Danmark er et pleaser samfund. Vi har i 60 år praktiseret systematisk socialisering med tilpasning som helt centralt mål. Vi er også et samfund, hvor kun 7% af eleverne i en 7. klasse forestiller sig et liv som selvstændig. I Tyskland er det 14%. Jeg er født for tidligt og mine forældre var selvstændige. Så jeg fik ikke del i børne institutionens “socialiseringspakke”. Måske bevarede jeg derfor mit øje for det skæve perspektiv og er i dag et “ældre spektakel”.

Og måske derfor elsker jeg historien om Scurvey Elephant ……

Historien om Scurvy Elephant handler om den amerikanske forfatter Wayne Dyer. Wayne er netop begyndt i skole. En dag kommer han hjem og skynder sig ind til sin mor:

“What is a Scurvy Elephant, mom?” Moren siger, at hun ikke ved hvad det er. Hun har aldrig hørt det udtryk før, og hun spørger derfor Wayne, hvor han har hørt det.

“From my teacher; she spoke to the principal, and she said to him, that I was a Scurvy Elephant.”

Moren kan stadigvæk ikke få det til at give mening, så hun tager Wayne med hen på skolen for at undersøge hvad det handler om. Hun spørger læreren om udtrykket Scurvy Elephant, som Wayne havde hørt.

Læreren smiler: “No, Wayne got it totally wrong, I did not say he was a scurvy elephant; I said he was a Disturbing Element!”

Min pointen er, at verden (og især Danmark) har brug for flere “Scurvey Elephants”. For Wayne Dyer definerer en scurvy elephant som en IKKE HELT ALMINDELIG PERSON, som de fleste andre mennesker opfatter som lidt ude af trit med samfundet.

Jeg kan kun tilslutte mig Wayne Dyers synspunkt, at et samfund har brug for ikke helt almindelige mennesker, som tager det på sig, at sætte fokus på den lidt skæve vinkel. Lad os derfor trutte udenfor cirklen og udfordre rammerne ligesom Scurvey Elephant.