De sidste 20 år har vi indrettet både arbejdslivet og samfundet med stadig mere omsorg og større fokus på trivsel og tryghed. Derfor vil det for mange lyde som lidt af et paradoks, at den seneste forskning indenfor psykologi konkluderer, at risikovilje gør dig glad. At vi bliver mere glade og tilfredse med tilværelsen ved at blive udfordret noget mere og ved at tolerere større uvished.

Måske genkender du den særlige fornemmelse af glæde og tilfredshed, efter at have løst en virkelig svær opgave, hvor du fik gang i alle dine kreative evner? Så selvom det lyder paradokst, så har vi faktisk behov for at kunne håndtere en vis utryghed og mere uvished omkring os, for at vi kan mærke en mere dyb og ægte glæde.

Vores paradoksale behov

På kurset NLP Selvledelse sætter vi bl.a. fokus på vores grundlæggende behov. Alle mennesker har de samme behov, og disse er sammensat parvist. Det mest interessante ved disse parvise behov er, at de er modsatrettede og derved tilsyneladende paradokse. Vi har f.eks. behov for tryghed, vished, sikkerhed, men vi har også behov for utryghed, uvished, udfordring. Vi trives, når vores modsatrettede behov er i en tilpas balance, og når vi samtidig føler os selvansvarlig og har kontrol over hvordan vi opnår denne balance. Ydre faktorer spiller selvfølgelig ind, og de kan være uden for vores kontrolsfære. Men vi har stadig mulighed for at kontrollere, hvordan vi vil respondere på de ydre omstændigheder. Vi kan stadig vælge at være selvansvarlig overfor vores indre tilstand, vælge at være risikovillig og have tillid til vores egne kompetencer.

I figuren viser den blå bjælke når tryghed og utryghed er i balance. Det er sjældent sådan tilfældet er, og det er måske heller ikke værd at tilstræbe. Vi trives allerbedst med den grønne bjælke, som jeg kalder Happy Unbalance, fordi vi her har overskud og rigeligt med tryghed, måske så rigeligt, at livet bliver for kedeligt. Det kan vi heldigvis nemt råde bod på ved at opsøge passende udfordringer. Men når vi oplever modstand eller angst, befinder vi os på den røde bjælke. Vores instinktive respons bliver ofte at arbejde på at få mere tryghed. Det gør vi typisk ved at forsøge at kontrollere de ydre rammer og være mindre risikovillige. Men det udarter sig nemt og får efterhånden karakter af tryghedsnarkomani. Vi holder gradvis op med at udfordre os selv, fordi vi føler os rigeligt udfordret i forvejen af vores egne indre demoner, bl.a. vores tanker om ikke at slå til, angst og usikkerhed.

Men det er ikke i balance, men i en slags Happy Unbalance, at vi faktisk trives allerbedst. Som coach ser jeg det som min opgave at hjælpe mine klienter med at konfrontere deres egne begrænsende tanker om sig selv, for derved at hjælpe dem til at skabe en tilstand af HAPPY UNBALANCE for sig selv. I dag “bekymrer” mennesker sig i stigende grad om glæde. Selv den formulering lyder i sig selv som et paradoks – “at bekymre sig om glæde”. I slipstrømmen hertil kommer der stadig flere feel-good produkter på markedet, og stadig mere selvhjælps litteratur. Det har også fået forskerne på banen, og de forsker nu i, hvad glæde er for noget.

Forskning i Glæde

Psykologerne Oishi og Diener fik 10.000 personer fra 48 lande til at rate hvad der var vigtigst i deres liv. Glæde kom ud som det højeste. Stadig mere forskning tyder da også på, at glæde ikke bare føles godt, men at glæden er vigtig for både ens psykisk og ens fysisk helbred. De fleste accepterer, at ægte glæde er mere end blot en rar følelse. Den kan måske nærmere beskrives som en slags indre ro eller fyldthed, selvom det også er kendt, at hvert menneske har sit eget individuelle set-point, som påvirkes af ens personlighed. Ja, positive hændelser kan give os et boost, men vi svinger tilbage til vores individuelle setpoint.  Ægte glæder varer længere end et kort FIX. Vi må tænke bredere end blot følelse. Vores oplevelse af glæde baserer sig på vores kognitive refleksion, vores sans for humor, vores næsetip og kvaliteten af vores ægteskab og vores relationer. Kun en brøkdel har egentlig at gøre med hvordan vi føler. Hovedparten er et resultat af vores mentale associationer, som når vi bearbejder vores forventninger og idealer, om vi accepterer vilkår, som vi alligevel ikke kan ændre, og utallige andre faktorer. Det betyder, at glæde er en sindstilstand, ikke en følelsestilstand, og som sådan kan den gøres til en strategisk målsætning.

