Vores viden forældes med en hastighed, som ikke er set før. Viden og erfaring var engang et aktiv. I dag kan erfaringer nemt betyde, at man træffer beslutninger på et allerede forældet grundlag. Det akademiske miljø er på den ene side dynamisk, på den anden side meget statisk, fordi titler, grader og uddannelse giver status. Hvis du er over 25 år er din viden om biologi fra folkeskolen forældet. DNA’s rolle i vores liv er revideret, og generne kan ikke længere blames for ret meget i vores liv. Miljøet og egne indstillinger til livet spiller en stadig større betydning. Så vi kommer til at kravle ned fra træet “Genetisk determinisme”.

Lad os starte ved Darwin
Charles Darwin havde brandet sig godt, og hans teori om Arternes oprindelse (1859) skulle ikke blive anfægtet i mange årtier fremover. Hans teori blev anerkendt, nærmest som en åbenbaring, selvom den ikke var bevist. Darwins teori kommer imidlertid til at blive endnu et strålende eksempel på, at vi bliver forført af vores egne antagelser og forudsætninger.

Den 28. februar 1953 havde Watson og Crick proklameret, at de havde løst livets gåde. De havde nemlig kortlagt DNA’s struktur, og havde bevist, at DNA kunne replikere sig selv. Konklusionen, at livets arvemasse lå i cellekernens DNA, kunne ikke bestrides. Darwins centrale dogme om, at vores liv blev styret fra vores gener, og at den stærkeste overlever, var stadig uanfægtet.

Hvem var Lamarck?
Omkring 40 år før Darwin havde den franske videnskabsmand, Jean-Baptiste Lamarck, publiceret sin teori om, at evolution måtte være baseret på samarbejde imellem organismer (1815). Han mente, at tilpasning måtte være en forudsætning for overlevelse i omgivelser og under vilkår, som var i konstant forandring. Han havde observeret at organismer var i stand til at tilegnede sig visse færdigheder, som var vigtige for deres overlevelse. Og de nye tilpassede færdigheder blev givet videre til deres afkom. Han havde med andre ord observeret evolutionen i praksis.

Tanken om, at organismer skulle blive udviklet på grund af miljøet og videregive deres tilpasninger til deres afkom, var uforenelig med 1800tallets verdensbillede og etablerede politiske dagsorden.

Samfundet var stærkt fokuseret på status og ædel herkomst. Royale og aristokratiske gener og “blåt” blod i årerne gav status. Det er indlysende, at Lamarcks teori måtte afvises, for den udgjorde en trussel imod den eksisterende orden. Det kunne rive tæppet væk under den etablerede magtstruktur, og det ville man ikke tillade, så han blev både ignoreret og forfulgt, og forsvandt i glemmebogen.

Da Darwin senere publicerede sin evolutionsteori, passede den til gengæld perfekt til det etablerede verdenskort, som aristokratiet havde behov for at fastholde. Deres forestilling om betydningen af de rigtige aner eller gener som et succes kriterium i livet kunne fortsætte. Darwin blev anerkendt og fik generel status.

It is not the organs—that is, the character and form of the animal’s bodily parts—that have given rise to its habits and particular structures.

It is the habits and manners of life and the conditions in which its ancestors lived, that in the course of time have fashioned its bodily form, its organs and qualities.

— Jean-Baptiste Lamarck (1744-1829)

Lamarck rehabiliteret
I dag bliver Lamarck’s teorier taget op igen til ny overvejelse på grund af de seneste erkendelser indenfor cellebiologi. At Lamarck lagde vægt på samarbejde frem for konkurrence giver os et værdifuldt perspektiv i takt med, at vi selv bliver mere og mere bevidste om, at samarbejde er nødvendigt for at sikre klodens biosfære. Vi er i gang med at reviderer vores egen rolle i lyset af de mange symbiotiske relationer, som vi kan observere eksisterer i naturen. Og vi bliver ydmyg fordi vi ikke er hævet over naturen, men er afhængig af den.

Vi har f.eks. opdaget, at forskellige arter faktisk deles om de samme gener, og at gen-information kan overføres imellem arter. Det faktum gør det i høj grad muligt at speede evolutionsprocessen op, at en art kan videregive sin arvemasse information til andre arter. Det er desuden et eksempel på, hvor vigtigt samarbejdet er, så et fællesskab imellem arter kan sikre den fælles overlevelse.

Konkurrence som overlevelsesprincip?
Charles Darwin og ”Survival of the fittest” er ofte blevet fortolket som ”At kun de stærkeste overlever”. Det var et paradigme, som kom til at sætte sit præg ikke blot på biologi, men også på de politiske og sociale strømninger i slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet. (Social Darwinisme).

I hele det 20. århundrede har tankegangen været, at konkurrence skulle være en effektiv motor til at generere vækst. Men det koster mange ressourcer at slås mod hinanden, ressourcer som kun kan tages fra naturen. Men hvis naturen taber på den lange bane, ja så taber vi alle sammen på sigt.

The Map is not the Territory!
The Territory is Reality!
Reality is Consciousness!
Consciousness is Power!

Et nyt paradigme for vækst
I det 21. århundrede må vi komme op med et nyt paradigme for hvad vækst er. Klodens ressourcer bliver gradvis udtømte, og indbyrdes konkurrence vil kun fremskynde dette tidspunkt. Vi må omstille os og finde en ny rolle i samspillet med miljøet. Vi skal til at tænke os selv ind som en del af naturen og ikke som hævet over og adskilt fra naturen.

Det kan vi kun, hvis vi er mere nærværende og bruger vores sanser. Hvis vi er opmærksom på, hvad der sker omkring os, og hvilke konsekvenser vores gøren eller laden fører med sig. Det kræver, at vi hele tiden er bevidst om, hvordan landskabet ser ud og hvordan det forandrer sig.

Den stærke forholder sig til landskabet, som det ser ud og samarbejder med det. Bruger sin kreativitet og sunde fornuft til at gå proaktivt ind i et samarbejde med landskabet.
Den svage kæmper imod landskabet, og forsøger krampagtigt at gøre sin version af kortet, Verdenskort 1.0, til virkelighed.

Jeg hævder, at vi skal have en ny opfattelse af, hvad uddannelse er for en størrelse. Jeg mener, at det vigtigste er, at vi lærer hvordan vi lærer. At vi forstår vores egne mentale processer noget bedre. At vi kultiverer vores indstillinger og bygger på hinandens viden og ikke konkurrerer med hinanden. At vi dyrker vores kompetence for at reflektere, nytænke og visualisere, så vi bevarer evnen til at kunne se verden fra nye perspektiver. Men det kræver, at vi forholder os til verden som den er, og ikke bruger vores energi på at have modstand imod, at den er, som den er.

På kurset NLP Selvledelse lærer du hvordan dine mentale processer fungerer. Du lærer hvordan du sikrer dig, at dit indre verdenskort bliver opdateret, og hvordan du undgår at blive fanget i dine egne eller andres gamle kort. På kurset lærer du hvor du selv kan gribe ind i dine mentale processer for at øve indflydelse og tage ansvaret for dit liv.

Du arbejder bevidst med dine værdier og overbevisninger, og får et overblik over de styrende elementer i dit liv. Og ikke mindst får du en række værktøjer, som du kan bruge til at skabe den fornyelse og udvikling, som du måtte ønske for dig selv.