Du har lige brugt 3 ugers ferie på at komme ned i gear, både mentalt og fysisk, og du kan igen mærke dig selv og dine egne behov uden at have dårlig samvittighed. Og du vender tilbage til en overfyldt mailboks, en sms-tynget arbejdstelefon og kolleger, som allerede er i gang med at bygge stress op igen. Men du er i et gyldent øjeblik, til at stoppe op og se på dit arbejdsliv udefra. Vil du gøre som du plejer? Eller vil du proaktivt forebyg stress og skift gear?

Stress ligner mere og mere en folkesygdom

Som coach hjælper jeg stress sygemeldte. Karakteristisk for mange af mine klienter er, at de sætter en ære i at gøre et godt job og leve op til, hvad der forventes af dem. Forventningerne er dog sjældent afstemte. Mange stressramte bedriver en avanceret  tankelæsning, hvor de tolker, hvad andre forventer af dem. Og for at være på den sikre side, lægger de 10-25% oveni, så ingen vil kunne kritisere dem for noget som helst.

Men ambitionsniveauet hænger bare ikke sammen med tid og ressourcer. Mange dyrker tilmed et indre skræmmebillede for at holde sig selv til ilden. De forestiller sig alverdens konsekvenser ved at stoppe op og sætte niveauet ned eller sige fra. De ignorerer alle alarmklokker og bliver overrasket, når kroppen siger fra for dem. Men at gå ned med stress og blive sygemeldt er blot en indirekte måde at sige fra på, fordi man ikke i tide har levet op til sit eget ansvar for sig selv.

Det burde aldrig komme så vidt, at man som medarbejder vælger at gå ned med stress i stedet for at tage ansvar og sige stop. Som coach ville jeg gerne ind meget tidligere i forløbet. Men det kræver, at medarbejderen i højere grad selv er bevidste om at drage ansvarlig omsorg for sig selv.

Stress is nothing more than a socially
acceptable form of mental illness.
~Richard Carlson

At tage ansvar indebærer at man:

1. giver slip i at skulle være perfekt
2. lærer at tåle og arbejde med kritik
3. er bevidst om sine egne grænser og står ved dem
4. ikke manipulerer andre eller lader sig manipulere med
5. lærer at sige til og fra på en assertiv måde

Det bør være i både egen og virksomhedens interesse, at man forholder sig til virkeligheden som den er, og ikke til sit indre billede af den perfekte virkelighed som en måde at kompensere for et selvværdstema. Det koster alt for meget ikke at se realiteterne i øjnene. Hvis du har været på assertionstræning, skal du måske hive dine noter frem igen. Ellers kan du læse mere om Assertiv Kommunikation her på siden.

Tension is who you think you should be.
Relaxation is who you are.
– Chinese Proverb –

At forebygge Stress i tide

Et rigtigt godt tidspunkt at hanke op i sin egen forebyggelse er, når man netop er vendt tilbage efter ferien. Man er mere klar i hovedet, man har fået lidt distance til hverdagen, man kan bedre se sit job og sin hverdag udefra, og man har mere energi og overskud. Så forudsætningerne for at introducere nye principper og sundere rutiner i sit arbejdsliv og sit privatliv er langt bedre end på noget andet tidspunkt af året.

På jobbet er det vigtigt at starte langsomt op. Det giver plads til at lægge mærke til hvilke holdninger, principper eller rutiner man styrer efter eller lader sig styre af. Kan du f.eks. give dig selv lov til at være bagud de første par uger? Hvis ikke, hvorfor?

Har du en god metode til at sikre dig overblik og til at prioritere opgaverne? Hvis ikke, hvad forhindrer dig i at bruge tid på lige nu at etablere den. Der ligger sikkert opgaver nok, som skal prioriteres, så du straks kan teste din metode. Man kan også hente inspiration hos kolleger, som har en metode, som virker for dem.

Er du realistisk, når du skal estimere hvor mange ressourcer (tid) dine opgaver tager? Og tager du højde for at der altid kommer uforudsete hastesager ind over. Ellers får du nemlig aldrig arbejdsmængden, tid og ressourcer til at passe sammen.

Hvordan stopper du tidsrøverne, både dine indre og de udefra kommende?

Har du sikret, at dine overspringshandlinger er af en ordentlig kvalitet? Gode overspringshandlinger er nemlig perfekte til at forebygge hyperstress. Læs videre og få inspiration til gode overspringshandlinger.

Hyper Stress

Når mennesker vil (og føler de skal) præstere og performe på alle livets områder på én gang; på jobbet, i familien, i fritiden, og i vennekredsen, bliver livet til et lang præstationsræs. Følelsen af pres og jag og ikke at slå til gennemsyrer alle sfærer af livet og man har aldrig fri. Man er, ifølge stressforsker Einar B. Baldursson ved Aalborg Universitet, ramt af hyperstress. Og han tilføjer, at det bliver mere og mere almindeligt at lide af hyperstress.

Han mener, at hyperstress er en konsekvens af, at vores privatliv og arbejdsliv flyder sammen. Den teknologiske udvikling gør sit til at vi aldrig holder rigtig fri. Vi er PÅ hele tiden og vores liv bliver hele tiden målt og vejet, især af os selv og via de sociale medier også af andre. Læg dertil angsten for at gå glip af noget eller være fraværende på Facebook! Der er efterhånden intet sted, hvor vi giver os selv lov til at give slip, trække stikket ud og slukke for mobilen.