Målsætning “Glæde”

Det er muligt at ændre vores oplevelse af glæde, uanset det aktuelle emotionelle setpoint, og uanset vores vaner, alle vores beslutninger eller hvordan vi tænker over vores liv. Et nyligt studie har afdækket hvilke vaner de mennesker har, som er mest glade for/i livet, og samtidig har det givet os en slags manual for, hvordan vi kan lære af og kopiere fra dem.

Det viser sig, at de aktiviteter, som indeholder en vis uvished, et vist ubehag eller som indebærer lidt ulejlighed, eller som tager hånd om en dårlig samvittighed, for mange mennesker bliver til de mest mindeværdige og glædesfyldte erfaringer i deres liv. Glade mennesker ser ud til i højere grad at engagere sig i en række vaner og gøremål, som virker counter-intuitive i forhold til lykke, altså virker ulykkelige.

Ægte belønning ligger bagom risikovilje

Virkelig glade mennesker synes at have en intuitiv fornemmelse for at vedvarende glæde ikke handler om ting man kan lide på kort sigt. Deres glæden får de via udfordringer og vækst, som ligger på den anden side af mange menneskers komfortzone. Men hvad får dem til at overskride komfortzonen? Svaret er lyst og nysgerrighed i første omgang, men dernæst også en positiv tilfredsstillelse. Glade mennesker er ganske enkelt mere nysgerrige. I et 2007 studie lod de 2 psychologer Kashdan og Steger fra Colorado, deltagerne føre dagbog i 21 dage. De, som jævnligt følte sig nysgerrige på en tilfældig dag, oplevede også den største tilfredshed med livet og engagerede sig i flest aktiviteter, som gav dem glæde. Selvom nysgerrighed egentlig er en tilstand, hvor man er uvidende og befinder sig i uvished og måske derfor er lidt anspændt. Når nysgerrighed driver os til at udforske noget nyt – sker det på bekostning af umiddelbar glæde. Studiet af Kashdan og Steger tyder på, at nysgerrige mennesker i højere grad vælger og accepterer ubehag og sårbarhed som den pris de betaler for glæde ved at blive stærkere og klogere. De bruger ubehaget til at booste deres oplevelse af glæde og skaber på den måde en større range.

Fordelen ved at se skoven men ikke træerne

En hyppig indvending imod at være glad i låget er, at man bliver urealistisk, at man bliver alt for godtroende eller for naiv. Og det er sandt, at glade mennesker grundlæggende er positivt forudindtaget. De er mere fokuseret på deres mål, mere åbne for nye ideer og nye mennesker og mere villige til at udfordre deres egne antagelser og opfattelser. Glade mennesker er også mindre detailorienterede og de ignorerer i højre grad andres modstand. Faktisk omgiver de sig med et filter, som sikrer dem mod at bliver suget ind i andre menneskers negative bekymringer. Tilsvarende viser det sig, at skeptiske eller pessimistiske mennesker er negativt forudindtaget, er mere bekymrede, og har mere fokuseret på risici. Og selvfølgelig vil der af og til være grund til skepsis, men kan man tænker sig til et selvopfyldende profeti? Er det mere vigtigt at få ret i sine bekymringer, end at få success? Bagved al modstand handler det jo om angst. Derfor og jævnfør figuren skal man huske at konfrontere sig selv og finde ud af hvad ens angst egentlig handler om. Ellers lukker man blot ned og udvider ikke sit råderum, sin komfortzone.

En ven (i nøden) at dele med

I en Gallup undersøgelse kom man frem til, at en væsentlig bestanddel af glæde var, at man havde en bedste ven at trække på, når livet var tough. Men en nyere undersøgelse konkluderer, at den største glæde er at være tilstede, når ting lykkes for andre. Ligeledes er der stor glæde forbundet med at andre er tilstede ved ens successer og at man bliver anerkendt af sine venner. Den opfattelse understøttes af Shelly Gable fra University California i Santa Barbara: Hvis partnerne i et romantiske forhold glemmer at tage del i den andens success, vil parret blive skilt. Tilsvarende, hvis parterne fejrer hinandens resultater og success, er de mere tilfredse og mere kommittet til deres forhold, og de oplever mere glæde og kærlighed igennem forholdet.Men har dette også betydning udenfor vores primære relationer? Hvorfor bliver vi glade ved at tage del i andres succes og opleve deres præstationer, når vi f.eks overværer sport, ser film sammen, går til koncert eller i teateret. Når en partner, ven eller kollega tager del i vores oplevelser hjælper det os til at få sat livet i perspektiv og reframe vores erfaring. Vi bliver lykkelige over at kunne dele oplevelser med andre, fordi vi erfarer livet mere involveret, og det føles rigere.

