Arv eller Miljø. Det har i mange år været den evige diskussion. I de senere år har forskningen dog hældt imod miljø. At vores egen selvopfattelse i høj grad formes af de omgivelser vi selv kommer fra, og at mange accepterer de rammer, som de er vokset op i. Historien om en kylling handler også om én, som voksede op i et miljø, hvor miljøet ikke lagde op til det potentiale, som kyllingen indeholdt. Den vidste det bare ikke…..

Der var engang en ung mand, som elskede at være out-door menneske og derfor levede i en hytte oppe i bjergene, mest muligt i pagt med naturen. For at være nogenlunde selvforsynet, holdt han nogle høns i et lille hønsehus.

Hans helt store lidenskab var klatring i bjergene. En dag havde han til en af sine mange klatreture valgt en usædvanlig stejl udfordring. Imens han klatrede til vejrs, kom han højt oppe forbi en ellers utilgængelig klippeafsats. Han opdagede en meget stor rede med 3 store æg i. Det var ørneæg, men der var ingen ørn at se.

Han vidste selvfølgelig, at ørne er fredet, og at det er forbudt at fjerne æg fra reden. Men alligevel blev han fristet. Og da ørnen ikke var at se, kunne han ikke modstå og puttede ét af æggene i sin rygsæk. Da han kom hjem til sin hytte og det dertil hørende hønsehus, lagde han ørneægget ind til én af hønsene, som i forvejen rugede.

Tiden gik, og en dag klækkede ægget og ørne-kyllingen kom ud. Den så sig omkring og så rugehønen, som den selvfølgelig accepterede som din mor. Således voksede ørnen op sammen med de andre kyllinger, som var de dens brødre og søstre. Den lærte at gøre alt som kyllinger gør: pippe og kagle, kradse i jorden efter orme og korn, baske voldsomt med vingerne og flyve nogle få meter op i luften før den styrtede ned igen i en sky af støv og fjer. Den var overbevist om, at den helt og holdent var ligeså god en kylling som alle de andre.

Nogle år senere, så ørnen en dag op imod himlen og fik øje på noget særligt. Højt oppe kredsede en majestætisk fugl. Den slog meget få slag med de kraftfulde gylde vinger og svævede helt ubesværet på den varme vind. “Hvad er det, som svæver deroppe, så elegant med styrke og ynde?” spurgte ørnen de andre i hønsegården.

“Det er en ørn” sagde en af hønsene. “Den er luftens og fuglenes konge. Vi er høns, og vi er jordens fugle”.

Således levede og døde ørnen som en kylling, fordi det var det potentiale, som den var overbevist om, at den var blevet tildelt.

Inspiration: Anthony de Mello i bogen “Awareness”.