Samarbejds- og samlivsproblemer stjæler vores energi.  Mange veluddannede og fornuftige mennesker bliver fanget i hverdagens med- og modafhaengige magtkampe, på arbejdspladsen, på hjemmebanen og i samarbejdet med institutioner. Vi føler os manipuleret med og vi ender med selv at manipulere. Det går begge veje, men det fører til at vi sidder tilbage med en ubehagelig følelse af disrespekt, nederlag, og tab af selvværd.  Det kan være en hjælp at lære om dynamikken i med- og modafhængige mønstre og om de dramaer vi spiller med i. .

Hvis alle mennesker altid var ærlige overfor sig selv og andre og autentiske, var der intet behov for denne artikel. Men voksne er ikke perfekte, og ind imellem er de bange, som nogle gange viser sig som vrede. De er også forfængelige og søger bekræftelse, ligesom deres børn lærer at gøre. Fordi vi som børn lærer at navigere iblandt dysfunktionelle voksne, lærer vi de spil, som hverdagen kan indeholde, og hvilke omkostninger de også har.

Som voksne bruger vi stadig mange af de gamle programmer, når vi føler os presset og har behov for respekt, anerkendelse, omsorg og kærlighed. Derfor falder vi tilbage i barndommens med- og modafhængige mønstre, både på arbejde og i privatlivet.

Dramatrekanten

Den blev første gang beskrevet af Karpman. Han var psykolog af den transaktions analytiske skole og samarbejdede med Eric Berne. Berne havde i begyndelsen af 60’erne udgivet bogen: “Games people play”, hvor han beskrev de spil voksne spiller for at få dækket deres behov. Karpman kom frem til det fælles mønster, der lå til grund for alle de forskellige spil, som Berne havde beskrevet. I 1968 publicerede han sin syntese som Dramatrekanten.

Dramatrekanten indeholder 3 roller, som allesammen er dysfunktionelle – Redder, Forfølger og Offer. Ingen af rollerne tager ansvar for deres egne følelser, hvilket netop fastholder dem i spillet. Hvis en rolle ikke giver gevinst, kan spilleren hoppe videre til en anden rolle.

Redder rollen er den medafhængige, som forsøger at få dækket sit behov for at være vellidt og ønsket ved at servicere andre og redde dem, selvom de ikke har bedt om det. Reddere pleaser og tilpasser sig, og virker mere konfliktsky.

Forfølger rollen er den modafhængige, som er trodsig og vil bestemme. . Dens tema er angst for afhængighed (magtesløshed), så den beskytter sig ved at afvise andre. Forfølgere afskyr svaghed, så de slås og forsvarer sig. De ser livet som en kamp og virker generelt fjendtlige.

Offer rollen vælger afhængigheden som pressionsmiddel og tvinger andre i redder rollen. Hvis effekten udebliver øges presset via passiv aggression. Rollen bliver en indirekte forfølger, som bruger ironi og sarkasme, intriger og uspecifikke hentydninger, for at få andre på krogen.

Offer rollen har således de samme 2 sider, som typisk begge er involveret, når der er tale om mobning. Begge parter føler sig som offer for hinanden. Den ene får afløb for sin offerfølelse via sin aggressive side som passiv aggressiv, hvor den anden får dyrket sit behov for at vinde andres sympati som staklen. Begge eskalerer rollerne for at skabe mere effekt.

Helten er velfungerende

Der findes en fjerde, rationel og funktionel rolle, som jeg vil kalde HELTE rollen. At have en vis kontrol med sit eget liv og sig selv er ikke negativt. Men at forsøge at kontrollere andre direkte og indirekte for at dække egne behov, er dysfunktionelt. Både det medafhængige og det modafhængige mønster er forsvarsmekanismer, som skal beskytte os imod at blive udstødt fra fællesskabet. Den ene forsøger at beskytte sig imod udstødelse ved at undgå konfrontationer og please gruppen. Den anden undgår udstødelse ved selv at udstøde andre først og foregive ikke at have brug for nogen. Men begge mønstre er uærlige og dysfunktionelle.

Dysfunktionelle relationer – Magtkampen

Af og til, når min klient er meget optaget af at forklare mig hvordan hendes kollega eller mand gør eller ikke gør, stiller jeg spørgsmålet: Ønsker du at blive glad eller vil du hellere have ret? For det er egoets behov at få ret, som tager vores sunde fornuft som gidsel. Det gør jo ikke forholdet til en succes at den ene får ret. Det skaber blot 2 tabere.

Vores relationer forringes og undergraves af magtkampe om hvem der har ret og hvem der har uret. Men vi er alle sammen vokset op i en samfundsstruktur, hvor vi har lært, at vores selvværd afhænger af, at vi ikke laver fejl, at vi er perfekte, og at det forvolder vores forældre stor smerte, hvis vi laver fejl og hvis vi svigter.

Med- og modafhængighed er et emotionelt forsvarssystem, som er sat i værk for at beskytte vores indre sårede barn fra den skam, det er, at blive udstillet som ikke værd at elske, som dum eller svag, som taber og som failure, som hvad end vi har opfattet som det værste man kan være. Vi har lært at evaluere, om vi er værdifulde nok sammenlignet med andre. Om vi er klogere end, kønnere end, hurtigere end, rigere end, mere succesfulde end, tyndere end, stærkere end, etc. I et med- og modafhængigt samfund kan man kun føle sig tilfreds med sig selv, hvis man kan se ned på nogen eller føle sig bedre end nogen. Så vi har lært at dømme andre, ligesom vores (stakkels) rollemodeller gjorde. Tilsvarende vil vi tolke, at det, at blive accepteret og anerkendt, er vejen til at opnå og have værdi. Men vi sidder blot fast i vores gamle afhængighed af anerkendelse udefra. Det er samme afhængighed, som fører til at vi går ned med stress, fordi vi ikke kan please os til at føle os ok.

Løsningen er at komme til at hvile i sig selv. Det betyder, at vi bruger vores egen interne referenceramme, som vi løbende opdaterer og konstant udfordrer, så den forbliver et brugbart aktiv.

Jeg har flere kurser, hvor Dramatrekanten, og det at lære at håndtere dramaspillet, indgår som væsentligt emne.

Mit grundkursus er NLP Selvledelse™. Her lærer du hvordan du bliver herre over dit eget sind og dermed klædt på til at håndtere dine følelser hensigtsmæssigt.

På kurset i Assertiv Kommunikation lærer du at stå ved dig selv og dine egne behov og sætte egne grænser.

På NLP Coaching™ lærer du at have med mennesker at gøre, som har modstand, og som befinder sig inde i dramatrekanten.

På Personlig Integration lærer du at håndtere dine indre dramaroller, som giver dig indre konflikter.

Målet på alle mine kurser er at blive en helt, som kan indgå i win-win samarbejde.

Som helt har man respekt for egne og andres grænser, tager ansvar for egne interesser, er autentisk og hviler i sig selv.