Vi kender alle til at være i konflikt med os selv. På den ene side, og på den anden side. Det er slidsomt at være i, og derfor vigtigt, at vi lærer hvordan vi kan arbejde med vores indre konflikter og at vi kan finde det standpunkt, som giver den plads til os selv, som vi har brug for. Det paradoksale er, at vi ofte bliver mest optaget af den side af os selv, som giver mest konflikt. Det skyldes vores biologiske wiring, at smerte afkræver større opmærksomhed. De 2 ulve er en metafor, som handler om at vælge sit fokus.

Den gamle hvidhårede Indianer sidder med sine 2 børnebørn og kigger mod solnedgangen. Han har længe haft et ønske om at lære dem noget om livet ud fra sine egne erfaringer. Han syntes, det var vigtigt at lære om de indre konflikter, som de fleste mennesker jævnligt befinder sig i, hvor de er fanget imellem modsat rettede indre kræfter. Men emnet var måske lidt for abstrakt at gøre forståeligt for børn.Imens han sad og funderede over det, lagde han pludselig mærke til et koppel ulve, som legede i solnedgangen i horizonten. Pludselig kom historien til ham ganske af sig selv:

“Jeg ved ikke, om I kan forestille Jer det, men jeg har hele mit liv haft en kamp indeni mig selv. Ind imellem har det været en frygtelig kamp, og til andre tider har det været en mere behærsket kamp. Men den har altid været der, altid ligget på lur, og overrasket mig, bedst som jeg troede, at den var forsvundet.

Det er en kamp imellem de 2 ulve.

Den ene ulv indholder grådighed, stolthed, vrede, misundelse og selvoptagethed, og samtidig står den også for modstand, skyld, selvmedlidenhed, utilstrækkelighed, og modvilje. Den forsøger hele tiden at se sine muligheder for at tage over og komme til at bestemme.

Den anden ulv indeholder fred, kærlighed, venlighed, glæde, sandhed, medfølelse, ydmyghed, autenticitet, venskab, respekt, integritet, godgørenhed, tiltro, fællesskab og empati. Men den må hele tiden være vågen og på vagt.

Den samme kamp foregår indeni Jer, ligesom den foregår i hvert eneste menneske.”

Børnebørnene tænker lidt over historien for en stund. Så spørger den lille pige sin morfar: “Hvilken ulv vinder”?

Den gamle hvidhårede indianer holder en lang pause. Så siger han: “Den, som du giver mest mad”.