meget resistent i vores uddannelsessystem, men det kan ikke dokumenteres” har psykologerne konkluderet.

Læs allevegne og husk bedre

Psykologer har også opdaget at mange anbefalinger om studievaner er decideret forkerte. F.eks. anbefaler mange institutioner faste studierammer eller omgivelser, i læsesal eller arbejdsrum eller i et roligt hjørne af biblioteket. Men forskningen siger det stik modsatte. (Hermed er alle forældres bekymring blevet helt overflødig).

I et forsøg fra 1978 fandt psykologerne at et hold universitets studerende, som blev sat til at lære en liste på 40 gloser i flere forskellige rum var langt bedre til at huske dem, end et andet hold, som sad i samme rum under læreprocessen.  Senere forsøg har bekræftet denne observation for andre indlæringsopgaver.

”Hjernen skaber associationer imellem det, den studerer og den baggrunds sansning, som samtidig er tilstede hele tiden”, siger forfatterne. Det sker uanset om disse perceptioner er relevante, bevidste eller ej. Man kan sige, at Versailles traktaten farves af den baggrundsbelysning som studiemiljøet indeholder, eller af den grønne farve, som træet i gårdmiljøet leverer. Derved bringes hjernen til at skabe mange flere associationer til det samme materiale, som skulle føre til, at det huskes bedre.

”Vi antager, at informationen bliver mere righoldig, når konteksten omkring den bliver mere varieret, og at hjernens glemsomhed derved nedsættes” siger Dr. Bjork, som er medforfatter til eksperimentet.

Variation styrker indlæring

At bruge forskelligt studiemateriale i samme læringsproces – både gloser, læsning og fri tale af f.eks. et nyt sprog – ser ud til at give en mere righoldig påvirkning af hjernen, end hvis man fokuserer på kun én ting ad gangen. Dette bruges også af musikere, når de f.eks. blander forskellige øvelser som skalaer, musikstykker og rytmiske øvelser. Indlæring gøres mere effektfulde ved at bruge mange forskellige læringsmaterialer.

Personlige erfaringer

Mit medicinstudium i 1980’erne bestod af tusindvis af siders læsning. Der var meget at huske og det var frustrerede at tage noter, for det tog lang tid, jeg kedede mig og blev ukoncentreret. Løsningen blev, at jeg anskaffede mig en walkman, som kunne optage lyd, så jeg kunne indtale mine noter på kassettebånd. Når jeg trængte til et break fra bøgerne, tog jeg min walkman på ørerne og gik en tur eller foretog mig noget andet praktisk, hvor jeg kunne lytte til mine “noter” imens. Samvittigheden var i orden, og jeg kan bekræfte, at det resulterede i en meget effektiv indlæring.

Variationsmetoden

Fordelene ved variations metoden er bemærkelsesværdige: I et studie publiceret i Journal of Applied Cognitive Psychology beskriver Doug Rohrer og Kelli Taylor fra University of South Florida, at de underviste en gruppe 4. klasse elever i de 4 forskellige regnearter. Halvdelen af eleverne lærte først én regneart, som de dernæst trænede ved gentagne eksempler. Derefter fortsatte de på samme vis med de næste regnearter. Den anden halvdel lærte alle 4 regnearter først og fortsatte så med at øve sig ved blandede opgavesæt, som indeholdt alle 4 regnearter. Dagen efter fik alle elever en regneprøve. De elever, som havde øvet sig på blandede opgavesæt havde 77% rigtig. De som havde trænet én regneart ad gangen havde 38% rigtig. Eksperimentet er siden blevet gentaget med ældre elever og med voksne, og det viser de samme resultater.

”Når studerende ser en liste med opgaver af den samme slags, bliver deres opgaveløsning mere vanepræget, fordi de allerede kender strategien. Så de fordyber sig ikke tilsvarende i opgaven”, siger Dr. Rohrer. ”Med blandede opgavesæt er hver opgave forskellig, og eleven skal kunne vælge den rette regneart, ligesom de er nødt til ved regneprøven”. Ja, rutiner sænker vores præstation.

Disse erkendelser gælder ikke kun for regning, men også for æstetisk og intuitiv indlæring. I et forsøg publiceret i Psychology and Aging fandt forskerne at både studerende og pensionister var bedre i stand til at skelne imellem de kunstneriske stile af 12 ukendte malere efter at have studeret samtlige 12 malere i en blandet præsentation af værkerne fremfor at studere hver malers værker hver for sig.

”Det underminerer den gængse antagelse, at intensiv fordybelse er den bedste måde til at mestre en specifik gangre eller et kreativt arbejde”, siger Nate Kornell, som er psykolog ved Williams College og hovedforfatter til studiet. ”Det ser ud til at hjernen ubevidst opfanger dybere mønstre. Når man gennemser forskellige malerier opfatter hjernen også helhederne, hvad der er ens og hvad der er forskelligt ved dem”.

