NLP kom til Danmark i slut 1980erne. Der var mange psykologer, som tog afstand. Begrundelserne var mange; at NLP ikke sikrede en god nok bearbejdning af følelser, at NLP blev et quickfix, at det var et New Age modefænomen, at det var uvidenskabeligt. Men der var og er i dag også psykologer, som benytter NLP som nyttigt værktøj. Artiklen fokuserer på hvad forskellen og ligheden er imellem NLP og Systemisk Psykologi.
NLP tog sit afsæt inspireret af filosoffen, antropologen og kommunikations teoretikeren Gregory Bateson. Derfor er NLP som udgangspunkt næsten identisk med systemisk psykologi. Bateson så alt i verden som kommunikation og definerede det som skabelse og overførsel af information imellem levende systemer. Hans centrale ide er kontekst-begrebet; at intet fænomen kan forstås ud fra sig selv alene, men kun i sammenhæng med sin kontekst. Eller som jeg siger på mine kurser: Alt er sandt under sine egne forudsætninger.
Maturana udfordres af NLP
I forlængelse af Bateson’s ideer har den chilenske biolog Humberto Maturana beskæftiget sig med levende systemer som lukkede, selvskabende organisationer. Hans idé er, at ethvert biologiske system er selvskabende og selvbekræftende.
NLP udfordrer Maturana’s forudsætning, fordi mennesket kan træffe bevidste valg. Det er kun i mangel af en bedre og mere ressourcefuld strategi, at mennesket søger trygheden i lukkethed, men det sker på bekostning af udviklingen af dets eget iboende potentiale. Således beskriver Maturana’s idé mere et overlevelsesfænomen, som NLP ser som en begrænsning af individet. NLP’s fokus er i stedet hvordan man kan udvikle og optimere på succesfulde strategier.
Milano skolens spørgeteknik er forskellig fra NLP
Fra familie terapien har Milano skolen bidraget til den systemiske metode ved introduktion af spørgeteknikker, der baserer sig på neutralitet, nysgerrighed, hypotesedannelse, den cirkulær interview-metode, paradoks og modparadoks og en nuanceret og relativ forståelse af begrebet tid. At nutiden relaterer sig til fremtiden og ikke er afhængig af fortiden, er et systemisk koncept. Men historien om fortiden er med til at skabe perspektiver på fremtiden. Den systemiske metode er mere teoretisk forståelsesmæssigt orienteret, hvor NLP er mere orienteret mod handling. Med NLP behøver man ikke at forstå sin fortid for at kunne vælge en anden fremtid, end den man er blevet konditioneret til.
I NLP er fortiden nemlig kun interessant ved, at den afslører hvilke tanke- og adfærdsmønstre mennesket har programmeret eller konditioneret sig selv med. NLP fokuserer på, hvordan mennesket kan bryde disse gamle mønstre for at skabe fremtiden efter sit eget hoved og inspireret af andre forbilleder. NLP har derfor en langt mere fri og ikke-arvelig tilgang til menneskers udvikling, og betragter mønsterbrud som vejen til et udviklingsmæssigt kvantespring.
Kun de kloge er i besiddelse af ideer.
De fleste mennesker er besatte af ideer.
Mary Elizabeth Coleridge
Korzybski: “Kortet er ikke landskabet“
I den systemiske metode lægges der meget stor vægt på at sproget repræsenterer vores opfattelse af virkeligheden. Gennem sproget skaber vi os selv og de relationer vi indgår i, og vi udtrykker vores egen virkelighed. Det er helt på linie med NLPs sprogmønstre, som også bygger på Korzybski’s princip om, at “kortet ikke er landskabet”.
NLP arbejder i flere planer, ikke kun sprogligt
NLP beskriver hvordan sindet arbejder med sansedata og hvordan mennesket skaber sit eget indre “verdenskort”, som er gemt i billeder, lyde, følelser, lugt- og smagsoplevelser og i vores sprog. NLP tager samtidig højde for at den indre opfattelse af virkeligheden ligger på 6 forskellige logiske abstraktions niveauer, hvorved mennesket også placerer sig selv i sin indre opfattelse af systemet.
Derved virker NLP mere direkte end Systemisk Psykologi, fordi man kan arbejde på mange flere facetter af klientens opfattelse af virkeligheden end blot sproget.
Så NLP rækker videre, fordi sproget kun er én af de interne repræsentationer, som skaber vores indre oplevelse af virkeligheden. I vores tankestrategier indgår også sekvenser af billeder, lyde og følelser, som er indre associationer koblet til tankerne. I NLP bruges hele paletten til at kommunikere til både det bevidste og direkte til det ubevidste sind. Ved at arbejde med alle repræsentationer får man mange flere muligheder for selv at gribe ind i sine egne tankestrategier og justere sin opfattelse af virkeligheden. Hvis en situation ikke kan forandres via sproget (tankerne), kan den angribes via de øvrige associationer. Derfor er NLP meget effektivt til personlig udvikling, coaching, og ledelse.
I forhold til Systemisk Psykologi har NLP meget at byde på, fordi man kan arbejde på mange flere facetter af menneskets opfattelse af virkeligheden end blot sproget.