De fleste kender til mennesker, som har det med at gøre opmærksom på fejl og mangler. Og vi har ofte et ambivalent forhold til dem. Er vedkommende et negativt brokkehoved, som dræner en for energi, eller indeholder brokken faktisk et relevant budskab fra en kritisk budbringer?

Hvordan spotter man en konstruktiv, men kritisk budbringer?
At kunne få øje på, hvad der ikke dur eller kan gøres bedre, er en værdifuld egenskab. Den kan bane vejen for rettidig omhu, påpege nødvendige forandringer, og måske skabe muligheder for vækst.

Den kritiske, men også konstruktive budbringer har ofte en veludviklet analytisk sans og en god intuition. Men budbringerens liv i en organisation kan være farligt, hvis vedkommende ikke gebærder sig emotionelt intelligent og har et vist politisk flair for at navigere uden om andres ømme tæer.

Forudsætninger og ubevidste antagelser
Enhver situation er betinget af og hviler på en række forudsætninger. De kan være sande og underbyggede, eller de kan være løse antagelser, som der faktisk ikke er ret meget hold i. Den konstruktive budbringer dømmer ikke på forhånd, men stiller i stedet for såkaldte “dumme spørgsmål”. Målet er at skabe opmærksomhed og refleksion, så man i fællesskab får undersøgt sagen og eventuelt fundet udveje eller løsninger.

En ægte budbringer er derfor en modig person, som tør stå frem, tør udfordre og vil konfrontere de forudsætninger og antagelser, som en given situation er betinget af. Den konstruktive budbringer ønsker at åbne situationen ved at forholde sig skeptisk, objektivt og rationelt til den, men også med indføling og situationsfornemmelse.

The greatest communication skill is paying value to others.
Denis Waitley

Hvad kendetegner et brokkehoved?
Et brokkehoved har typisk mange fastlåste holdninger, populært kaldet fordomme. Brokkerens verdensbillede er som hovedregel i konflikt med virkeligheden. Det skaber konstante frustrationer, og der skal ikke meget til før brokkere har behov for at få luft og inddrage andre i, hvad han/hun synes er forkert i firmaet, i afdelingen, ved kollegerne eller med de beslutninger, som er truffet.

Brokkehoveder dømmer hurtigt på basis af deres egne normer og finder “de skyldige”. Deres foretrukne spørgsmål er ledende: “Synes du ikke også at…”. At få ret er lige med succes, uanset om det er noget negativt, de får ret i. Brokkehoveder lider under bokstænkning, og fastlåser derved situationer. “Hvad sagde jeg?” er trumfkortet.

Brok er smitsomt – derfor skal den behandles!
Intuitivt prøver vi at undgå brokkere, fordi de stjæler vores energi. Vi holder lav profil og forsøger at glide af. Det får enten brokkeren til at skrue op for argumenterne eller til at fortsætte hos ens kollega. Ved ikke at forholde sig aktivt konfronterende til brokkerens budskab og verdensbillede, er vi desværre med til at vedligeholde og tilmed sprede problemet. Det betyder i sidste ende tab af trivsel, arbejdsglæde og produktivitet.

Most people do not listen with the intent to understand;
they listen with the intent to reply.
Stephen R. Covey

Midlet er en konfronterende og udviklende dialog.
Hver enkelt medarbejder og leder bidrager til arbejdsklimaet ved sin kommunikation. Uanset hvor man befinder sig i ledelseshierarkiet, kan man påvirke andre ved relevante spørgsmål i forbindelse med en almindelig samtale. Jo mere åbent man lytter, jo mere relevante spørgsmål kan man stille, og dermed sætte en kreativ refleksion igang. Uanset om man står overfor en budbringer eller et brokkehoved, er dette en farbar vej. I sidste ende handler det jo om at få adskilt fordomme, antagelser og bekymringer fra helt reelle fakta, som man kan gøre noget ved.

Hvilke punkter kan man fokusere på?

1. Man træder et skridt baglæns, dissociere fra sine egne følelser.
2. Man bevarer roen: “der er blot tale om forskellige verdensbilleder”.
3. Man tager sig tid til at lytte efter modpartens opfattelse.
4. Man analyserer hvilke forudsætninger, der holder eller ikke holder.
5. Man stiller åbne, konfronterende eller hypotetiske spørgsmål.
6. Man inviterer til refleksion udenfor personens egen boks.
7. Jo mere man træner, jo lettere bliver det selvfølgelig.
8. Husk, at brokkehoveder er til for at andre kan øve lytte-spørgeteknik.
9. Man øver sig i at give udtryk for respektfuld uenighed.

I’ve always believed,
that a lot of the trouble in the world would disappear,
if we were talking to each other,
instead of about each other.
Ronald Reagan

Arbejdsglæde, Trivsel og Produktivitet.
Vores kommunikationsfærdigheder er vigtige for at sikre arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen og dermed for produktivitet og resultater.

Mange ledere forventer, at deres medarbejdere selv kan og skal løse indbyrdes kontroverser og fnidder med hinanden. Men for medarbejderen kræver det både risikovillighed, personligt overskud og at de er fortrolige med en række kommunikationsværktøjer.

Generelt gælder for både ledere og medarbejdere, at jo bedre man hviler i sig selv, jo lettere er det at gå ind i en konstruktiv konfrontation og dialog. Derfor er personlig udvikling vigtigt. Det er lederens ansvar at sørge for, at alle er klædt godt nok på, så kommunikation og samarbejde kan foregå konstruktivt og med størst mulig effekt og udbytte.

Don’t kill the messenger!
Don’t blame the person who brings bad news.
This idea was expressed by Sophocles in 442 B.C.

Litteraturhenvisning: Leadership and Self-deception (getting out of the box) Forfatter: The Arbinger Institute. Forlag Penguin Books ISBN: 978-0-141-03006-7