Go with the flock! Vi foretrækker fordragelighed og derfor bekræfter vi hinanden, ofte ved at vi kopierer hinandens kropssprog og tonefald. I NLP kalder vi det Rapport, når vi matcher hinanden. Vi vil gerne være på forstående fod med hinanden. Og hvis vi får en kollega tager vi os af vedkommende så hun hurtigt falder til i vores kultur med dets uskrevne regler. Vi gør det i en god mening, for at den nye ikke skal føle sig udenfor. Og vi gør det, så vores kultur og virkelighed ikke bliver ændret for meget.
Historien om den utilpassede abe handler om alle de antagelser og begrænsninger, som vi ikke længere kan se fordi vi har adapteret til dem.

I et dyrepsykologisk adfærdsstudie anbragte man 6 aber sammen i et stort bur. I midten af buret hang en klase bananer ned fra loftet. På gulvet under bananerne var der et plateau på et par trin, hvorfra aberne kunne nå bananerne.

Men trinnene var trykfølsomme, og var koblet til nogle kraftige vanddyser. Hvis én af aberne trådte på et trin, blev hele buret spulet med koldt vand, så alle aberne blev drivvåde. Imponerende hurtigt lærte aberne, at holde sig fra trinnene og acceptere at bananerne var udenfor rækkevidde. Gruppen etablerede hurtigt sociale spilleregler og de blev håndhævet af gruppen. Enhver individuel abe blev fysisk forhindret i at komme for tæt på trinnene.

Da mønsteret først var etableret, erstattede psykologerne den éne af aberne med en ny, Buz. Helt naturligt sigtede Buz straks efter bananerne, men før den kom tæt nok på, overfaldt resten af gruppen den og forhindrede den i det. Hurtigt lærte Buz spillereglerne, selvom den aldrig var blevet gennemvædet selv. Og da endnu en abe blev skiftet ud, var Buz den mest ivrige til at hævde reglerne overfor den nye abe.

Efterhånden blev alle de oprindelige 6 aber skiftet ud med nye aber. Gruppen lærte hurtigt hver ny abe, at trinnene var forbudt område. Til sidst havde ingen af de 6 aber i buret nogenside prøvet vandstrålerne, men de holdt sig til spillereglerne, for “sådan plejer vi at gøre”. Vanddyserne var i mellemtiden for længst blevet slukket for.

Endelig placerede psykologerne en større og stærkere abe i buret. En utilpasset abe, som ikke er autoritetstro og tør udfordre spillereglerne. Denne abe overruler gruppens anstrengelser, hopper op ad trinnene og får adgang til bananerne. De øvrige ser først på med frygt, men efter et stykke tid begynder de selv at teste trinnene og ændrer derefter deres gamle adfærdsmønster. Alle aberne udviklede sig til deres egen fordel på grund af en enkelt utilpasset abe.

(Kilde: Robert Dilts)

Refleksion: Hvordan finder vi balancen? Vi har brug for en kultur, som samler energien omkring en fælles tankegang og et fælles formål. Men vi skal samtidig undgå, at vaner og regler bliver rigide og bliver begrænsende for produktivitet og innovation.

Utilpassede aber er nødvendige, for at vi ikke stivner i vores gamle mønstre og vores kreativitet og innovation bliver udfordret. Det kræver en ledelse, som tør være åben for kritik og kan se værdien i at blive udfordret og få et modspil. På den måde kan man få et stort udbytte af en utilpasset abe iblandt sine medarbejdere.

Læs min artikel om budbringere og brokkehoveder: Don’t kill the Messenger.

Og læs min historie om “Survey Elephant”.