Alle følelser er gavnlige 

De psykologisk stærkeste personer har en indre fornemmelse for vigtigheden af at give slip i ting og komme videre. Det er ikke fordi de fornægter deres egne følelser eller fejer ting under gulvtæppet. Det handler nærmere om at de har en indre fornemmelse for, at følelser primært tjener som intern feedback – som en slags intern GPS eller radarsystem, hvis opgave det er at levere information fra det ubevidste om hvad der sker i vores sociale verden.Glade og proaktive mennesker lader sig ikke styre af ubehagelige eller negative følelser. De anerkender at alle følelser er en del af livet som det er her og nu. At man kommer ud for skuffelser eller nederlag, og at dette ikke er farligt, men blot er et signal om at blive bevidst, om at fokusere og mobilisere sin energi. Så de bruger selv vreden som en driver for at stå ved sig selv. Eller de bruger dårlig samvittighed som en reminder om, at de er i konflikt med deres egne forventninger og som intern motivation til sig selv.Denne lette mentale skiften imellem velbehag og ubehag, og evnen til at modificere sin adfærd for at matchen de krav, som opstår i situationen, bliver kaldt psykologisk fleksibilitet eller psykologisk spænstighed. Ligesom en fjeder, som bouncer tilbage, når den bliver trykket sammen eller spændt ud.

Og ligesom man træner sine muskler for at blive stærkere fysisk, skal ens psykologiske spænstighed også trænes, så man bliver stærkere til at håndtere følelsesmæssigt ubehag. I stedet for straks at distrahere sig selv fra følelsen eller få ondt af sig selv, kan man udforske følelsen, tillade den at være der, og opleve, at man faktisk ikke falder fra hinanden. Efterhånden vil ens evne til at kunne rumme negative følelser blive større, og man får mere tid til at være proaktiv i stedet for straks og altid at blive reaktiv.

Trivsel er en balance gang

Selv en ihærdig stræber må indrømme, at et liv uden mening er uden glæde, og dermed uden morskab. Glade mennesker forstår at plante små nydelser som en slags personlige belønninger, som et dejligt karbad, en aften foran tv-tossen, en weekendtur eller en lørdagstur i skoven i stedet for i fitness centeret. At nyde livet er et vigtigt og væsentligt element i et tilfredsstillende liv. Men hvis man primært fokuserer på aktiviteter, som giver velbehag her og nu, går man glip af den større gevinst ved at forfølge et større og ekspanderende formål. Og netop ekspansion er det formål, som får glade mennesker til at vælge ricici og opsøge forandringer – selv når de bliver udfordret og må ofre fornøjelsen på den korte bane.

Michael Steger og hans kolleger har fundet ud af hvordan glade mennesker skaber balance imellem glæde og formål. Som regel giver de køb på glæden her og nu, fordi deres formål eller mission som regel er forbundet med spænding, udfordring eller nysgerrighed. De forfølger deres ønske om fremdrift, fordi det betyder mest i sidste ende. Glade mennesker er mere villige til at ofre velbehaget på den korte bane imod at forfølge deres mål og muligheden for fremskridt på den lange bane.
Selvfølgelig vil jeg ikke påstå, at det er nemt at aflære et mønster, hvor man lader sig stoppe af sin tvivl, usikkerhed og angst. Det sker ikke overnight, men det er muligt at flytte sine egne grænser lidt ad gangen og træne sin egen spænstighed i at kunne udholde ubehag. Ikke sådan at forstå, at man skal være masochist, men blot så man ikke går i panik og handler overilet.

På før omtalte kursus i NLP Selvledelse lærer man hvordan man kommer tættere på sin angst og bliver mere fortrolig med sine vækfra værdier, så de ikke længere tager kontrollen fra én.

”Glæde er intet andet end et godt helbred og en dårlig hukommelse”. Albert Schweitzer