Hjernen har brug for variation for at restituere

For at forebygge hyperstress og tage vare om dig selv, skal du counter-stimulere din hjerne. Det vil sige, at hjernen skal stimuleres på en måde, som er markant anderledes, end den måde du bruger hjernen på dit arbejde. Har du et kreativt job kan en omgang sudoku være perfekt. Og har du et job med logik eller tal, skal du vælge et kreative input i stedet for. Det er vigtigt at gøre noget, så hjernen får brugt andre områder, også selvom du synes, at du ikke har tiden til det.

For hjernen er plastisk. Den former sig efter hvordan den bliver brugt. Langvarig og ensidig brug af hjernen vil bogstavelig talt reducere dens kapacitet til det halve! Dens effektivitet går ned, fordi den keder sig ved ensidigt brug. Så i realiteten kan du sagtens få tid til andet, fordi hjernen arbejder mere effektivt efter en omgang counter-stimulation, som kunne være en overspringshandling.

Stress is the trash of modern life –
we all generate it.
But if you don’t dispose of it properly,
it will pile up and overtake your life.
– Terri Guillemets –

Hjernen har også brug for motion

Hjernen har også brug for at du er fysisk aktiv, gerne med noget, som kræver koordinering af forskellige muskelgrupper, som f.eks. dans, svømning, gymnastik eller tennis. Det er langt mere stimulerende for hjernen end mere traditionel fitness, fordi flere muskelgrupper skal bruges sammen. Men det kan også være gå- eller cykelture eller en omgang græsslåning, som samtidig giver plads til at reflektere over dagens input, oplevelser eller erfaringer. Eller det kan være små fysiske koordinationsøvelser på kontoret.

There is more to life  than increasing its speed.
– Mohandas K. Gandhi

Hjernen har brug at geare ned

Hjernen udsender konstant elektricitet. Man har defineret 4 frekvensområder som relaterer sig til hvad hjernen er aktiv med. Almindelig dagsbevidsthed ligger på 15-40 hz (beta), let trance ligger på 8-14 hz (alfa), dyb trance ligger på 4-7 hz (theta) og dyb søvn ligger på 1-3 hz (delta). Når vi drømmer ligger vores hjernefrekvens omkring 7-8 hz. Kendetegnende for stress er at man ligger højt i beta og har meget svært ved at komme ned på lavere hjernefrekvens og når det lykkes har man svært ved at forblive der i længere tid. Så ens søvn er afbrudt og overfladisk, der er mange drømme, og man føler sig udmattet og træt, når man vågner.

Søvn og Meditation til forebyggelse af stress

Det kan være fristende at stjæle en time af nattesøvnen for at nå noget mere, men konsekvensen er, at ens vågne tid bliver mindre effektiv. Så det er vigtigt at få sin nattesøvn. Mange har overbevist sig selv om, at de er B-Mennesker. Det gør vi, når vi ikke tager ansvar for at komme ordentlig tid i seng og derfor har behov for at retfærdiggøre, at vi er trætte om morgenen. I stedet for at holde fast i den overbevisning vil jeg anbefale, at prøve det af som A-Menneske.

Læs min artikel om A- og B-Mennesker.

Meditation handler om at træne sit sind i at falde til ro og give slip i enhver tanke. Man afsætter 15 minutter 2 gange dagligt, gerne morgen og aften. Der er mange forskellige metoder til meditation, og de handler alle sammen om at fiksere sindet på noget bestemt, f.eks. at man træner sig i at holde fokus på sin vejrtrækning eller på et mantra, som er en lyd man gentager igen og igen inde i sit hoved. Man kan også købe guidede meditationer. Hvis ens sind er meget ”jumpy” og med hang til kedsomhed, er en guided meditation lettere at gennemføre, fordi man ”kun” skal koncentrere sig om at følge.

Det vanskelige ved meditation er motivationen, fordi effekten først for alvor indfinder sig, når hjernen begynder at tage imod træningen. Og det kan tage op til 2 måneder. Så meditation er ikke et Quick-fix. Det kræver vilje og disciplin, og det er en investering i ens eget velbefindende.

Netop hjemvendt fra ferie er det helt ideele tidspunkt at gå i gang, fordi sindet her er lidt nede i gear og derfor lettere lader sig træne, så man hurtigere opnår effekten. Også 10 minutters meditation kan være en overspringshandling.

The greatest weapon against stress
is our ability to choose one thought over another.
– William James

Lær hvordan din hjerne arbejder

På mit kursus i Energibevidsthed kan du lære meget mere om hvordan din krop og hjerne spiller sammen, hvordan du med en ny tilgang og nogle få nye vaner nemt kan komme hurtigt op i gear og nemt komme ned i gear igen på en behagelig måde, og du samtidig føler, at du er effektiv og har dig selv til rådighed.

På mit kursus NLP Selvledelse lærer du hvordan du selv programmerer din hjerne, og hvad der skal til og hvordan du omprogrammerer din hjerne til nye vaner. Kurset gør dig bevidst om, hvordan du ubevidst kan snyde dig selv, og giver dig klare anvisninger på, hvordan du tager ansvar for dit eget liv.