Det er ikke sådan, at cognitive forskere afviser, at dedikeret fordybelse kan give gode karakterer til eksamen. Deres fokus er på hvad der er mest effektivt. De fleste ved også, at sidste øjebliks koncentreret læsning, hvor hjernen bliver proppet, ikke giver gode langsigtede resultater. Psykolog Henry L Roedinger fra Washington University i St.Louis uddyber dette: “Ikke blot svigter genkaldelsen. Det er som om de aldrig har set det før”!

Forglemmelse gavner indlæring

Mange studier har dokumenteret, at såkaldt SPACING, hvor hjernen udsættes for en repetition af det indlærte 1 og 2 uger efter første præsentation, giver en så effektiv genkaldelse, så der ikke er behov for mere terperi. Man formoder, at hjernen genindlærer materialet når den præsenteres for det igen, og at det skaber flere og dybere associationer, hvorved læreprocessen bliver selvforstærkende, og læringen mere forankret.

”Antagelsen er, at forglemmelse faktisk understøtter indlæringen” siger Dr. Kornell. ”Når vi glemmer noget er vi i stand til at genlære det på et dybere niveau, når vi ser det igen”. Det er grunden til at kognitive forskere primært betragter prøver, tests og quizzer som meget effektfulde læringsværktøjer og ikke som nedgørende vurderingsværktøjer.

Selve processen, hvor man skal genkalde sig en viden er ikke som at tage en bog ned fra hylden. Når vi testes ændrer det tilsyneladende helt fundamentalt den måde informationen efterfølgende bliver organiseret og lagret på, så det fremover gør den lettere tilgængelig.

Dr. Roedinger og Jeffrey Karpicke har afprøvet effekten af tests som læringsværktøj. De lod universitets studerende læse en videnskabelig udredning med henblik på genkaldelse. Hvis de studerende læste udredningen fra start til slut i 2 lektioner efter hinanden og umiddelbart efter blev testet, var deres genkaldelse meget god. Men derefter begyndte de hurtigt at glemme indholdet.

Hvis de studerende kun læste indholdet i 1. lektion og derefter blev testet i 2. lektion, viste det sig, at de ved en efterfølgende test 2 dage senere klarede sig meget godt, og det skete ligeledes ved en ny test en hel uge senere.

Tests er “Desirable Difficulty”

På mine kurser bruger jeg også en slags test. Vi begynder både 2. og 3. kursusdag med at hver deltager får 5 min til at genkalde sig hvad der gjorde indtryk dagen før. Derpå bliver alle bedt om et bud til plenum, hvor vi endnu engang ser på implementering af det lærte i praksis. Jeg tror at blot denne lille øvelse er medvirkende til at kursusindholdet bliver mere effektivt forankret.

Desværre har mange mennesker stærkt negative associationer til tests. Det er ærgerligt, eftersom tests viser sig at være et af de stærkeste indlæringsværktøjer som findes. Man burde relancere brugen af tests og så brande dem mere positivt, siger Dr. Roedinger. Paradoksalt nok er det netop frustrationen ved tests, som presser hjernen, og som gør tests så effektfulde. Hvis noget er vanskeligt at huske, er det tilsvarende vanskeligt at glemme senere hen, en effekt, som forskerne kalder for ”Desirable difficulty”. Fra NLP ved vi, at jo stærkere følelser der er involveret, jo mere effektiv er ankringen. Og ubehag giver en stærkere ankring end velbehag. Så jo mere man sveder for det og skal knokler med det, jo stærkere vil indlæringen faktisk blive ankret.

Forslag til bedre læse- og studiemetoder

På basis af ovenstående og min viden om NLP og på grundlag af mine egne erfaringer præsenterer jeg her en liste med forslag, som du kan bruge som inspirtion til at udvide dine læse- og studievaner:

1. Skift imellem forskellige studie og læse omgivelser.
2. Brug forskellige indlæringsmetoder og brug forskelligt materiale.
3. Anvend audio-indlæring. Tag f.eks. lydbøger med på din Iphone imens du motionerer.
4. Brug audio-notater. Indtal dine noter på din telefon, og lyt til det imens du går tur med hunden.
5. Bliv medlem af en interessegruppe, læsekreds, linked-IN gruppe og del din viden.
6. Afsæt korte reflektions- og genkaldelses øvelser à la dem, jeg bruger på kurser.
7. Præsenter din viden for andre. Du lærer ved at lære fra sig.
8. Blog om din viden og lad andre få del i den.

Inspirationskilde: The New York Times – Forget what you know about good study habits by Benedict Carey, publ. sept 6, 2010.